Skip to content
BETA: Hør min historie (Historie)

Emne C: Færøerne og Danmark (1)

Kong Frederik VIII ankommer med båd til Tórshavn på Færøerne den 24. juli 1907.
Foto: Danmark på film (screenshot fra 'Kong Frederik VIII besøger Færøerne', 1907)

Kong Frederik VIII ankommer med båd til Tórshavn på Færøerne den 24. juli 1907.

Hvad lærer vi? 

  • Eleverne lærer at analysere en tale som kilde til forståelse af Færøernes historie og politiske udvikling.
  • Eleverne kan sætte talens indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
  • Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.

Forslag til struktur (45-90 min.)

  1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur 
  2. Læreroplæg: Den nationale selvstændighedsbevægelse. (10-20 min.)
  3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (15-30 min.)
  4. Opgave: Selvstændighedsbevægelsen (20-40 min.)
  5. Perspektivering

Baggrund

Da Rigsforbundet mellem Norge og Danmark ophørte i 1814, forblev Færøerne (samt Island og Grønland) sammen med Danmark. Færøerne blev et dansk amt, der blev ledet af en dansk amtmand, og i 1850 kom Færøerne under Grundloven, der herefter kom til at definere en dansk enhedsstat. 

Starten på den færøske nationale selvstændighedsbevægelse forbindes ofte med et bestemt julemøde i Tórshavn i 1888, der resulterede i en 6-punkts deklaration for det færøske sprogs og kulturs rettigheder, og i 1889 blev Foreningen Føringafelag stiftet bl.a. med mål om at sikre det færøske sprog fortsatte eksistens. Kongsbonden og politikeren Jóannes Paturssón (1866-1946) var en central figur i denne bevægelse.

Beskrivelse af undervisning og øvelser

1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.


2. Læreroplæg: Færøerne og Danmark
Læreren spørger ind til elevernes viden om Færøernes historie og Rigsfællesskabet, fx: 
  • Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
  • Hvorfor er Færøerne og Danmark knyttet til hinanden? 
  • Hvilket år blev hhv. Hjemmestyreloven og Overtagelsesloven vedtaget?
Læreren gennemgår kort Færøernes historie med fokus på julemødet i Tórshavn i 1888, der ofte betegnes som begyndelsen på den færøske nationale selvstændighedsbevægelse og resulterede i en 6-punkts deklaration for det færøske sprogs og kulturs rettigheder.

3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (2-3 personer).
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet.

Jóannes Paturssons tale ved Kongefesten i Thorshavn

Uddrag fra talen:

I Henseende Forholdet Danmark-Færøerne siger jeg: Vi skal ikke lave Fjældene om til Sletter eller Fjældets Blomster om til Engblomster; det vil kun føre til Misdannelser.

Men vi skal lade de stedlige Ejendommeligheder bestaa, og glæde os ved og drage Nytte af den Farverigdom de give. Naar vi, Fjældets Sønner og Døtre, siger til Danerne, der bor paa Sletten: Der er ingen af os, end ikke en eneste, der ønsker at skilles fra jer, men vort Ønske er et godt Samliv under den fælles Krone, da tror jeg at Deres Majestæt, Deres kongelige Højhed, Rigsdag og Regering og det danske Folk sætte Pris paa et saadant Haandslag.

4. Opgave: Selvstændighedsbevægelsens begyndelse
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen under overskrifterne: 'Om kilden', 'Historisk kontekst', 'Budskab og argumenter', 'Vurdering' og 'Eftertid'.

5. Perspektivering
For at give et andet perspektiv på forholdet mellem Færøerne og Danmark kan eleverne arbejde med en tale af Andrass Samuelsen, der - modsat Patursson - ikke ønskede, at Færøerne skulle løsrives fra Danmark. 
Andreas Samuelsens tale i Folketinget

Ogsaa Sambandspartiets Folk er Færinger og nationaltsindede Færinger, men vi mener, at vore nationale Ejendommeligheder ikke alene kan bevares, men kun kan bevares i Samhørighed med Danmark.