***Pifte***, skal du med hjem, jeg giver gerne et lift og andre upassende kommentarer eller handlinger.
Tag lige 5 minutter til at kigge ind af.
Hvordan ville du selv have det, hvis der hver gang du gik på gaden, i supermarkedet eller bare bevægede dig fra ét sted til et andet var nogle der råbte ad dig, kommenterede på din krop eller nogle fulgte efter dig? Hvordan ville du have det, hvis hver eneste gang, du trådte ud fra hjemmets fire vægge, blev det til en kamp mod følelsen af at være vurderet, udstillet eller måske endda truet?
Forestil dig, hvordan det ville føles aldrig at kunne slappe helt af uden for dit eget hjem. Ikke bare en gang imellem, men altid og hvordan har du selv når det er din søster, kusine, mor eller måske endda din datter der bliver råbt ad eller udsat for et overgreb?
Vi piger bliver lært fra en ALT for tidlig alder at det er vores skyld ”Du jo også selv lidt uden om det” og ”hvis du havde haft noget andet tøj på” men gang på gang undskylder vi også drengenes opførsel. (pause) Alt fra når vi er helt små og bliver fortalt ”han driller dig kun, fordi han kan lide dig” til når vi er gamle nok til at bevæge os ude om aften og jeg selv skal sørge for ikke at være provokerende i MIT udsende ”hvis du nu havde haft shorts på inden under din kjole” og ”ikke havde kigget sådan på ham” og igen… BUM så er det MIN skyld.
Og burde jeg som kvinde ikke have ret til at bevæge mig frit i mit samfund uden at føle mig truet eller begrænset af frygt? Når vi som kvinder skal overveje vores sikkerhed i hverdagens gøremål, bliver vores frihed mindre. Og det er som kvinde ekstremt stressende at skulle planlægge så langt ude i fremtiden…
”Hvornår skal jeg nå at være hjemme så det ikke er mørkt, hvis det nu alligevel når og blive mørkt tør jeg så tage bussen, metroen og toget? Nej, mmh hvad så med en Taxa? Nej
Fuck! hvordan kommer jeg så hjem?”
Når jeg har denne samtale med andre, hører jeg tit nogle sige ”men det er jo ikke alle mænd” og ”mænd har det også svært” og Ja selvfølgelig har de også det, men det er alle kvinder. Alle kvinder har en historie, vi ved godt det ikke er alle mænd med vi er nødt til at være på vagt hele tiden, for hvordan kan vi se hvem det er og hvem det ikke er. Selvfølgelig ved jeg godt det ikke er MIN far, MIN bror eller MIN bedste ven, men hvad nu hvis det alligevel var?
Hvordan ved jeg hvem jeg kan stole på og hvem jeg skal løbe lagt væk fra? Vi ved godt størstedelen af mænd ikke ville skade en kvinde, men historisk set har vi lært og været nødt til at være bange for fremmede mænd.
Det er lidt ligesom hvordan en fisk skal være bange for en bjørn.
Måske er bjørnen ikke sulten lige nu og vil ikke gøre skade på fisken men nok bjørne gennem tiden har været sulte nok til at fisken har lært at svømme væk når den ser en bjørn.
Så lad os nu tage det ansvar på os. Lad os ændre den måde, vi taler til og om hinanden. For det handler ikke kun om at undgå at råbe efter kvinder på gaden eller opføre sig upassende. Det handler om at skabe en kultur, hvor alle – uanset køn – kan føle sig trygge.
Tænk over, hvad det betyder for kvinder at skulle tage forholdsregler for at undgå chikane og overgreb. Ifølge EU Agency for Fundamental Rights har 55 % af kvinder i EU oplevet seksuel chikane. Det er ikke bare en individuel oplevelse; det er en strukturel realitet. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kvinder i Danmark oplever en langt højere frygt for vold i det offentlige rum end mænd.
Det betyder, at kvinder konstant tilpasser deres adfærd – undgår bestemte steder, ændrer på deres påklædning og er på vagt. Og selvom ikke alle mænd opfører sig sådan, er det alles ansvar at tage afstand fra handlinger, der skader det fælles samfund.
Vi kan ikke længere undskylde upassende opførsel med "det er jo bare for sjov." For det er ikke sjovt. Vi skal skabe en kultur, hvor alle, kan føle sig trygge.
Så næste gang, du ser en ven, en kollega, eller dig selv være en del af problemet, så stop op. Tænk over, hvordan du kan være en del af løsningen i stedet. For det starter med OS. Det starter med, at VI tager ansvar for, hvordan VI opfører os, og hvordan VI reagerer på hinanden.
Lad os gøre verden bedre for os alle.
