Miki Wallbohms tale ved Røsts talerskole på GUX Nuuk

Jagten, eller på grønlandsk: ”Piniarneq” er en vigtig del af vores kultur og hverdag, som mange af os her i Grønland sikkert er opvokset tæt knyttet til.

Jagten er en tradition, som giver os gode oplevelser og rigtig god mad.

Det er en tradition, som vi har fra vores forfædre. Og jeg håber, at vi kan føre traditionen videre, så vores efterkommere også kan få mærket glæden og belønningen ved en god jagt.

Jeg er en grønlænder, som har elsket at jage det meste af mit liv.

Jeg startede med at skyde, da jeg var 7-8 år gammel. Jeg skød efter et stykke is eller en sten med en riffel.

Da jeg blev lidt ældre, begyndte jeg at skyde med et haglgevær nede i skydebanen sammen med min bror og far.

Vi startede med et enkelt-skuds-gevær. Min far tog nogle patroner og fjernede en del krudt, så rekylen ikke gjorde så ondt på vores skuldre. Vi startede med nemme lerduer. Men efterhånden blev lerduerne til levende dyr.
Vi skød havfugle som taateraat, serfat og appaliarsuit. Jagten gav mig en følelse af spænding, adrenalin i kroppen og en glæde og stolthed over fangsten. Jeg har været glad for jagt lige siden.

For fire år siden skød jeg mit første rensdyr. Min far lærte mig, hvordan jeg skulle skyde, så dyret døde hurtigst muligt – og så det led mindst muligt. De ældre mennesker i vores samfund har fortalt os om den sjæl, der lever i alle dyr. Det betyder, at vi skal respektere dyret og naturen.
Vi kender nok alle myten om Sassuma arnaa, og mytens budskab. Vi skal holde naturen ren og bruge resurserne med omtanke.

Det sker i den traditionelle grønlandske jagt. Vi skyder dyrene med respekt. Vi bruger så meget af dyret som muligt. Vi er betænksomme over for naturen. Det er bæredygtigt og langt mere klimavenligt end det importerede kød, vi finder i køledisken.

Jeg ønsker, at vi kan bevare den grønlandske jagt. Den skal ikke blive glemt ligesom mange andre traditioner i den mere og mere moderniserede verden. Her har kolonimagter igennem århundreder været grunden til tabte traditioner og sprog. Det er ikke noget, der må ske med jagten i Grønland.

Så jeg håber, I vil hjælpe med at bevare traditionen. Hvis I har venner, der tager på jagt – så tag med dem. Hvis I har bedsteforældre, der har gået på jagt – så bed dem fortælle historierne, det vil de sikkert være glade for at gøre. Og I vil høre historier, der er både sjove og spændende.

Og næste gang du skal have fat i noget kød, så husk at kød fra jagt er et klimavenligt alternativ til det kød, vi køber i butikkerne.

Jagten - Piniarneq var vores fortid, lad den også blive en del af vores fremtid.

Qujanaq!