Danske Prædikener
- fra Reformationen til i dag

For mange er fastelavn lig med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller, men som kristen tradition var Fastelavn i den katolske tid festen inden en fasteperiode på 40 dage, der sluttede Påskedag.

Ordet ’fastelavn’ stammer fra tysk: ’fastelabend’, dvs. ’faste-aften’, og det henviser altså til aftenen, inden fasten trådte i kraft, hvor det galt om at fylde op på kød og fed mad, som man skulle undvære den kommende tid.
 
Efter reformationen i 1536 bevarede man fastelavn som en festdag, men uden faste. Og i dag symboliserer fastetiden blandt andet åndelig fordybelse og forberedelse til Påske.
 
De 40 dage, fastetiden varer, har sit udspring i fortællingen om Jesu' fristelse i ørkenen fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus selv faster i 40 dage og overvinder Djævlens fristelser, hvilket kan tolkes mere generelt som kampen mod det onde.  

***
> Læs prædikener fra Fastelavnssøndag

"Grønland er ikke blot et område på et kort.
Det er hjem.
Det er historie.
Det er identitet.
Det er et folk formet af natur, kultur og generationers liv.
Og det samme gælder Danmark og de relationer, der binder os sammen i rigsfællesskabet."

Sådan sagde Erik Søndergård i sin prædiken sidste søndag efter helligtrekonger ved en særlig gudstjeneste, der fokuserede på forholdet mellem Grønland og Danmark.

Denne søndag blev der blandt andet sunget Grønlands nationalhymne ”Nunarput utoqqarsuanngoravit”/” Vort ældgamle land” og “Godmorgen lille land” som en fredelig og værdig påmindelse om samhørighed og respekt i rigsfællesskabet.

***
> Læs prædikenen: Erik Søndergårds prædiken sidste søndag efter helligtrekonger, 2026

> Se indslag fra TV2 Østjylland om gudstjenesten: Fra splittelse til sammenhold: Rigsfællesskabet hyldet med sang | TV2 Østjylland

I 2026 er det 1200 år siden, at den tyske benediktinermunk Ansgar rejste til Danmark for at udbrede kristendommen. Og selvom det først var med Harald Blåtand (konge fra 958-986), at kristendommen blev udbredt i Danmark, spillede Ansgar en central rolle i indførelsen af kristendommen i Danmark og Sverige - blandt andet med grundlæggelsen af den første danske kirke i Hedeby (i Slesvig).

Jubilæet fejres både af Folkekirken og den Katolske Kirke i Danmark, og i Vor Frue Kirke afholdt man en såkaldt økumenisk (dvs. fælleskirkelig) vesper, hvor både Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, og Vatikanets statssekretær, kardinal Pietro Parolin, prædikede.   

***
> Læs Skov-Jakobsens prædiken (på engelsk)
> Læs mere om Ansgar (link til Lex.dk)

Kirkeåret, der begynder med nedtællingen til jul 1. søndag i advent og afsluttes Sidste søndag i kirkeåret, betegner de ca. 60 søn- og helligdage, der er på et år. 
  
Der afholdes gudstjeneste på alle kirkeårets dage, hvor præsten prædiker ud fra en bestemt tekst fra Bibelen, der er knyttet til den pågældende dag. 
  
Ved brug af kirkeårshjulet kan du finde prædikener fra alle kirkeårets dage og gå på opdagelse i vores voksende samling af prædikener fra reformationstiden til i dag. 

Danske Talers prædikenprojekt er muliggjort med støtte fra G.E.C. Gads Fond.