Emne B: Grønland og Danmark (3)
Fejring af Grønlands nationaldag i Sisimiut d. 21. juni 2010 - året efter indførelsen af selvstyreloven .
Hvad lærer vi i dag?
- Eleverne lærer at analysere historiske taler som kilde til forståelse af Grønlands politiske udvikling.
- Eleverne kan sætte talernes indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45. min)
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur. (5 min.)
2. Læreroplæg: Grønland - fra hjemmestyre til selvstyre (10 min.)
3. Opgave: Hvem er Josef Motzfeldt? (10. min.)
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (20 min.)
2. Læreroplæg: Grønland - fra hjemmestyre til selvstyre (10 min.)
3. Opgave: Hvem er Josef Motzfeldt? (10. min.)
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (20 min.)
Historisk overblik
1721: Da den dansk-norske præst Hans Egede ankom til Grønland for at udbrede kristendommen i 1721, blev Grønland uden selv at ønske det en dansk koloni. Men i moderne tid har Grønlands skæbne i højere grad være bestemt af grønlænderne selv.
1949: Efter 2. verdenskrig udtrykte USA et ønske om at købe Grønland på grund af øens placering og strategiske betydning. Det skete som bekendt ikke, men efter grundlæggelsen af NATO i 1949 indgik Danmark og USA i stedet en forsvarsaftale i 1951, der betød at amerikanerne i løbet af 1950'erne oprettede militærbaser, blandt andet Thulebasen, og sendte tusindvis af soldater til Grønland.
1952: I 1952 besluttede det grønlandske Landsråd at godkende et dansk forslag om at gøre Grønland til et dansk amt, hvilket betød, at Grønlands status som koloni ophørte.
1979: Indførelsen af hjemmestyreloven i 1979 indebar, at Grønland overtog ansvaret for flere sagsområder, der tidligere havde været underlagt dansk administration, og fik sin egen folkevalgte forsamling, Landstinget, samt en regering, Landsstyret.
2009: Indførelsen af selvstyreloven i 2009 medførte yderligere magt til Grønland og ansvaret for flere sagsområder. Dog beholdt Danmark ansvaret for forsvar, politi, retsvæsen, udenrigspolitik (sammen med Grønland) og valuta.
1949: Efter 2. verdenskrig udtrykte USA et ønske om at købe Grønland på grund af øens placering og strategiske betydning. Det skete som bekendt ikke, men efter grundlæggelsen af NATO i 1949 indgik Danmark og USA i stedet en forsvarsaftale i 1951, der betød at amerikanerne i løbet af 1950'erne oprettede militærbaser, blandt andet Thulebasen, og sendte tusindvis af soldater til Grønland.
1952: I 1952 besluttede det grønlandske Landsråd at godkende et dansk forslag om at gøre Grønland til et dansk amt, hvilket betød, at Grønlands status som koloni ophørte.
1979: Indførelsen af hjemmestyreloven i 1979 indebar, at Grønland overtog ansvaret for flere sagsområder, der tidligere havde været underlagt dansk administration, og fik sin egen folkevalgte forsamling, Landstinget, samt en regering, Landsstyret.
2009: Indførelsen af selvstyreloven i 2009 medførte yderligere magt til Grønland og ansvaret for flere sagsområder. Dog beholdt Danmark ansvaret for forsvar, politi, retsvæsen, udenrigspolitik (sammen med Grønland) og valuta.
Med selvstyret blev inuit-befolkningen i Grønland desuden anerkendt som sit eget folk, hvilket er en betingelse for, at Grønland på et tidspunkt kan løsrive sig fra Danmark og blive en selvstændig stat.
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.
2. Læreroplæg: Grønland - fra hjemmestyre til selvstyre.
Læreren spørger ind til elevernes viden om Grønlands historie og Rigsfællesskabet, fx:
2. Læreroplæg: Grønland - fra hjemmestyre til selvstyre.
Læreren spørger ind til elevernes viden om Grønlands historie og Rigsfællesskabet, fx:
- Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
- Hvorfor er Grønland og Danmark knyttet til hinanden?
- Hvilke årstal blev Grønland en dansk koloni?
- Hvilket år fik Grønland hhv. hjemmestyre og selvstyre?
Læreren gennemgår kort Grønlands historie med fokus på overgangen fra hjemmestyre til selvstyre, der skal give en overordnet forståelse af Grønlands tilhørsforhold til Danmark.
3. Elevopgave: Hvem er Josef Motzfeldt?
Eleverne undersøger, hvem Motzfeldt er, og hvornår talen er holdt. De undersøger desuden, hvilken rolle han spillede i Grønlands kamp for selvstændighed.
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (2-3 personer).
Eleverne læser talen (eller uddrag) og diskuterer først spørgsmålene om talen som kilde:
Talen som kilde
- Hvem taler, og hvem er publikum?
- Hvornår er talen holdt?
- Hvad er emnet for talen?
Eleverne besvarer spørgsmålene til talens indhold og de 2-3 spørgsmål, de skal finde svar på uden for teksten.
Uddrag af talen
Vi står nu ved afslutningen af en historisk epoke i Grønlands historie og kan skimte konturerne af den kommende fremtid. Selvstyret er dog ikke kun et spørgsmål om jura og formalia men derimod også om viljen til at formulere visioner og undfange tanker om en ny og bedre fremtid.
Arbejdsspørgsmål
- Hvordan beskriver Motzfeldt forholdet imellem Grønland og Danmark?
- Hvad har indførelsen af Hjemmestyret i 1979 betydet for Grønland og det grønlandske folk ifølge Motzfeldt?
- Hvad vil Selvstyret betyde for grønlænderne og Grønland ifølge Motzfeldt?
- Ønsker Motzfeldt at Grønland løsriver sig fra Danmark og Rigsfællesskabet?
- Hvad har grønlænderne med Selvstyreloven opnået en formel anerkendelse af?
Undersøg
- I talen bruger Motzfeldt nogle grønlandske ord. Hvad betyder: Inatsisartut, Naalakkersuisut og Kalaallit Nunaat?
- Formålet med selvstyret er ifølge Motzfeldt, at det grønlandske samfund opnår ”mere økonomisk og politisk autonomi”. Hvad vil det sige?
- Motzfeldt kalder det en gammel sandhed, men hvor stammer citatet ”Med lov skal land bygges” fra?