Emne D: Dansk-Vestindien og Danmark
David Hamilton Jackson taler på Grøntorvet i København under sit besøg i Danmark i 1915.
Hvad lærer vi i dag?
- Eleverne lærer at analysere en historisk tale som kilde til forståelse af Danmarks fortid som kolonimagt med fokus på Dansk-Vestindien.
- Eleverne kan sætte talens indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45. min)
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur. (5 min.)
2. Læreroplæg: Hvem var David Hamilton Jackson? (10 min.)
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (30 min.)
***
2. Læreroplæg: Hvem var David Hamilton Jackson? (10 min.)
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (30 min.)
***
Historisk overblik
I 1672 koloniserede Danmark den caribiske ø Sankt Thomas, og i 1718 og 1733 kom øerne Sankt Jan og Sankt Croix også under dansk herredømme. På øerne anvendte Danmark blandt andet slavegjorte fra Guldkysten i Afrika, som blev fragtet i skibe over Atlanterhavet.
Danmark forbød den transatlantiske slavehandel med en forordning i 1792, men forbuddet trådte først i kraft i 1803. Dette betød, at importen af nye slavergjorte stoppede, men selve slaveriet på de Dansk-Vestindiske øer fortsatte.
Slaveriets afskaffelse i 1848
D. 3. juli 1848 var et massivt oprør med flere hundrede slavegjorte arbejdere, der krævede deres frihed, under opsejling i Frederiksted på St. Croix. Oprøret tvang koloniens generalguvernør Peter von Scholten til at erklære, at alle slavegjorte på øerne var frie.
Fireburn-oprøret i 1878
Den 1. oktober 1878 startede det mest voldsomme arbejderoprør i Dansk-Vestindiens historie på St. Croix. Oprøret, der blev kendt som "Fireburn” pga. nedbrændingen af sukkerplantager og bygninger, var affødt af arbejdernes frustration over dårlige arbejdsforhold og lav løn.
D. 4-5 oktober blev oprøret nedkæmpet af militæret, og efterfølgende blev mere end 100 personer dræbt eller henrettet og omkring 400 blev arresteret.
Queen Mary
En af lederne bag oprøret var Mary Thomas – også kendt som Queen Mary – og hun fik dødsstraf for brandstiftelse og plyndring. Denne dom blev dog omstødt, og Mary Thomas fik i stedet livsvarigt fængsel. I 1882 blev hun derfor overført til Kvindefængslet på Christianshavn, men blev i 1887 sendt tilbage til Sankt Croix for at afsone resten af sin livstidsdom. Hun blev siden løsladt og døde i 1905.
Hamilton Jacksons besøg i Danmark
I 1915 rejste arbejderlederen David Hamilton Jackson til Danmark for at få hjælp af de danske politikere til at forbedre arbejdernes elendige forhold på de danske-vestindiske øer. Jackson talte ved flere møder i København og i provinsen under sit besøg i Danmark, hvor han desuden var i audiens hos Christian d. 10. og fik foretræde for finansminister Edvard Brandes og andre radikale og socialdemokratiske politikere.
Salget af øerne til USA
I 1917 afgjorde en folkeafstemning, at de Dansk-Vestindiske Øer skulle sælges til USA. Prisen lød på 25 millioner dollar - hvilket svarer til over 600 millioner dollars i dag.
Danmark forbød den transatlantiske slavehandel med en forordning i 1792, men forbuddet trådte først i kraft i 1803. Dette betød, at importen af nye slavergjorte stoppede, men selve slaveriet på de Dansk-Vestindiske øer fortsatte.
Slaveriets afskaffelse i 1848
D. 3. juli 1848 var et massivt oprør med flere hundrede slavegjorte arbejdere, der krævede deres frihed, under opsejling i Frederiksted på St. Croix. Oprøret tvang koloniens generalguvernør Peter von Scholten til at erklære, at alle slavegjorte på øerne var frie.
Fireburn-oprøret i 1878
Den 1. oktober 1878 startede det mest voldsomme arbejderoprør i Dansk-Vestindiens historie på St. Croix. Oprøret, der blev kendt som "Fireburn” pga. nedbrændingen af sukkerplantager og bygninger, var affødt af arbejdernes frustration over dårlige arbejdsforhold og lav løn.
