Vi vil gerne runde dagen af med et kæmpe tak – fra Loud'N'Proud og De Anbragtes Alliance.
Vi står her som arrangører, men også som tidligere anbragte og som stemmer i den kamp, vi har kæmpet sammen i dag. Tak til alle jer, der er mødt op. Jeres tilstedeværelse er ikke bare støtte – det er sammenhold, håb og krav om retfærdighed.
Tak til Loud'N'Proud og alle bikerne for at åbne dagen med hjertet og motoren i gang.
Tak til alle talere, alle børn og unge, alle voksne med barndomserfaringer og alle pårørende og fagfolk, der står her i solidaritet.
Tak til støtteorganisationerne Børns Vilkår, Red Barnet, De Anbragtes Vilkår og Spor.
Og ikke mindst tak til alle de frivillige og alle dem, der ikke kunne deltage, men er med derhjemmefra.
Personligt deltager vi, fordi vi kender systemet indefra. Vi har stået dér som børn, uden stemme, uden retssikkerhed.
Vi står her i dag, fordi vi ikke vil acceptere, at overgreb kan forældes – mens konsekvenserne varer ved hele livet.
Vi står her, fordi vi nægter, at bevisbyrden skal ligge på det barn, der blev svigtet.
Vi står her, fordi vi ikke glemmer Schuberts Minde og alle de andre steder, hvor børn bliver brændt på sjælen.
I Danmark er der omkring 13.400 anbragte børn. Hver af dem har ret til beskyttelse, tryghed og retfærdighed.
Der findes 983 tilbud til anbragte børn og unge. Men hvert år får kun 16 % af disse tilbud en sanktion fra tilsynet.
Det står i skærende kontrast til virkeligheden: Alt for mange anbragte børn oplever svigt, overgreb og ulovlig behandling – uden at nogen griber ind.
Vi har ingen data på, hvor mange børn og unge der oplever ulovlig behandling under deres anbringelse i Danmark – til trods for den store mediedækning, der viser et tydeligt billede.
Forældelsesfristen lukker døren i hovedet på dem, som endelig har fundet modet til at tale.
Vi kæmper for en ændring af systemet – en ny vej, hvor anbragte ikke står alene, og hvor retssikkerheden er virkelighed.
Vi kæmper for en fremtid, hvor børn bliver hørt, beskyttet og troet på.
Dagen i dag er ikke slutningen. Den er en milepæl.
Vi går herfra med styrke, med håb – og med hinanden.
Når vi står sammen, kan vi rykke noget. Og vi stopper ikke, før retfærdigheden er virkelig.
Tusind tak, fordi I kom, fordi I kæmper, og fordi I ikke glemmer.