Silke Lokdam Selmers tale "Er vores gode skolesystem godt nok?" ved Talefest Øst

Vi har i Danmark 10 års undervisningspligt.

Vi har også en stigende stressfaktor blandt unge, oftest skole- og uddannelsesrelateret. Vi starter allerede som 6- årige i skole, hvilket hjælper til et skønt og højt uddannelsesniveau, vi får gode grundlag for fremtidige jobs, både internationalt og lokalt. Der er ingen tvivl om at det er nogle vigtige og brugbare ting man lærer. 

Men har I nogensinde hørt de unge mennesker klage om matematik? Eller danskanalyser? Om at det ikke er ”nødvendige” ting de lærer? Det har vi jo alle, og vi har alle været dem, der klager. Vi har været de unge, der tvivler på, hvorfor man overhovedet skal møde op, om det er værd de mange trættende dage. Og måske er der noget i det, noget i det som vi burde lytte til.

Selvfølgelig betyder det ikke, at vi skal nedlægge dansk og matematik og sløjd og billedkunst, men jeg mener at vi skal til at omrokere lidt i undervisningsplaner i løbet af disse 10 års folkeskole. For nok kan man have lidt om økonomi i matematik, eller formel tale i dansk eller en ”uge 6” en gang om året, men hvad med et fag, der slet og ret hedder ”hverdagen i det danske samfund” eller ”voksenlivet” eller ”bliv et selvstændigt menneske”. 

For hvor lærer disse unge mennesker om skatter og boligkøb og investeringer og budget og overblik og konflikthåndtering og kendskab til både egne værdier og grumme kendetegn ved personligheder… man kan blive ved. 

Jeg stoler på det danske uddannelsessystem, men jeg stoler ikke nok på det. Som ung har jeg ikke selv oplevet at jeg nu om et halvt år er klar til at være ”voksen”. Hvordan betaler jeg regninger? Hvad skal jeg egentlig gøre, hvis jeg lige pludselig står med en fejlet økonomi, to små børn og ingen til at hjælpe mig? Hvad gør jeg s, og hvad kunne jeg have gjort for at forebygge det, før uheldet var ude?

Og når jeg engang selv får børn, og de skal sendes i skole, så vil jeg gøre det med glæde.

Men jeg ville håbe, at de lærte et fornuftigt grundlag for alle de remedier, der skal til for at navigere vores hektiske samfund.

Jo, så kan man da sige, at det kan jeg jo lære dem. Jeg har ganske vist også lært utroligt meget fra mine forældre - om end føler jeg mig stadig ikke parat til at stå helt selv. Tænk at jeg engang ikke længere kan ringe med rystende hånd til min far og sige ”far, hvad betyder forskudsopgørelse og hvorfor står det i min mail?” eller spørge min mor hvorvidt det ene eller andet brand er bedst. 

For hvad med de børn, der ikke har en god og lærerig baggrund at komme fra? Måske har vi høj social mobilitet i Danmark, men hvad med at lære de kommende generationer præcis, hvad der skal til for at stå selv, for at de kan være sin egen, hvis det er det de vil.

Dét ville give mig den tillid jeg gerne ville lægge i systemet, til at tro på min egen og mine fremtidige børns muligheder. 

Det er måske at give familiens opgaver videre til nogle andre, men det er ikke alle, der har den familie det kræver, og det er ikke alle, der lige har tænkt over fremtidens ”voksenproblemer”. Jeg synes det er basale færdigheder, som folkeskolen burde overveje at inkludere løbende i de 10 års forløb. 

Hvis du eller nogen du kender, kan spejle dig i dette emne: sig det. ”Lån” dine kyndige forældre ud. Opfordrer dine småsøskende til at deltage, til at få det ind på rygraden. Tag initiativ til at lære det du finder svært, så du engang kan lære det videre. Det er hverken et umuligt eller urimeligt foretagende, og jeg tror på at det kan hjælpe mange familier og samfundets kommende generationer derude. For selvom vi siger at det er de unges ansvar at ”redde verdenen”, så lad os alle hjælpe til med at give dem de bedste muligheder for det.