Skip to content

Danske Prædikener
- fra Reformationen til i dag


Kirkeårshjulet Kirkeåret, der begynder med nedtællingen til jul 1. søndag i advent og afsluttes Sidste søndag i kirkeåret, betegner de ca. 60 søn- og helligdage, der er på et år. Der afholdes gudstjeneste på alle kirkeårets dage, hvor præsten prædiker ud fra en bestemt tekst fra Bibelen, der er knyttet til den pågældende dag. Ved brug af kirkeårshjulet kan du finde prædikener fra alle kirkeårets dage og gå på opdagelse i vores voksende samling af prædikener fra reformationstiden til i dag.  

Kirkeårshjulet 

Kirkeåret, der begynder med nedtællingen til jul 1. søndag i advent og afsluttes Sidste søndag i kirkeåret, betegner de ca. 60 søn- og helligdage, der er på et år. 

Der afholdes gudstjeneste på alle kirkeårets dage, hvor præsten prædiker ud fra en bestemt tekst fra Bibelen, der er knyttet til den pågældende dag. 

Ved brug af kirkeårshjulet kan du finde prædikener fra alle kirkeårets dage og gå på opdagelse i vores voksende samling af prædikener fra reformationstiden til i dag.  


Folketingets åbningsgudstjenesteI forbindelse med Folketingets åbning den første tirsdag i oktober afholdes hvert år åbningsgudstjeneste i Christiansborgs Slotskirke. Siden Rigsdagen (navnet på det danske parlament fra 1849-1953) indledte sit første møde i januar 1850, har der været afholdt åbningsgudstjenester. Gennem tiden har mange indflydelsesrige præster besteget prædikestolen på denne mærkedag, blandt andre J.P. Mynster, N.F.S. Grundtvig, Hans Fuglsang-Damgaard, P.G. Lindhardt, Erik Norman Svendsen og Kathrine Lilleør. Og siden begyndelsen har både valg af prædikant og selve prædikenen været omdiskuteret og været anledning til en debat om forholdet mellem kirke og stat, mellem politik og religion. For må en præst overhovedet være politisk? Og har netop præsten ikke en særlig pligt til at sige sin mening, hvis hun eller han synes, at politikerne handler i strid med nogle grundlæggende principper eller den kristne etik?

Folketingets åbningsgudstjeneste

I forbindelse med Folketingets åbning den første tirsdag i oktober afholdes hvert år åbningsgudstjeneste i Christiansborgs Slotskirke. Siden Rigsdagen (navnet på det danske parlament fra 1849-1953) indledte sit første møde i januar 1850, har der været afholdt åbningsgudstjenester. 

Gennem tiden har mange indflydelsesrige præster besteget prædikestolen på denne mærkedag, blandt andre J.P. Mynster, N.F.S. Grundtvig, Hans Fuglsang-Damgaard, P.G. Lindhardt, Erik Norman Svendsen og Kathrine Lilleør. Og siden begyndelsen har både valg af prædikant og selve prædikenen været omdiskuteret og været anledning til en debat om forholdet mellem kirke og stat, mellem politik og religion. 

For må en præst overhovedet være politisk? Og har netop præsten ikke en særlig pligt til at sige sin mening, hvis hun eller han synes, at politikerne handler i strid med nogle grundlæggende principper eller den kristne etik?

Carl MoePræsten Carl Moe er berømt - og berygtet - for en begravelsestale han holdt for 14 fiskere fra Harboøre, der druknede under et voldsomt stormvejr i 1893.  Den forfærdelige ulykke, der kostede i alt 26 fiskere fra Harboøre livet, blev dækket bredt af pressen, og Moes tale vakte meget opsigt og førte til kritik af Moe og den kristne missionsbevægelse Indre Mission, som Moe repræsenterede.Talen findes i flere versioner. Her er den gengivet efter den version, der blev bragt i Holstebro Avis dagen efter begravelsen d. 28. november 1893. Blandt andet pga. de stærke reaktioner og fordømmelsen fik Moe selv trykt en anden version af talen i Nationaltidende d. 8. december samme år. Ifølge kritikere var det dog en redigeret og "pænere" version end den begravelsestale, Moe faktisk holdt.> Læs Carl Moes tale ved de forulykkede fiskeres begravelse i Harboøre

Carl Moe

Præsten Carl Moe er berømt - og berygtet - for en begravelsestale han holdt for 14 fiskere fra Harboøre, der druknede under et voldsomt stormvejr i 1893.  

Den forfærdelige ulykke, der kostede i alt 26 fiskere fra Harboøre livet, blev dækket bredt af pressen, og Moes tale vakte meget opsigt og førte til kritik af Moe og den kristne missionsbevægelse Indre Mission, som Moe repræsenterede.

Talen findes i flere versioner. Her er den gengivet efter den version, der blev bragt i Holstebro Avis dagen efter begravelsen d. 28. november 1893. Blandt andet pga. de stærke reaktioner og fordømmelsen fik Moe selv trykt en anden version af talen i Nationaltidende d. 8. december samme år. Ifølge kritikere var det dog en redigeret og "pænere" version end den begravelsestale, Moe faktisk holdt.

> Læs Carl Moes tale ved de forulykkede fiskeres begravelse i Harboøre



Seneste nyheder