Danske Prædikener
- fra Reformationen til i dag

”Når vores statsminister taler om mægtige fjender af Vesten, Rusland, Iran, Nordkorea og Kina, og om en fred, som kun kan sikres ved at opruste militært, så ved hun også bedre end mig, hvad hun taler om. Men hvor jeg dog i denne tid – og her ved indgangen til det nye år - savner den optimistiske og lyse tro på kærlighedens uregerlige magt, som møder os i en gammel feel good julefilm som Love Actually!” 

Sådan siger Troels Bak Stensgaard i sin første prædiken i 2025, hvor han på baggrund af Mette Frederiksens alvorlige nytårstale spørger, hvordan man kan bevare optimismen og troen på det gode i mennesker i denne urolige tid?  

Selvom det kan lyde naivt, siger Stensgaard, så er kristne ”særligt kaldede til at tro på en tilgivende og forsonende kærlighed, som er stærkere end alt, hvad der skiller mennesker fra hinanden”   

Og der er brug for at tro på evangeliets fortælling om Jesu fødsel, lyder det fra præsten, ”(...) fordi der i den første julenat blev tændt et lys i mørket, som er én stor modsigelse af den verden, som bygger på våbenmagt og vold."

Læs hele prædikenen: Troels Bak Stensgaards prædiken helligtrekongers søndag, 2025

Kirkeåret, der begynder med nedtællingen til jul 1. søndag i advent og afsluttes Sidste søndag i kirkeåret, betegner de ca. 60 søn- og helligdage, der er på et år. 

Der afholdes gudstjeneste på alle kirkeårets dage, hvor præsten prædiker ud fra en bestemt tekst fra Bibelen, der er knyttet til den pågældende dag. 

Ved brug af kirkeårshjulet kan du finde prædikener fra alle kirkeårets dage og gå på opdagelse i vores voksende samling af prædikener fra reformationstiden til i dag.  

I sin prædiken på Sidste søndag i kirkeåret reflekterer Pia Søltoft over tiden som et grundlæggende - og ubarmhjertigt - vilkår for os mennesker. For tiden går, om vi vil det eller ej.
 
Man kan dog finde trøst i kirkeåret, mener Søltoft, for her råder en helt anderledes tidsforståelse. I kirkeåret gentager tiden sig nemlig i det uendelige...   

"Om end alle ure på hele kloden gik i stå, så fortsætter tiden ubarmhjertigt sin gang, og på sin vej tager den alt med sig både vores opmærksomhed og vores liv (...).

Sådan er det. Det kan ikke være anderledes, fordi tiden er et vilkår, og vi voksne mennesker i modsætning til planter og dyr og helt små børn har en tidsforståelse, der gør at vi ved, hvor ubarmhjertig tidens gang er, og derfor forsøger vi at nå så meget så muligt på de dage, måneder og år, vi måtte få til vores rådighed (...).

Der er kun et sted at hente trøst i den sorg, som tiden altid påfører os. Og det er i kirkeåret og den helt anderledes tidsforståelse, der her udspiller sig. For i kirkeåret gentager tiden sig i det uendelige. Der sker det samme, igen og igen og igen. År efter år."

Læs hele prædikenen: Pia Søltofts prædiken sidste søndag i kirkeåret, 2024