Grønland – fra koloni til selvstyre
Augo Lynge, 16.10.1899-30.1.1959, var den første grønlandske repræsentant, der talte i den danske Rigsdag (nu Folketinget).
Fra koloni til amt, og fra hjemmestyre til selvstyre. Grønlands tilknytning til Danmark har ændret sig drastisk gennem tiden.
Da den dansk-norske præst Hans Egede ankom til Grønland for at udbrede kristendommen i 1721, blev Grønland uden selv at ønske det en dansk koloni. Men i moderne tid har Grønlands skæbne i højere grad være bestemt af grønlænderne selv.
Efter 2. verdenskrig udtrykte USA et ønske om at købe Grønland på grund af øens placering og strategiske betydning. Det skete som bekendt ikke, men efter grundlæggelsen af NATO i 1949 indgik Danmark og USA i stedet en forsvarsaftale i 1951, der betød at amerikanerne i løbet af 1950'erne oprettede militærbaser, blandt andet Thulebasen, og sendte tusindvis af soldater til Grønland.
I 1952 besluttede det grønlandske Landsråd at godkende et dansk forslag om at gøre Grønland til et dansk amt, hvilket betød, at Grønlands status som koloni ophørte.
I 1952 besluttede det grønlandske Landsråd at godkende et dansk forslag om at gøre Grønland til et dansk amt, hvilket betød, at Grønlands status som koloni ophørte.
Og ved to folkeafstemninger har grønlænderne siden stemt for at løsrive sig mere og mere fra Danmark. Først ved indførelsen af hjemmestyreloven i 1979 og senere med selvstyreloven i 2009.
Men hvad har grønlandske politikere selv sagt om udviklingen i deres land, den gradvise selvstændiggørelse og forholdet til Danmark?
Det kan du blive klogere på i dette tema, hvor vi har udvalgt fem taler fra fem afgørende perioder i Grønlands historie.
1950'erne: Fra koloni til amt
Augo Lynge, der var medlem af Rigsdagen for Grønland, talte til Rigsdagen i 1952, kort inden Grønlands Landsråd gav tilslutning til et forslag om at knytte Grønland tættere til Danmark.
Efter 2. verdenskrig var det et stort ønske fra de ledende grønlandske politikere om at knytte Grønland tættere til Danmark. Og med grundlovsændringen d. 5. juni 1953 blev ønsket en realitet.
Grønland ændrede nemlig status fra koloni til dansk amt og fik to repræsentanter i Rigsdagen (Folketinget), hhv. Augo Lynge og (hans fætter) Frederik Lynge.
Når vi hæver blikket over jordkloden, ser vi mange steder kolonikampe, hvor de indfødte kæmper for at løsrive sig fra moderlandet og blive selvstændige. Det gør de, fordi de mener, at dette er det bedste for dem selv. Men her i Grønland vil vi gerne gøre det modsatte.
1970'erne: Hjemmestyre
Grønlands første Landtingsformand, Jonathan Motzfeldt, talte ved fejringen af indførelsen af hjemmestyret.
1. maj 1979 fik Grønland hjemmestyre, og det betød, at Grønland fik sin egen folkevalgte forsamling, Landstinget, samt en regering, Landsstyret. Samtidig overtog grønlænderne flere sagsområder fra den danske regering, blandt andet kirke, kultur, undervisning, sundhed og erhvervspolitik.
Grønland fik altså større selvbestemmelse inden for det danske rigsfællesskab, men ikke fuld selvstændighed.
Når vi glæder os over denne historiske begivenhed i vort land, så er det naturligvis fordi vi fra grønlandsk side har gjort alt, hvad der har været politisk muligt for at hjemmestyret får så god en ramme, som tænkes kan. Og det har kunnet lade sig gøre, også fordi vore danske venner har mødt os med positiv politisk ånd og vilje fra starten.
00'erne: Selvstyre
Daværende formand for Grønlands parlament (Inatsisartut), Josef Motzfeldt, talte ved indførelsen af selvstyre i Grønland i 2009.
Indførelsen af selvstyreloven medførte yderligere magt til Grønland og ansvaret for flere sagsområder. Dog beholdt Danmark ansvaret for forsvar, politi, retsvæsen, udenrigspolitik (sammen med Grønland) og valuta.
Med selvstyret blev inuit-befolkningen i Grønland desuden anerkendt som sit eget folk, hvilket er en betingelse for, at Grønland på et tidspunkt kan løsrive sig fra Danmark og blive en selvstændig stat.
Derudover fik Grønland selv retten til deres undergrund, der er rig på værdifulde råstoffer såsom olie, ædelsten, guld og metaller.
Vi står nu ved afslutningen af en historisk epoke i Grønlands historie og kan skimte konturerne af den kommende fremtid. Selvstyret er dog ikke kun et spørgsmål om jura og formalia men derimod også om viljen til at formulere visioner og undfange tanker om en ny og bedre fremtid.
I dag: Sproglig ligestilling
Daværende folketingsmedlem for Siumut, nu Naleraq, Aki-Matilda Høegh-Dam, er en markant kritiker af det nuværende Rigsfællesskab, og hun mener blandt andet ikke, at der er ligestilling mellem Rigsfællesskabets tre sprog, altså dansk, grønlandsk og færøsk.
For at gøre opmærksom på denne sproglige ulighed insisterede Høegh-Dam på at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol under en debat om netop Rigsfællesskabet i 2023, også i sine svar på spørgsmål fra salen.
Talen skabte meget debat og havde den direkte konsekvens, at de grønlandske og færøske repræsentanter i Folketinget nu får et ekstra tillæg til oversættelse og tolkning, så de kan tale deres modersmål i Folketingssalen.
Det er os, der skal selvbestemme i vort eget land.
Vi begynder at indse magten af vores sprog.
Og hvor meget værd vores kommende ord har.
Og hvor meget vores sprog kan ændre det, der sker.
Vi vil selv bestemme uden at være tilbageholdende,
og uden at blive styret udefra.
(Oversat fra grønlandsk)
I dag: Konflikt med USA
Det var ordene fra Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen ved pressemødet om situationen i Grønland og Danmark.
Under Trumps første periode som præsident fra 2017-2021 udtrykte den amerikanske præsident første gang et ønske om at overtage eller købe Grønland. Dengang blev udtalelserne ikke taget alvorligt, men hurtigt affejet som endnu en halvskør udtalelse fra den farverige præsident.
Under Trumps anden periode derimod, er de gentagne udtalelser om at overtage Grønland blevet mødt med meget større alvor.
Under Trumps anden periode derimod, er de gentagne udtalelser om at overtage Grønland blevet mødt med meget større alvor.
I lyset af de gentagne trusler fra supermagten USA holdt Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og Danmarks Statsminister, Mette Frederiksen, et fælles pressemøde d. 13. januar 2026, hvor de slog fast, at Danmark og Grønland står sammen, og at Grønlands fremtid udelukkende besluttes af grønlænderne selv.
Grønland vil ikke ejes af USA. Grønland vil ikke styres af USA. Grønland vil ikke være en del af USA. Vi vælger det Grønland, vi kender i dag, og som er en del af Kongeriget Danmark. Nu står vi med en geopolitisk krise, og hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger NATO, vi vælger Kongeriget Danmark, vi vælger EU.
