Emne A: At lytte til hinanden (1)
Hvad lærer vi i dag?
Eleverne lærer om nervøsitet som fysisk reaktion og laver nervøsitetshåndteringsøvelser. Eleverne tager første skridt op på talerstolen foran klassen.
Forslag til struktur (45 min.)
- Introduktion af dagens læringsmål og struktur (5 min.)
- Nervøsitetsøvelser (10 min.)
- Op på talerstolen (30 min.)
Beskrivelse af øvelser
1. Introduktion til forløbet og dagens lektion.
2. Eleverne stiller sig op i en rundkreds, gerne udenfor. Læreren forklarer de kropslige mekanismer bag nervøsitet*. Eleverne laver nervøsitetsøvelser:
2. Eleverne stiller sig op i en rundkreds, gerne udenfor. Læreren forklarer de kropslige mekanismer bag nervøsitet*. Eleverne laver nervøsitetsøvelser:
- Væltepeter
- Stå stabilt
- Pust ud
3. Eleverne formulerer hver især en sætning, som de skal præsentere fra talerstolen efter formlen: ”Hej, jeg hedder X. I min fritid går jeg til X/kan jeg godt lide at X”.
4. Eleverne skiftes til at stille sig op på talerstolen/ølkassen/scenen og præsentere sig.
4. Eleverne skiftes til at stille sig op på talerstolen/ølkassen/scenen og præsentere sig.
*Note til læreren: Nervøsitet er kroppens måde at komme op i gear; når vi møder en løve skal det gå ekstra hurtigt med at komme væk, derfor bliver der skruet op for tempoet, blodet pumper, vi begynder at svede, men vi tænker også ekstra hurtigt. Nervøsitet = parathed. Nervøsitet er kun et problem, hvis vi bliver flove eller selvbevidste om kroppens tilstand og begynder at tvivle på os selv. Det er tankerne, der er problemet, ikke kroppens reaktion. Derfor har de fleste nervøsitetsøvelser til formål at flytte fokus fra hovedet til kroppen.