Emne C: Færøerne og Danmark (2)
Færøske lagtingsmedlemmer m.fl. i et stort kor foran Lagtingshuset på den nationale festdag Ólavsøka (dansk: Olaj) d. 29. juli.
Hvad lærer vi?
- Eleverne lærer at analysere taler som kilde til forståelse af Færøernes politiske udvikling.
- Eleverne kan sætte talens indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45 min.)
- Introduktion af dagens læringsmål og struktur
- Læreroplæg: Den nationale selvstændighedsbevægelse.
- Opgave: Folkeafstemningen i 1946.
- Læs og forstå talerne. Gruppearbejde.
Historisk overblik
900-tallet: Færøernes Lagting, der svarer til det danske Folketing, blev dannet i 900-tallet og hører dermed til et af de ældste parlamenter i verden.
1814: Da Rigsforbundet mellem Norge og Danmark ophørte i 1814, forblev Færøerne (samt Island og Grønland) sammen med Danmark. Færøerne blev et dansk amt, det blev ledet af en dansk amtmand.
1888: Starten på den færøske nationale selvstændighedsbevægelse forbindes ofte med et bestemt julemøde i Tórshavn i 1888, der resulterede i en 6-punkts deklaration for det færøske sprogs og kulturs rettigheder.
1889: Allerede i januar 1889 blev Foreningen Føringafelag stiftet bl.a. med mål om at sikre det færøske sprog fortsatte eksistens.
1940-45: Da Danmark var besat af Tyskland fra 1940 til 1945, var Færøerne besat af Storbritannien. Og under den britiske besættelse fik færingerne større selvbestemmelse, og det betød, at flere ønskede, at Færøerne skulle frigøre sig fra Danmark.
1948: I 1948 blev hjemmestyreloven vedtaget, som gav Færøerne status som et selvstyrende folkesamfund inden for det danske rige og etablerede en færøsk forvaltning (Landsstyret) med lovgivende og administrativ magt over færøske anliggender.
2005: Som supplement til hjemmestyreloven blev overtagelsesloven vedtaget i 2005, og den gav Færøerne mulighed for at overtage yderligere sagsområder fra Danmark.
1814: Da Rigsforbundet mellem Norge og Danmark ophørte i 1814, forblev Færøerne (samt Island og Grønland) sammen med Danmark. Færøerne blev et dansk amt, det blev ledet af en dansk amtmand.
1888: Starten på den færøske nationale selvstændighedsbevægelse forbindes ofte med et bestemt julemøde i Tórshavn i 1888, der resulterede i en 6-punkts deklaration for det færøske sprogs og kulturs rettigheder.
1889: Allerede i januar 1889 blev Foreningen Føringafelag stiftet bl.a. med mål om at sikre det færøske sprog fortsatte eksistens.
1940-45: Da Danmark var besat af Tyskland fra 1940 til 1945, var Færøerne besat af Storbritannien. Og under den britiske besættelse fik færingerne større selvbestemmelse, og det betød, at flere ønskede, at Færøerne skulle frigøre sig fra Danmark.
1948: I 1948 blev hjemmestyreloven vedtaget, som gav Færøerne status som et selvstyrende folkesamfund inden for det danske rige og etablerede en færøsk forvaltning (Landsstyret) med lovgivende og administrativ magt over færøske anliggender.
2005: Som supplement til hjemmestyreloven blev overtagelsesloven vedtaget i 2005, og den gav Færøerne mulighed for at overtage yderligere sagsområder fra Danmark.
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.
2. Læreroplæg: Færøerne og Danmark
Læreren spørger ind til elevernes viden om Færøernes historie og Rigsfællesskabet, fx:
2. Læreroplæg: Færøerne og Danmark
Læreren spørger ind til elevernes viden om Færøernes historie og Rigsfællesskabet, fx:
- Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
- Hvorfor er Færøerne og Danmark knyttet til hinanden?
- Hvilke årstal blev Færøerne en dansk koloni?
- Hvilket år blev hhv. Hjemmestyreloven og Overtagelsesloven vedtaget?
Læreren gennemgår kort Færøernes historie med fokus på spørgsmålet om løsrivelse - blandt andet i forbindelse med folkeafstemningen i 1946, der viste et lille flertal for løsrivelse, men i stedet førte til en hjemmestyreordning i 1948.
3. Opgave: Folkeafstemningen i 1946
Kort over Færøerne, der viser fordelingen af stemmer efter folkeafstemningen i 1946. Rød viser stemmer for løsrivelse, mens blå viser stemmer imod.
Eleverne læser talen (eller uddrag) og diskuterer først spørgsmålene om talen som kilde:
Talen som kilde
Hvem taler, og hvem er publikum?
Hvornår er talen holdt?
Hvad er emnet for talen?
Eleverne besvarer spørgsmålene til talens indhold og de 2-3 spørgsmål, de skal finde svar på uden for teksten.
Uddrag fra talen:
Vi vil arbejde for, at vi i fællesskab kan sige et pænt og værdigt farvel til hjemmestyret, og at vi samtidig siger et pænt goddag til et nyt og bedre samarbejde mellem ligestillede folk og lande.
(…)
Færøerne vil være selvstændigt om meget kort tid. Det er på tide at erkende det og at finde de samarbejdsformer, som kan skabe fortsat gode og stærke relationer mellem vore nationer.
Arbejdsspørgsmål
- Hvad betyder citatet: ”Eitthvørt pláss er heimsins nalvi. Fyri tey, sum búgva og liva har.” (Ethvert sted er verdens navle for dem, der bor og lever dér.)
- Hvorfor tror I, at Hoydal begynder sin tale på færøsk?
- Hvad er Hoydals ønske for forholdet mellem Færøerne og Danmark?
- Ønsker Hoydal at stoppe samarbejdet med Danmark fuldstændigt?
- Sammenlign Hoydals holdninger med Paturssons. Hvad er de enige/ueninge om?
Undersøg
- Hvorfor er det – med Hoydals ord – mærkeligt, at en færøsk republikaner er valgt ind i det danske Folketing? Hvad vil det sige at være republikaner?
- Hvilket erhverv er helt centralt på Færøerne og har stor økonomisk betydning for landet?