Danske Prædikener
- fra Reformationen til i dag

”Måske vi ikke længere kan sige, at vi lever i fredstid – men vi lever i frihed. Og det gør vi, fordi nogle dengang nægtede at bukke under for løgnen og frygten. Fordi de kæmpede. Ikke med had – men med håb. Ikke alene – men i Guds hånd.” 

Sådan afsluttede sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen sin prædiken ved en befrielsesgudstjeneste i Gjellerup Kirke d. 4. maj 2025 i anledning af 80-årsdagen for Danmarks befrielse. Hun prædikede over et stykke fra Jesu bjergprædiken, der omhandler bekymring, men læste bl.a. også biskoppernes hyrdebrev og Kaj Munks brev til Kirkeministeriet.  

Inge Marie Kirketerp Hansen fremhævede, at det er vigtigt, at de mennesker, der døde for vores alles fred og frihed, ikke blot mindes, men huskes, så fortiden på dén måde kan tale ind i nutiden. En nutid, hvor mennesket kan lægge sin bekymringer over på Gud. Alt dette giver håb, forkyndte hun – især i tider med ufred og krig.

***
> Læs Inge Marie Kirketerp Hansens prædiken i anledning af 80-året for Danmarks befrielse

"Den femte maj stod solen op over Danmark. Bag om døden lyste morgenrøden. Der skete det, som en af vore tolv døde frihedskæmpere skrev til sine venner fra Vestre Fængsel, et par dage før han blev henrettet: »Lad geværsalverne knitre, lad dem piske og pine, lad kun Langfredagsmørket sænke sig over landet . . . vi lurer dem Påskemorgen, når den gyldne sol frembryder gennem den kulsorte sky.«

Sådan sagde biskop Hans Fuglsang-Damgaard i sin prædiken ved sørgehøjtideligheden i Københavns domkirke d. 9. juli 1945, da man efter befrielsen endelig kunne mindes de modstandsfolk, der var blevet dræbt under den tyske besættelse.

Fuglsang-Damgaard var en markant skikkelse under besættelsen, og han huskes særligt for det såkaldte hyrdebrev, hvori de danske biskopper opponerede imod forfølgelsen af de danske jøder, som han tog initiativ til i 1943. 

***
> Læs Hans Fuglsang-Damgaards prædiken ved sørgehøjtidelighed i Københavns domkirke, 1945

 

"(…) det er vist paa tide, at vi erkender, at der staar: og englen sagde til kvinderne: Skynd jer hen og sig til hans discple, at han er opstanden (…) – og at vi giver kvinder, der hører dette evangelium som et bud til sig, som en forpligtelse til også at forkynde evangeliet, ikke bare i hjemmene eller i skolestuer, men ogsaa i menighedens forsamling, som englen sagde til dem paaskemorgen."

Sådan sagde biskop Hans Øllgaard for 77 år siden, da han i Odense Domkirke ordinerede de tre første kvindelige præster i Folkekirken; Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche Petersen.

I dag er det en selvfølge, at kvinder kan blive præster, men det var det ikke 1948. Mange i kirken var modstandere af kvindelige præster og kritiske over for Øllgaard. 

Ordinationen af de tre kvinder markerede et afgørende vendepunkt i dansk kirkehistorie, og i dag er 6 ud af 10 af folkekirkens præster kvinder. 

***
> Læs Biskop Hans Øllgaards ordinationstale
> Læs Johanne Andersens indsættelsesprædiken

Kirkeåret, der begynder med nedtællingen til jul 1. søndag i advent og afsluttes Sidste søndag i kirkeåret, betegner de ca. 60 søn- og helligdage, der er på et år. 
 
Der afholdes gudstjeneste på alle kirkeårets dage, hvor præsten prædiker ud fra en bestemt tekst fra Bibelen, der er knyttet til den pågældende dag. 
 
Ved brug af kirkeårshjulet kan du finde prædikener fra alle kirkeårets dage og gå på opdagelse i vores voksende samling af prædikener fra reformationstiden til i dag.