Kære danskere
Mit navn er Tanja Rafaelsen, og jeg er tyve år gammel, og jeg går på GUX Aasiaat.
Jeg vil i dag tale om et emne, der har stor betydning for vores tid og vores fremtid: Grønlands ret til selvstændighed. Grønland er en nation med en rig kultur, en stolt historie og en unik natur. Men i alt for mange år har vores land været bundet af en kolonial arv, som vi ikke længere kan ignorere. Det er på tide, at vi som folk træder frem og kræver vores ret til at forme vores egen fremtid, og der har vi brug for jeres tillid!
Siden 1979 har vi haft selvstyre, og dette blev yderligere udvidet i 2009. Men lad os være ærlige: selvstyre er ikke det samme som selvstændighed. Danmark har stadig kontrol over vigtige områder som forsvar og udenrigspolitik, og selv det årlige bloktilskud bliver ofte brugt som et argument for at holde os i et afhængighedsforhold. Det er tid til at tage vores skæbne i egne hænder.
Alt for ofte møder vi fordomme om, at vi som grønlændere ikke er i stand til at styre vores eget land. Disse fordomme er ikke i orden, de er skadelige. De er en del af en kolonial tankegang, som vi burde have lagt bag os for længst. Vi ved, at vores ledere, vores folk og vores ressourcer har et enormt potentiale, som kun kan udfolde sig fuldt ud, når vi selv har kontrollen.
Selvstændighed er ikke bare en økonomisk udfordring – det er først og fremmest en ret. En ret til selv at definere vores identitet, vores politik og vores plads i verden. Vi har råstoffer, kulturelle værdier og en strategisk placering, der giver os en stor mulighed for at stå på egne ben. Men for at dette kan blive en realitet, må vi som lande som USA, Danmark og Grønland samle os og kræve, at Danmark træder et skridt tilbage og giver os grønlændere mere tillid.
Dette betyder ikke, at vi ønsker at vende ryggen til Danmark. Tværtimod. Vi ønsker et nyt og mere ligeværdigt forhold, som jo nok ikke er så tosset, hvor vi samarbejder på lige fod med hinanden. Et forhold, der er baseret på gensidig respekt, snarere end på en ubalance, der ikke længere hører hjemme.
Vi kræver ikke selvstændighed som en gave, men som en ret. Det er på tide, at Danmark anerkender vores historiske kamp og vores ønske om frihed. Og det er på tide, at vi som folk viser verden, at vi kan på egne ben.
Som landsstyreformanden Mute Egede sagde i januar 2025: “Grønland er grønlændernes og ingen andens”. Dog handler det ikke kun om selvstændighed, men også om et bedre og som sagt ligeværdigt forhold og samarbejde. Ikke kun med Danmark, men også med andre lande.
Grønlands selvstændighed handler ikke kun om os der bor i Grønland. Det handler om retfærdighed, om demokrati og om menneskelig værdighed. Lad os stå sammen, som én nation, og skabe en fremtid, hvor Grønland blomstrer som en selvstændig nation. En fremtid, hvor vores børn kan vokse op med stolthed og vores børnebørn med en følelse af frihed, over det land, vi sammen har skabt.
Derfor siger jeg det igen. Det er på tide, at vi som folk træder frem og kræver vores ret til at forme vores egen fremtid, og der har vi brug for jeres tillid!
Det var alt jeg havde for i dag.
Tak for ordet.
Mit navn er Tanja Rafaelsen, og jeg er tyve år gammel, og jeg går på GUX Aasiaat.
Jeg vil i dag tale om et emne, der har stor betydning for vores tid og vores fremtid: Grønlands ret til selvstændighed. Grønland er en nation med en rig kultur, en stolt historie og en unik natur. Men i alt for mange år har vores land været bundet af en kolonial arv, som vi ikke længere kan ignorere. Det er på tide, at vi som folk træder frem og kræver vores ret til at forme vores egen fremtid, og der har vi brug for jeres tillid!
Siden 1979 har vi haft selvstyre, og dette blev yderligere udvidet i 2009. Men lad os være ærlige: selvstyre er ikke det samme som selvstændighed. Danmark har stadig kontrol over vigtige områder som forsvar og udenrigspolitik, og selv det årlige bloktilskud bliver ofte brugt som et argument for at holde os i et afhængighedsforhold. Det er tid til at tage vores skæbne i egne hænder.
Alt for ofte møder vi fordomme om, at vi som grønlændere ikke er i stand til at styre vores eget land. Disse fordomme er ikke i orden, de er skadelige. De er en del af en kolonial tankegang, som vi burde have lagt bag os for længst. Vi ved, at vores ledere, vores folk og vores ressourcer har et enormt potentiale, som kun kan udfolde sig fuldt ud, når vi selv har kontrollen.
Selvstændighed er ikke bare en økonomisk udfordring – det er først og fremmest en ret. En ret til selv at definere vores identitet, vores politik og vores plads i verden. Vi har råstoffer, kulturelle værdier og en strategisk placering, der giver os en stor mulighed for at stå på egne ben. Men for at dette kan blive en realitet, må vi som lande som USA, Danmark og Grønland samle os og kræve, at Danmark træder et skridt tilbage og giver os grønlændere mere tillid.
Dette betyder ikke, at vi ønsker at vende ryggen til Danmark. Tværtimod. Vi ønsker et nyt og mere ligeværdigt forhold, som jo nok ikke er så tosset, hvor vi samarbejder på lige fod med hinanden. Et forhold, der er baseret på gensidig respekt, snarere end på en ubalance, der ikke længere hører hjemme.
Vi kræver ikke selvstændighed som en gave, men som en ret. Det er på tide, at Danmark anerkender vores historiske kamp og vores ønske om frihed. Og det er på tide, at vi som folk viser verden, at vi kan på egne ben.
Som landsstyreformanden Mute Egede sagde i januar 2025: “Grønland er grønlændernes og ingen andens”. Dog handler det ikke kun om selvstændighed, men også om et bedre og som sagt ligeværdigt forhold og samarbejde. Ikke kun med Danmark, men også med andre lande.
Grønlands selvstændighed handler ikke kun om os der bor i Grønland. Det handler om retfærdighed, om demokrati og om menneskelig værdighed. Lad os stå sammen, som én nation, og skabe en fremtid, hvor Grønland blomstrer som en selvstændig nation. En fremtid, hvor vores børn kan vokse op med stolthed og vores børnebørn med en følelse af frihed, over det land, vi sammen har skabt.
Derfor siger jeg det igen. Det er på tide, at vi som folk træder frem og kræver vores ret til at forme vores egen fremtid, og der har vi brug for jeres tillid!
Det var alt jeg havde for i dag.
Tak for ordet.
