Skip to content

Martin Audiberts tale ved Røsts talerskole på GUX Nuuk

Om

Taler

Martin Audibert
Gymnasieelev

Dato

Sted

GUX Nuuk

Omstændigheder

Projektet er skabt i samarbejde mellem Den Rejsende Forfatterskole, som Niviaq Korneliussen er involveret i og talerskolen Røst fra Danmark, som arbejder for at give alle unge modet til at tage ordet.
 

Tale

Born this way
Jeg hedder Martin Audibert, og jeg er 20 år gammel.
Jeg kommer fra en lille, østgrønlandsk bygd, der hedder Tiilerilaaq.
Jeg var anderledes end de andre børn. Jeg legede med piget legetøj som dukker.
Og jeg blev selvfølgelig mobbet, fordi jeg skilte mig ud. 
BUT I WAS BORN THIS WAY.
Jeg kan huske, da min mor sagde til mig, at jeg ikke skulle bruge makeup, fordi jeg var en dreng. Det gjorde ondt.
Jeg kan huske, da min far sagde til mig, at han altid ville elske mig uanset hvad. Det gjorde mig glad.
Jeg kan huske, at jeg var den første queer i den lille bygd; that made me feel fabulous and special.
Min barndom var ikke nem. Mine forældre blev skilt. Vi mistede en person, som vi elskede, og min mor blev alkoholiker. Sad but true.
Min mors had voksede. Hun sagde, at jeg skulle opføre mig som en rigtig mand. Jeg blev nødt til at flytte hjem til min far, selvom det gjorde ondt, but I had to keep moving.
Life goes on: da jeg blev teenager, tog jeg til Tasiilaq for at færdiggøre folkeskolen. Der mødte jeg min rollemodel, Eino, ham der TSUMU guy, thank god to that bitch… ’cause he made me who I am today.
Jeg begyndte at bruge makeup, og jeg var ikke bange - I felt fabulous.
Jeg tog til Danmark for at tage på efterskole. Det første år forblev jeg i skabet, fordi jeg var bange. Jeg var bange for, at de andre ville nedgøre og mobbe mig. Jeg var så langt væk fra mine venner og familie. Jeg var bange, fordi jeg ikke havde nogen. But don’t hide yourself, it’s gonna kill you and your inner self. Trust me.
Har I læst romanen, HOMO Sapienne?
I ved, om de der mennesker der har det ad helvedes til… jeg var ligesom dem. Joke, haha.
Det næste år på en anden efterskole gemte jeg mig ikke, jeg var mig selv og fik en kæreste. Jeg var ikke længere bange og fandt endelig mit ægte jeg. ‘Cause I am that bitch.
Jeg har oplevet meget had, men det er mine støttere, jeg gerne vil bruge mine kræfter på. And today I’m standing here because I am BORN THIS WAY.
Nå. Hvad er det, jeg gerne vil frem til. 
Jeg ved, at der i Grønland stadig findes mennesker, der er nedladende. Vi er et lille samfund, så det er meget nemt at dømme andre. Hvis du er bange for at springe ud på grund af de folk, der dømmer dig, gurl, det er ikke godt at gemme sig, trust me, jeg har oplevet det.
Er du bange for, at du vil miste din familie og venner? Jeg ved, hvordan du har det. Uanset hvordan de reagerer, så skal du huske, at der altid vil være folk, der støtter og elsker en.
”There are some people in this world that believes being gay is a choice. It’s not a choice, we’re BORN THIS WAY”.
Din fortælling kan starte sørgeligt og smertefuldt, but that doesn’t make who you are, it is the rest of your story that matters.
Du kan sagtens leve et godt liv, selvom du er anderledes og har haft det hårdt.
Vi har også en plads i denne verden, vi er bare mennesker og vi er som alle andre. Just put your paws up, ’cause you are BORN THIS WAY, baby.
Tak… *Tongue pop*.

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret