Kære medstuderende
Jeg hedder Mika Rosing, jeg er 19 år og jeg går på GUX Aasiaat i Grønland. Det er en stor fornøjelse at være her i dag. Jeg vil tale om Grønlands fremtid og spørgsmålet om selvstændighed, som betyder meget for mange af os. Det emne kræver vi ikke kun på politik og økonomisk, men også at vi forstår historien eller kulturen, der forbinder mennesker på tværs af lande.
Grønland har været en del af rigsfællesskabet i flere hundrede år, men Danmark er også et land med sin egen kultur med et stolt, stærke sociale der arbejder hårdt for at forme sin egen fremtid. Derfor handler selvstændigheden ikke kun om politik, det handler også om at skabe identitet, til at bygge på Grønlands egne værdier og prioriteter.
Når vi taler om selvstændighed, skal der også være tillid mellem Grønland og Danmark. Tillid til at klare den proces med respekt og samarbejde. Tillid til at Danmark forstår Grønlands ønske og behov. Og tillid til at Grønland kan tage det fulde ansvar for sin egen fremtid.
Vi skal også se på vores forskellighed mellem vores lande, historie, kultur og levevilkår. Først vil jeg sige, at vi er taknemmelige for hvad, Danmark gav os såsom økonomisk støtte, udbygning af sundhedsvæsen og uddannelse, teknologi og politisk og institutionel støtte osv. Men Grønland er for anderledes, til at være del af Danmark. Grønland er verdens største ø, med et lille folk der har en stærk forbindelse til natur og en tradition for at leve i samspil med vores omgivelser. Men det betyder ikke at vi skal være helt adskilt, vi kan lære stadig meget hinanden, for jeg har set, I kan ikke engang gætte vores flag rigtigt, hvad er det for et rigsfællesskab?
Jeg siger ikke, at vi vil blive selvstændige i morgen eller i overmorgen, selvstændigheden sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver forberedelse, stærke systemer og investeringer i det, der skal skabe en stabil og god fremtid. Det kræver også, at vi taler ærligt sammen. I må spørge jer selv: Hvordan kan vi bedst hjælpe Grønland? Hvordan kan vi få et forhold, hvor vi ser hinanden som lige. Og hvordan kan vi sikre, at Grønland kan stå som stolt og selvstændigt land?
Grønlands på vej til selvstændigheden handler ikke om kun politik og økonomi, det handler også om mennesker. Det handler om at sikre, at unge i Grønland skal uddanne sig og få muligheder for at hjælpe vores samfund. Det handler om at lytte til dem, der tit ikke blive hørt, og vise at denne forandring er fair for alle.
Og her kan vi som unge, som studerende og som medborgere gøre en forskel. Vi kan skabe forbindelse. Vi kan åbne op for samtale og lære mere om hinandens kulturer, historier og drømme. For det er gennem forståelse og respekt for hinanden, at vi kan skabe tillid, der er nødvendig for at bygge en fremtid, hver for sig og sammen.
Lad os skabe en fremtid baseret på tillid, respekt og samarbejde. Og lad os bruge denne mulighed til at tænke over, hvad det betyder at stå sammen som ligeværdige parter. Og lad os huske, at selvstændighed ikke betyder en afslutning på vores forhold, men en ny begyndelse.
Tak.
Jeg hedder Mika Rosing, jeg er 19 år og jeg går på GUX Aasiaat i Grønland. Det er en stor fornøjelse at være her i dag. Jeg vil tale om Grønlands fremtid og spørgsmålet om selvstændighed, som betyder meget for mange af os. Det emne kræver vi ikke kun på politik og økonomisk, men også at vi forstår historien eller kulturen, der forbinder mennesker på tværs af lande.
Grønland har været en del af rigsfællesskabet i flere hundrede år, men Danmark er også et land med sin egen kultur med et stolt, stærke sociale der arbejder hårdt for at forme sin egen fremtid. Derfor handler selvstændigheden ikke kun om politik, det handler også om at skabe identitet, til at bygge på Grønlands egne værdier og prioriteter.
Når vi taler om selvstændighed, skal der også være tillid mellem Grønland og Danmark. Tillid til at klare den proces med respekt og samarbejde. Tillid til at Danmark forstår Grønlands ønske og behov. Og tillid til at Grønland kan tage det fulde ansvar for sin egen fremtid.
Vi skal også se på vores forskellighed mellem vores lande, historie, kultur og levevilkår. Først vil jeg sige, at vi er taknemmelige for hvad, Danmark gav os såsom økonomisk støtte, udbygning af sundhedsvæsen og uddannelse, teknologi og politisk og institutionel støtte osv. Men Grønland er for anderledes, til at være del af Danmark. Grønland er verdens største ø, med et lille folk der har en stærk forbindelse til natur og en tradition for at leve i samspil med vores omgivelser. Men det betyder ikke at vi skal være helt adskilt, vi kan lære stadig meget hinanden, for jeg har set, I kan ikke engang gætte vores flag rigtigt, hvad er det for et rigsfællesskab?
Jeg siger ikke, at vi vil blive selvstændige i morgen eller i overmorgen, selvstændigheden sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver forberedelse, stærke systemer og investeringer i det, der skal skabe en stabil og god fremtid. Det kræver også, at vi taler ærligt sammen. I må spørge jer selv: Hvordan kan vi bedst hjælpe Grønland? Hvordan kan vi få et forhold, hvor vi ser hinanden som lige. Og hvordan kan vi sikre, at Grønland kan stå som stolt og selvstændigt land?
Grønlands på vej til selvstændigheden handler ikke om kun politik og økonomi, det handler også om mennesker. Det handler om at sikre, at unge i Grønland skal uddanne sig og få muligheder for at hjælpe vores samfund. Det handler om at lytte til dem, der tit ikke blive hørt, og vise at denne forandring er fair for alle.
Og her kan vi som unge, som studerende og som medborgere gøre en forskel. Vi kan skabe forbindelse. Vi kan åbne op for samtale og lære mere om hinandens kulturer, historier og drømme. For det er gennem forståelse og respekt for hinanden, at vi kan skabe tillid, der er nødvendig for at bygge en fremtid, hver for sig og sammen.
Lad os skabe en fremtid baseret på tillid, respekt og samarbejde. Og lad os bruge denne mulighed til at tænke over, hvad det betyder at stå sammen som ligeværdige parter. Og lad os huske, at selvstændighed ikke betyder en afslutning på vores forhold, men en ny begyndelse.
Tak.
