Emne E: Kampen om historien
Hvad lærer vi i dag?
- Eleverne lærer at analysere en tale som kilde til forståelse af Danmarks fortid som kolonimagt med fokus på, hvordan historie bruges, fortolkes og debatteres i nutiden.
- Eleverne kan sætte talens indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45-90 min.)
1. Introduktion af dagens læringsmål, struktur og emne
2. Læreroplæg: Hvem var Queen Mary, og hvad er historiebrug? (15-30 min.)
3. Læs og forstå talerne. Gruppearbejde (15-30 min.)
4. Opgave: I am Queen Mary (15-30 min.)
5. Perspektivering
2. Læreroplæg: Hvem var Queen Mary, og hvad er historiebrug? (15-30 min.)
3. Læs og forstå talerne. Gruppearbejde (15-30 min.)
4. Opgave: I am Queen Mary (15-30 min.)
5. Perspektivering
Baggrund
Hvem var Queen Mary
D. 1. oktober 1878 startede det mest voldsomme arbejderoprør i Dansk-Vestindiens historie på St. Croix, der blev kendt som "Fireburn”-oprøret. Én af lederne bag oprøret var Mary Thomas – også kendt som Queen Mary – og hun fik dødsstraf for brandstiftelse og plyndring.
Denne dom blev dog omstødt, og Mary Thomas fik i stedet livsvarigt fængsel. I 1882 blev hun derfor overført til Kvindefængslet på Christianshavn, men blev i 1887 sendt tilbage til Sankt Croix for at afsone resten af sin livstidsdom. Hun blev siden løsladt og døde i 1905.
Hvad er historiebrug?
Faget historie handler om fortiden – men en del af historiefaget beskæftiger sig også med, hvordan vores forståelsen af fortiden dannes i nutiden. Denne del kaldes historiebrug eller erindringshistorie.
Når man fx opsætter et monument eller en statue for at mindes en person eller begivenhed, fremhæver man bevidst en del af historien, som man synes er vigtig. Og når vi fremhæver én del af vores fælles fortid som særlig vigtig, kan det ske på bekostning af andre dele.
Vi er altså ikke neutrale eller objektive, når vi vælger at mindes bestemte personer og begivenheder. Og monumenter og statuer kan bruges til at forme vores forståelse af fortiden for at tjene nutidige formål, som fx national identitet, politiske budskaber eller at ære bestemte personer og begivenheder.
D. 1. oktober 1878 startede det mest voldsomme arbejderoprør i Dansk-Vestindiens historie på St. Croix, der blev kendt som "Fireburn”-oprøret. Én af lederne bag oprøret var Mary Thomas – også kendt som Queen Mary – og hun fik dødsstraf for brandstiftelse og plyndring.
Denne dom blev dog omstødt, og Mary Thomas fik i stedet livsvarigt fængsel. I 1882 blev hun derfor overført til Kvindefængslet på Christianshavn, men blev i 1887 sendt tilbage til Sankt Croix for at afsone resten af sin livstidsdom. Hun blev siden løsladt og døde i 1905.
Hvad er historiebrug?
Faget historie handler om fortiden – men en del af historiefaget beskæftiger sig også med, hvordan vores forståelsen af fortiden dannes i nutiden. Denne del kaldes historiebrug eller erindringshistorie.
Når man fx opsætter et monument eller en statue for at mindes en person eller begivenhed, fremhæver man bevidst en del af historien, som man synes er vigtig. Og når vi fremhæver én del af vores fælles fortid som særlig vigtig, kan det ske på bekostning af andre dele.
Vi er altså ikke neutrale eller objektive, når vi vælger at mindes bestemte personer og begivenheder. Og monumenter og statuer kan bruges til at forme vores forståelse af fortiden for at tjene nutidige formål, som fx national identitet, politiske budskaber eller at ære bestemte personer og begivenheder.
Beskrivelse af øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur
2. Læreroplæg: Hvad er historiebrug?
Læreren spørger ind til elevernes viden om historiebrug, fx:
2. Læreroplæg: Hvad er historiebrug?
Læreren spørger ind til elevernes viden om historiebrug, fx:
- Hvorfor opsætter man statuer?
- Hvem bestemmer hvilke statuer, der skal opsættes?
- Hvad fortæller statuerne i København om Danmarks historie – og kolonihistorie?
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (2-3 personer).
Eleverne læser talen (på engelsk eller dansk) og diskuterer indholdet.
Uddrag af talen:
Denne skulptur er på mange måder én måde at skabe repræsentation på; den er en måde at kaste lys over skjulte fortællinger, og den er en måde at indtage et rum, som ikke blev givet. Ligesom Fireburn-dronningerne tog deres plads i 1878.
Så mit håb med I Am Queen Marys indgriben i det offentlige rum er både et personligt og et fælles håb – et håb om at inspirere til større følsomhed over for kolonihistorien i os alle.
4. Opgave: I am Queen Mary
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen under overskrifterne: 'Om kilden', 'Historisk kontekst', 'Budskab og argumenter', 'Vurdering' og 'Eftertid'.
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen under overskrifterne: 'Om kilden', 'Historisk kontekst', 'Budskab og argumenter', 'Vurdering' og 'Eftertid'.
5. Perspektivering
Eleverne kan perspektivere til debatten om Hans Egede-statuen i Nuuk, der i flere omgange er blevet udsat for hærværk. Statuen er blandt andet blevet overhældt med rød maling og nogen har skrevet 'Afkoloniser' på den.
I forbindelse med debatten sagde det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) blandt andet:
Hans Egede var jo en missionær, som var spydspidsen for koloniseringen af Grønland under en dansk konge. Den her statue står på toppen af et bjerg og nærmest vogter over Nuuk, og det symboliserer i sidste ende den koloniale vold.