Emne C: Færøerne og Danmark (1)
Færøernes Lagting i Thorshavn.
Hvad lærer vi?
- Eleverne lærer at analysere taler som kilde til forståelse af Færøernes politiske udvikling.
- Eleverne kan sætte talens indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45 min.)
- Introduktion af dagens læringsmål og struktur
- Læreroplæg: Den nationale selvstændighedsbevægelse.
- Opgave: Julemødet i 1888
- Læs og forstå talerne. Gruppearbejde
Historisk overblik
900-tallet: Færøernes Lagting, der svarer til det danske Folketing, blev dannet i 900-tallet og hører dermed til et af de ældste parlamenter i verden.
1814: Da Rigsforbundet mellem Norge og Danmark ophørte i 1814, forblev Færøerne (samt Island og Grønland) sammen med Danmark. Færøerne blev et dansk amt, det blev ledet af en dansk amtmand.
1888: Starten på den færøske nationale selvstændighedsbevægelse forbindes ofte med et bestemt julemøde i Tórshavn i 1888, der resulterede i en 6-punkts deklaration for det færøske sprogs og kulturs rettigheder.
1889: Allerede i januar 1889 blev Foreningen Føringafelag stiftet bl.a. med mål om at sikre det færøske sprog fortsatte eksistens.
1940-45: Da Danmark var besat af Tyskland fra 1940 til 1945, var Færøerne besat af Storbritannien. Og under den britiske besættelse fik færingerne større selvbestemmelse, og det betød, at flere ønskede, at Færøerne skulle frigøre sig fra Danmark.
1948: I 1948 blev hjemmestyreloven vedtaget, som gav Færøerne status som et selvstyrende folkesamfund inden for det danske rige og etablerede en færøsk forvaltning (Landsstyret) med lovgivende og administrativ magt over færøske anliggender.
2005: Som supplement til hjemmestyreloven blev overtagelsesloven vedtaget i 2005, og den gav Færøerne mulighed for at overtage yderligere sagsområder fra Danmark.
1814: Da Rigsforbundet mellem Norge og Danmark ophørte i 1814, forblev Færøerne (samt Island og Grønland) sammen med Danmark. Færøerne blev et dansk amt, det blev ledet af en dansk amtmand.
1888: Starten på den færøske nationale selvstændighedsbevægelse forbindes ofte med et bestemt julemøde i Tórshavn i 1888, der resulterede i en 6-punkts deklaration for det færøske sprogs og kulturs rettigheder.
1889: Allerede i januar 1889 blev Foreningen Føringafelag stiftet bl.a. med mål om at sikre det færøske sprog fortsatte eksistens.
1940-45: Da Danmark var besat af Tyskland fra 1940 til 1945, var Færøerne besat af Storbritannien. Og under den britiske besættelse fik færingerne større selvbestemmelse, og det betød, at flere ønskede, at Færøerne skulle frigøre sig fra Danmark.
1948: I 1948 blev hjemmestyreloven vedtaget, som gav Færøerne status som et selvstyrende folkesamfund inden for det danske rige og etablerede en færøsk forvaltning (Landsstyret) med lovgivende og administrativ magt over færøske anliggender.
2005: Som supplement til hjemmestyreloven blev overtagelsesloven vedtaget i 2005, og den gav Færøerne mulighed for at overtage yderligere sagsområder fra Danmark.
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.
2. Læreroplæg: Færøerne og Danmark
Læreren spørger ind til elevernes viden om Færøernes historie og Rigsfællesskabet, fx:
2. Læreroplæg: Færøerne og Danmark
Læreren spørger ind til elevernes viden om Færøernes historie og Rigsfællesskabet, fx:
- Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
- Hvorfor er Færøerne og Danmark knyttet til hinanden?
- Hvilke årstal blev Færøerne en dansk koloni?
- Hvilket år blev hhv. Hjemmestyreloven og Overtagelsesloven vedtaget?
Læreren gennemgår kort Færøernes historie med fokus på julemødet i Tórshavn i 1888, der ofte betegnes som begyndelsen på den færøske nationale selvstændighedsbevægelse og resulterede i en 6-punkts deklaration for det færøske sprogs og kulturs rettigheder.
3. Opgave: Julemødet (Jólafundurin) i 1888
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (2-3 personer).
.jpg)
Eleverne læser talen (eller uddrag) og diskuterer først spørgsmålene om talen som kilde:
Talen som kilde
Hvem taler, og hvem er publikum?
Hvornår er talen holdt?
Hvad er emnet for talen?
Eleverne besvarer spørgsmålene til talens indhold og de 2-3 spørgsmål, de skal finde svar på uden for teksten.
Uddrag fra talen:
I Henseende Forholdet Danmark-Færøerne siger jeg: Vi skal ikke lave Fjældene om til Sletter eller Fjældets Blomster om til Engblomster; det vil kun føre til Misdannelser.
Men vi skal lade de stedlige Ejendommeligheder bestaa, og glæde os ved og drage Nytte af den Farverigdom de give. Naar vi, Fjældets Sønner og Døtre, siger til Danerne, der bor paa Sletten: Der er ingen af os, end ikke en eneste, der ønsker at skilles fra jer, men vort Ønske er et godt Samliv under den fælles Krone, da tror jeg at Deres Majestæt, Deres kongelige Højhed, Rigsdag og Regering og det danske Folk sætte Pris paa et saadant Haandslag.
Arbejdsspørgsmål
- Hvilke områder af Danmarks Rige nævner Patursson? Find dem i teksten.
- Hvordan beskriver Patursson de forskellige dele af Danmarks Rige og dets indbyggere – positivt, negativ eller neutralt?
- Hvordan ønsker Patursson, at forholdet mellem Danmark og Færøerne skal være?
- Patursson beskrives ofte som en foregangsmand for kampen for selvstændighed. Hvordan kommer det til udtryk i talen?
Undersøg
- Hvad betyder ’Danavælde’ og ’huldskab og troskab’?
- Hvor mange øer udgør Færøerne, og hvor stor er befolkningen?