Emne D: Dansk-Vestindien og Danmark
David Hamilton Jackson taler på Grøntorvet i København under sit besøg i Danmark i 1915.
Hvad lærer vi i dag?
- Eleverne lærer at analysere en historisk tale som kilde til forståelse af Danmarks fortid som kolonimagt med fokus på Dansk-Vestindien.
- Eleverne kan sætte talens indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45-90 min.)
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.
2. Læreroplæg: Danmark og Dansk-Vestindien (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (15-30 min.)
4. Opgave: Arbejderbevægelsen i Dansk-Vestindien (20-40 min.)
5. Perspektivering
2. Læreroplæg: Danmark og Dansk-Vestindien (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (15-30 min.)
4. Opgave: Arbejderbevægelsen i Dansk-Vestindien (20-40 min.)
5. Perspektivering
Baggrund
I 1672 koloniserede Danmark den caribiske ø Sankt Thomas, og i 1718 og 1733 kom øerne Sankt Jan og Sankt Croix også under dansk herredømme. På øerne anvendte Danmark blandt andet slavegjorte fra Guldkysten i Afrika, som blev fragtet i skibe over Atlanterhavet.
Danmark forbød den transatlantiske slavehandel med en forordning i 1792, men forbuddet trådte først i kraft i 1803. Dette betød, at importen af nye slavergjorte stoppede, men selve slaveriet på de Dansk-Vestindiske øer fortsatte.
D. 3. juli 1848 var et massivt oprør med flere hundrede slavegjorte arbejdere, der krævede deres frihed, under opsejling i Frederiksted på St. Croix. Oprøret tvang koloniens generalguvernør Peter von Scholten til at erklære, at alle slavegjorte på øerne var frie.
D. 1. oktober 1878 startede det mest voldsomme arbejderoprør i Dansk-Vestindiens historie på St. Croix, der blev kendt som "Fireburn”-oprøret.
Hamilton Jacksons besøg i Danmark
I 1915 rejste arbejderlederen David Hamilton Jackson til Danmark for at få hjælp af de danske politikere til at forbedre arbejdernes elendige forhold på de danske-vestindiske øer. Jackson talte ved flere møder i København og i provinsen under sit besøg i Danmark, hvor han desuden var i audiens hos Christian d. 10. og fik foretræde for finansminister Edvard Brandes og andre radikale og socialdemokratiske politikere.
Danmark forbød den transatlantiske slavehandel med en forordning i 1792, men forbuddet trådte først i kraft i 1803. Dette betød, at importen af nye slavergjorte stoppede, men selve slaveriet på de Dansk-Vestindiske øer fortsatte.
D. 3. juli 1848 var et massivt oprør med flere hundrede slavegjorte arbejdere, der krævede deres frihed, under opsejling i Frederiksted på St. Croix. Oprøret tvang koloniens generalguvernør Peter von Scholten til at erklære, at alle slavegjorte på øerne var frie.
D. 1. oktober 1878 startede det mest voldsomme arbejderoprør i Dansk-Vestindiens historie på St. Croix, der blev kendt som "Fireburn”-oprøret.
Hamilton Jacksons besøg i Danmark
I 1915 rejste arbejderlederen David Hamilton Jackson til Danmark for at få hjælp af de danske politikere til at forbedre arbejdernes elendige forhold på de danske-vestindiske øer. Jackson talte ved flere møder i København og i provinsen under sit besøg i Danmark, hvor han desuden var i audiens hos Christian d. 10. og fik foretræde for finansminister Edvard Brandes og andre radikale og socialdemokratiske politikere.
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål, struktur og emne
2. Læreroplæg: Danmark og Dansk-Vestindien
Læreren spørger ind til elevernes viden om Dansk-Vestindiens historie, fx:
2. Læreroplæg: Danmark og Dansk-Vestindien
Læreren spørger ind til elevernes viden om Dansk-Vestindiens historie, fx:
- Hvilke årstal blev Dansk-Vestindien en dansk koloni?
- Hvor mange slavegjorte blev fragtet fra Guldkysten i Afrika til Dansk-Vestindien?
- Hvilket år blev øerne solgt til USA?
- Hvorfor solgte Danmark øerne?
Kort gennemgang af Dansk-Vestindiens historie og tilhørsforhold til Danmark med fokus på Hamilton Jacksons besøg i Danmark og salget af øerne til USA.
3. Læs og forstå talen
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet.
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet.
Uddrag fra talen:
I Løbet af disse 100 Aar fandt der to Oprør Sted, i 1848 og 1878. Der har gaaet mange usande Historier om disse Oprør. Man siger, at de er Pletter paa den sorte Befolknings Karakter, og man hævder, at Negerbefolkningen er oprørsk og uregerlig. Det er ikke rigtigt. Man kan derimod sige, at Befolkningen har Tilbøjelighed for Demonstrationer og giver sine Følelser kraftige og lidenskabelige Udtryk.
Oprøret i 1848 var Slavernes Frihedskamp. Men hvilket Folk i Europa har ikke maattet rejse sig mod sine Undertrykkere.
Oprøret i 1878 var simpelthen en Strike for højere Løn, og saadanne Kampe er vi jo Vidne til overalt i Verden.
4. Opgave: Arbejderbevægelsen i Dansk-Vestindien
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen under overskrifterne: 'Om kilden', 'Historisk kontekst', 'Budskab og argumenter', 'Vurdering' og 'Eftertid'.
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen under overskrifterne: 'Om kilden', 'Historisk kontekst', 'Budskab og argumenter', 'Vurdering' og 'Eftertid'.
5. Perspektivering
For at give et andet perspektiv på forholdet mellem Danmark og de dansk-vestindiske øer kan eleverne arbejde med en tale af Holger Petersen, hvor han blandt andet er meget kritisk over for Hamilton Jackson og hans arbejde med at forbedre forholdene for arbejderne på øerne.
Uddrag fra talen:
Paa St. Thomas vil man ikke have noget at gøre med Hamilton Jackson. Det er det rene Racehad, han prædiker, og han kræver, at al Jord skal tilhøre Negrene, og de Hvide skal forjages fra Øen.