Ikke i morgen, ikke om en uge, men lige nu.
Tag lige 5 minutter til at kigge ind af.
Hvordan ville du selv have det, hvis der hver gang du gik på gaden, i supermarkedet eller bare bevægede dig fra ét sted til et andet var nogle der råbte ad dig, kommenterede på din krop eller nogle fulgte efter dig? Hvordan ville du have det, hvis hver eneste gang, du trådte ud fra hjemmets fire vægge, blev det til en kamp mod følelsen af at være vurderet, udstillet eller måske endda truet?
Forestil dig, hvordan det ville føles aldrig at kunne slappe helt af uden for dit eget hjem. Ikke bare en gang imellem, men altid og hvordan har du selv når det er din søster, kusine, mor eller måske endda din datter der bliver råbt ad eller udsat for et overgreb?
Vi piger bliver lært fra en ALT for tidlig alder at det er vores skyld ”Du jo også selv lidt uden om det” og ”hvis du havde haft noget andet tøj på” men gang på gang undskylder vi også drengenes opførsel. (pause) Alt fra når vi er helt små og bliver fortalt ”han driller dig kun, fordi han kan lide dig” til når vi er gamle nok til at bevæge os ude om aften og jeg selv skal sørge for ikke at være provokerende i MIT udsende ”hvis du nu havde haft shorts på inden under din kjole” og ”ikke havde kigget sådan på ham” og igen… BUM så er det MIN skyld.
Og burde jeg som kvinde ikke have ret til at bevæge mig frit i mit samfund uden at føle mig truet eller begrænset af frygt? Når vi som kvinder skal overveje vores sikkerhed i hverdagens gøremål, bliver vores frihed mindre. Og det er som kvinde ekstremt stressende at skulle planlægge så langt ude i fremtiden…
”Hvornår skal jeg nå at være hjemme så det ikke er mørkt, hvis det nu alligevel når og blive mørkt tør jeg så tage bussen, metroen og toget? Nej, mmh hvad så med en Taxa? Nej
Fuck! hvordan kommer jeg så hjem?”
Når jeg har denne samtale med andre, hører jeg tit nogle sige ”men det er jo ikke alle mænd” og ”mænd har det også svært” og Ja selvfølgelig har de også det, men det er alle kvinder. Alle kvinder har en historie, vi ved godt det ikke er alle mænd med vi er nødt til at være på vagt hele tiden, for hvordan kan vi se hvem det er og hvem det ikke er. Selvfølgelig ved jeg godt det ikke er MIN far, MIN bror eller MIN bedste ven, men hvad nu hvis det alligevel var?
Hvordan ved jeg hvem jeg kan stole på og hvem jeg skal løbe lagt væk fra? Vi ved godt størstedelen af mænd ikke ville skade en kvinde, men historisk set har vi lært og været nødt til at være bange for fremmede mænd.
Det er lidt ligesom hvordan en fisk skal være bange for en bjørn.
Måske er bjørnen ikke sulten lige nu og vil ikke gøre skade på fisken men nok bjørne gennem tiden har været sulte nok til at fisken har lært at svømme væk når den ser en bjørn.
Så lad os nu tage det ansvar på os. Lad os ændre den måde, vi taler til og om hinanden. For det handler ikke kun om at undgå at råbe efter kvinder på gaden eller opføre sig upassende. Det handler om at skabe en kultur, hvor alle – uanset køn – kan føle sig trygge.
Tænk over, hvad det betyder for kvinder at skulle tage forholdsregler for at undgå chikane og overgreb. Ifølge EU Agency for Fundamental Rights har 55 % af kvinder i EU oplevet seksuel chikane. Det er ikke bare en individuel oplevelse; det er en strukturel realitet. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kvinder i Danmark oplever en langt højere frygt for vold i det offentlige rum end mænd.
Det betyder, at kvinder konstant tilpasser deres adfærd – undgår bestemte steder, ændrer på deres påklædning og er på vagt. Og selvom ikke alle mænd opfører sig sådan, er det alles ansvar at tage afstand fra handlinger, der skader det fælles samfund.
Vi kan ikke længere undskylde upassende opførsel med "det er jo bare for sjov." For det er ikke sjovt. Vi skal skabe en kultur, hvor alle, kan føle sig trygge.
Så næste gang, du ser en ven, en kollega, eller dig selv være en del af problemet, så stop op. Tænk over, hvordan du kan være en del af løsningen i stedet. For det starter med OS. Det starter med, at VI tager ansvar for, hvordan VI opfører os, og hvordan VI reagerer på hinanden.
Lad os gøre verden bedre for os alle.
Ikke i morgen, ikke om en uge, men lige nu.