D. 4-5 oktober blev oprøret nedkæmpet af militæret, og efterfølgende blev mere end 100 personer dræbt eller henrettet og omkring 400 blev arresteret.
Queen Mary
En af lederne bag oprøret var Mary Thomas – også kendt som Queen Mary – og hun fik dødsstraf for brandstiftelse og plyndring. Denne dom blev dog omstødt, og Mary Thomas fik i stedet livsvarigt fængsel. I 1882 blev hun derfor overført til Kvindefængslet på Christianshavn, men blev i 1887 sendt tilbage til Sankt Croix for at afsone resten af sin livstidsdom. Hun blev siden løsladt og døde i 1905.
Hamilton Jacksons besøg i Danmark
I 1915 rejste arbejderlederen David Hamilton Jackson til Danmark for at få hjælp af de danske politikere til at forbedre arbejdernes elendige forhold på de danske-vestindiske øer. Jackson talte ved flere møder i København og i provinsen under sit besøg i Danmark, hvor han desuden var i audiens hos Christian d. 10. og fik foretræde for finansminister Edvard Brandes og andre radikale og socialdemokratiske politikere.
Salget af øerne til USA
I 1917 afgjorde en folkeafstemning, at de Dansk-Vestindiske Øer skulle sælges til USA. Prisen lød på 25 millioner dollar - hvilket svarer til over 600 millioner dollars i dag.
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål, struktur og emne
2. Læreroplæg: Læreroplæg: Danmark og Dansk-Vestindien
Læreren spørger ind til elevernes viden om Dansk-Vestindiens historie, fx:
2. Læreroplæg: Læreroplæg: Danmark og Dansk-Vestindien
Læreren spørger ind til elevernes viden om Dansk-Vestindiens historie, fx:
- Hvilke årstal blev Dansk-Vestindien en dansk koloni?
- Hvor mange slavegjorte blev fragtet fra Guldkysten i Afrika til Dansk-Vestindien?
- Hvilket år blev øerne solgt til USA?
- Hvorfor solgte Danmark øerne?
- Måtte indbyggerne på øerne stemme om salget?
Kort gennemgang af Dansk-Vestindiens historie og tilhørsforhold til Danmark med fokus på Hamilton Jacksons besøg i Danmark og salget af øerne til USA.
3. Læs og forstå talen
Eleverne læser talen (eller uddrag) og diskuterer først spørgsmålene om talen som kilde:
Talen som kilde
Hvem taler, og hvem er publikum?
Hvornår er talen holdt?
Hvad er emnet for talen?
Eleverne besvarer spørgsmålene til talens indhold og de 2-3 spørgsmål, de skal finde svar på uden for teksten.
Uddrag fra talen:
I Løbet af disse 100 Aar fandt der to Oprør Sted, i 1848 og 1878. Der har gaaet mange usande Historier om disse Oprør. Man siger, at de er Pletter paa den sorte Befolknings Karakter, og man hævder, at Negerbefolkningen er oprørsk og uregerlig. Det er ikke rigtigt. Man kan derimod sige, at Befolkningen har Tilbøjelighed for Demonstrationer og giver sine Følelser kraftige og lidenskabelige Udtryk.
Oprøret i 1848 var Slavernes Frihedskamp. Men hvilket Folk i Europa har ikke maattet rejse sig mod sine Undertrykkere.
Oprøret i 1878 var simpelthen en Strike for højere Løn, og saadanne Kampe er vi jo Vidne til overalt i Verden.
Arbejdsspørgsmål
- Hvad er Jacksons syn på Danmark og danskerne? Positivt, negativt eller neutralt?
- Hvad er Jacksons holdning til det danske sprog?
- Føler Jackson sig som dansker?
- Hvordan er forholdene på hospitalet i Christanssted ifølge Jackson?
- Hvordan er forholdene for arbejderne på øerne ifølge Jackson?
- Ønsker Jackson at ændre noget eller skabe forandringer med sin tale?
Undersøg
- Hvad var baggrunden for, at de slavegjorte i Dansk-Vestindien blev frigivet 1848?
- Hvem var Peter von Scholten?
- Hvad indeholdt Jacksons 10 punkter til forbedring af arbejdernes forhold på St. Croix?