Skip to content

Danske Prædikener
- fra Reformationen til i dag


Kirkeministeren indviede Danske Talers PrædikensamlingFor at fejre, at Danske Talers Prædikensamling nu har rundet 1.000 danske prædikener, indviede Kirkeminister Morten Dahlin officielt samlingen d. 28. november i Vartov Kirke i København.Dagen bød også på oplæg om prædikenens betydning i samfundet, hvilke muligheder en digital prædikensamling rummer, forskning i kriseprædikener og formidling af historiske prædikener i podcast.***Læs nyhed om projektet: > 1000 toneangivende danske prædikener fra Reformationen til i dag er nu online

Kirkeministeren indviede Danske Talers Prædikensamling

For at fejre, at Danske Talers Prædikensamling nu har rundet 1.000 danske prædikener, indviede Kirkeminister Morten Dahlin officielt samlingen d. 28. november i Vartov Kirke i København.

Dagen bød også på oplæg om prædikenens betydning i samfundet, hvilke muligheder en digital prædikensamling rummer, forskning i kriseprædikener og formidling af historiske prædikener i podcast.


***

Læs nyhed om projektet:
> 1000 toneangivende danske prædikener fra Reformationen til i dag er nu online


Podcast om ligprædikenens historie En begravelsestale - eller ligprædiken som det hed tidligere - er både en personlig mindetale om den afdøde og en prædiken, der skal forkynde det kristne budskab. Men der er stor forskel på nutidens begravelsestaler og så 15-1600-tallets ligprædikener, der ud over en beskrivelse af den afdødes liv ofte også indeholdt en detaljeret beskrive af den døende på sit dødsleje.  Med afsæt i prædikener fra hhv. 15-, 16-, 17- og 1800-tallet undersøger podcasten Danske Prædikener Genfortalt, hvad ligprædikenen er for en genre, og hvordan den har udviklet sig gennem tiden - i takt med, at synet på døden også har ændret sig. ***Lyt til podcasten:> Taler mod døden. Del 1 Funeralia 1500-1600> Taler mod døden. Del 2 Funeralia 1700-1800> Læs Niels Hemmingsens ligprædiken over Birgitte Gøye

Podcast om ligprædikenens historie 

En begravelsestale - eller ligprædiken som det hed tidligere - er både en personlig mindetale om den afdøde og en prædiken, der skal forkynde det kristne budskab.

Men der er stor forskel på nutidens begravelsestaler og så 15-1600-tallets ligprædikener, der ud over en beskrivelse af den afdødes liv ofte også indeholdt en detaljeret beskrive af den døende på sit dødsleje. 

Med afsæt i prædikener fra hhv. 15-, 16-, 17- og 1800-tallet undersøger podcasten Danske Prædikener Genfortalt, hvad ligprædikenen er for en genre, og hvordan den har udviklet sig gennem tiden - i takt med, at synet på døden også har ændret sig.

***
Lyt til podcasten:

> Taler mod døden. Del 1 Funeralia 1500-1600
> Taler mod døden. Del 2 Funeralia 1700-1800

> Læs Niels Hemmingsens ligprædiken over Birgitte Gøye
Adventstiden'Advent' kommer af det latinske ’Adventus Domini’, der betyder ’Herrens komme’, og 1. søndag i advent, hvor kirkeåret starter, og de følge 3 søndage i advent er ventetiden og forberedelsen til Jesu fødsel d. 25. december. Mange kender de faste juletraditioner, der er knyttet til adventstiden, fx kalenderlys – og gaver, adventskrans, juleklip og julefrokoster, men de fire søndage i advent er naturligvis vigtige taledage i landets kirker, hvor temaet for prædikenteksterne er Jesu komme.***Find prædikener fra adventstiden i vores samling: > 1. søndag i advent  > 2. søndag i advent > 3. søndag i advent > 4. søndag i advent

Adventstiden

'Advent' kommer af det latinske ’Adventus Domini’, der betyder ’Herrens komme’, og 1. søndag i advent, hvor kirkeåret starter, og de følge 3 søndage i advent er ventetiden og forberedelsen til Jesu fødsel d. 25. december.
 
Mange kender de faste juletraditioner, der er knyttet til adventstiden, fx kalenderlys – og gaver, adventskrans, juleklip og julefrokoster, men de fire søndage i advent er naturligvis vigtige taledage i landets kirker, hvor temaet for prædikenteksterne er Jesu komme.

***
Find prædikener fra adventstiden i vores samling:
 
> 1. søndag i advent
> 2. søndag i advent
> 3. søndag i advent
> 4. søndag i advent
KirkeårshjuletKirkeåret følger ikke et almindeligt kalenderår, men starter 1. søndag i advent og slutter Sidste søndag i kirkeåret. Derudover er kirkeåret inddelt i fem liturgiske farver: grøn, hvid, lilla, rød og sort, som bruges til at angive forskellige stemninger og teologiske temaer i løbet af kirkeåret. Den hvide farve symboliserer renhed, glæde og fest, mens violet symboliserer bod, omvendelse og forberedelse. Grøn symboliserer vækst, liv og håb, rød symboliserer Helligånden og martyrernes blod, og sort symboliserer sorg og død.Klik ind på kirkeårshjulet, og find prædikener fra alle kirkeårets dage - fra 1500-tallet til i dag.   

Kirkeårshjulet

Kirkeåret følger ikke et almindeligt kalenderår, men starter 1. søndag i advent og slutter Sidste søndag i kirkeåret.

Derudover er kirkeåret inddelt i fem liturgiske farver: grøn, hvid, lilla, rød og sort, som bruges til at angive forskellige stemninger og teologiske temaer i løbet af kirkeåret.

Den hvide farve symboliserer renhed, glæde og fest, mens violet symboliserer bod, omvendelse og forberedelse. Grøn symboliserer vækst, liv og håb, rød symboliserer Helligånden og martyrernes blod, og sort symboliserer sorg og død.

Klik ind på kirkeårshjulet, og find prædikener fra alle kirkeårets dage - fra 1500-tallet til i dag.   

Seneste nyheder




Danske Talers prædikenprojekt er muliggjort med støtte fra G.E.C. Gads Fond. 
Danske Talers prædikenprojekt er muliggjort med støtte fra G.E.C. Gads Fond