Danske Prædikener
- fra Reformationen til i dag

Danske Talers prædikenprojekt er muliggjort med støtte fra G.E.C. Gads Fond. 

”Had er noget af det allermest farlige, som findes. Fordi når vi mennesker begynder at hade, så kan vi gøre forfærdelige ting, både mod andre, men også mod os selv. Vi kan alle blive fanget i hadet og hadefulde gerninger”

Sådan sagde sognepræst Vibeke Bidstrup i sin prædiken ved årets Pride-gudstjeneste ifm. Copenhagen Pride. Hun prædikede over et tekststykke fra Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet om fjendekærlighed, hvor Jesus siger ”Elsk jeres fjender, og bed for dem som forfølger jer”. Vibeke Bidstrup reflekterede og refererede i sin prædiken over nutidige eksempler på had, og sagde bl.a.: 

”Hadet kan så let opstå, som når homoseksuelle mænd bliver lokket i en fælde for at få tæsk, bare fordi de er homoseksuelle, og ingen anden grund end det. Eller når mennesker i Gaza lige nu bliver slået ihjel i et folkemord, fordi de tilfældigvis er palæstinensere, som bor i Gaza. Eller når jøder i Danmark bliver udsat for chikane, bare fordi de er jøder. Eller når queerpersoner hader sig selv på grund af internaliseret forbi, fordi man er queerperson (…) Had lukker Guds lys ude. Det lukker Guds, hendes guddommelige lys ude, som vi tidligere lige har hørt, at vi skal vandre i.” 

***
> Læs Vibeke Bidstrups prædiken ved årets Pride-gudstjeneste.
> Læs tidligere prædikener fra Pride-gudstjenesterne.

"Ord, ord, ord.

Dem har vi mange af i kirken. Kristendommen er en skriftreligion med en kanon, en samling af tekster, Bibelen, som vi skal forholde os til som rettesnor for vores tro. Det er på så mange måder en ufattelig vigtig og helt uomgængelig del af kristendommen. De mange ord, som står i Bibelen."

Sådan lyder det fra Lars Buch Viftrup, der i sin prædiken til 8. søndag efter trinitatis reflekterer over forholdet mellem skriften og troen. For ifølge Viftrup må ordene ikke blive...

"(... ) pernittengryn målestokke for kontrol, men til inspiration og vinduer ind til en anden, en åndelig virkelighed, der er så dyb og så høj og så bred, at ingen af os kan fatte det helt, men kan mødes i undren omkring de rum og muligheder, som ordene skaber. "

***
> Læs alle Viftrups ord her:
Lars Buch Viftrups prædiken 8. søndag efter trinitatis, 2025

”Hvilken mening giver det at tale om Gud? Det spørgsmål står for sig selv på denne kirkens hverdag. Strengt taget drejer kirkens hverdag – Trinitatistiden – sig ikke om andet end dette ene spørgsmål om mening og tale. Af den grund indtager Trinitatis så megen plads i kalenderen. Hvilken mening, det giver at tale om Gud, hører til de slags spørgsmål, man ikke fra den ene dag til den anden kan finde et fornuftigt svar på”.

Således beskriver valgmenighedspræst Jonas Jochumsen den periode i kirkeåret, der kaldes Trinitatistiden, som strækker sig fra søndagen efter pinse til sidste søndag inden advent. Disse mange trinitatis-søndage fejrer den treenige Gud, deraf navnet.

Trinitatistiden kaldes derfor ’kirkens hverdag’, fordi der er tid til, at de mange kirkelige højtider, fx jul, påske og pinse, og deres budskab kan rodfæste sig, så den kristne kan reflektere over, hvilken betydning og mening disse begivenheder har, og hvordan disse kan integreres i dagligdagen. 

*** 

> Læs Jonas Jochumsens prædiken 17. søndag efter trinitatis
> Søg på ’trinitatis’ i emnefeltet, og læs de mange prædikener fra Trinitatistiden.