Skip to content
Tema

Kvindekamp og kønsroller fra Elisabeth Grundtvig til Tessa

Genopførsel af det kvindetog, der  i 1915 marcherede til Kong Christian X for at sige tak for stemmeretten.
Foto: Claudia Adeath. Nationalmuseet.
Genopførsel af det kvindetog, der  i 1915 marcherede til Kong Christian X for at sige tak for stemmeretten.
Kvinders rettigheder, rolle, krop og seksualitet har været til diskussion på tværs af klasse og politisk ståsted gennem århundreder. 

Her sætter vi fokus på taler, der forholder sig til de mange spørgsmål og dilemmaer, der er blevet rejst af og om kvinder i tidens løb: 
  • Hvem skal bestemme over kvinders kroppe? 
  • Har kvinder samme seksuelle drift som mænd? 
  • Er det kvinders natur at gå hjemme?
  • Er kvinder mindre intelligente end mænd? 
  • Hvem har ansvaret for, at vi får ligestilling? 
  • Og hvordan kan moderskabet og familielivet forenes med kvindeforkæmpernes ønske om frigørelse? 

Kvinde kend din kamp

Velkommen til Danske Talers quiz om kvindesagen. Her føres du igennem 10 skarpe spørgsmål om kvindesagens historiske mærkesager, frontfigurer og landvindinger.

Test din viden om ligestillingens historie, mød en lang række af kvindesagens formødre, og bliv klogere på deres kamp her.
Wikimedia Commons
Hvornår blev Dansk Kvindesamfund stiftet?
Claudia Adeath. Nationalmuseet.

Rigtigt Forkert

Dansk Kvindesamfund blev stiftet af Mathilde og Frederik Bajer i 1871, der med oprettelsen af Dansk Kvindesamfund og deres livslange engagement i kvindebevægelsen blev frontfigurer i kampen for politisk valgret for kvinder.

Thorvald Staunings tale i anledning af Mathilde Bajers 90-års fødselsdag 1930
1/10
Hvornår fik kvinder adgang til universitetet?
Wikimedia Commons

Rigtigt Forkert

I 1875 fik kvinder for første gang lov til at tage studentereksamen og studere på Københavns Universitet. Anledningen til lovændringen var den unge Nielsine Nielsens ansøgning om dispensation til – som kvinde – at studere lægevidenskab. Hun blev siden den første kvindelige læge i Danmark.

Jytte Larsens festtale ved Kvindehøjskolens jubilæum 1983: Kvindehøjskolen 5 år
2/10
Hvorfor var Olivia Nielsen og Andrea Brochmans 1.maj-taler fra 1899 skelsættende?

Rigtigt Forkert

Olivia Nielsen og Andrea Brochmann var de første kvindelige talere ved en 1.maj demonstration. De var begge medlemmer af fagbevægelsen, politisk engageret for Socialdemokratiet og aktive i kampen for kvinders valgret.

Olivia Nielsenes 1. maj tale

Andrea Brochmanns 1. maj tale



3/10
Hvornår blev kvinders kommunale valgret – altså stemmeret ved kommunale valg – indført?
Kim Tolstrup

Rigtigt Forkert

Kvinders kommunale valgret blev indført i 1908, og derfor var der for første gang kvindelige navne på stemmesedlerne ved kommunalvalget i 1909. Resultatet blev, at 127 kvinder blev valgt, og stemmeprocenten blandt kvinderne var 50 %.

Lizette Risgaards tale ved 100-året for kvindernes kommunale valgret
4/10
Hvornår blev kvinders politiske stemmeret – altså stemmeret til Folketinget indført?

Rigtigt Forkert

Lovforslaget om kvinders valgret blev første gang fremsat i Rigsdagen – det daværende folketing – af Frederik Bajer i 1886. Først efter adskillige årtiers utrættelig kamp blev valgret for kvinder indført i 1915.
5/10
Hvem var idékvinden bag valgretsoptoget d. 5. juni 1915?

Rigtigt Forkert




I årene omkring grundlovsændringen i 1915 var Gyrithe Lemche frontfigur i Dansk Kvindesamfund. Her fik hun idéen til at markere den nyvundne rettighed med et optog, hvor mellem 12.000-20.000 kvinder iklædt hvidt marcherede til Amalienborg.
6/10
Hvem overrakte adressen – brevet – til regeringen ved valgretsoptoget i 1915?

Rigtigt Forkert


Henni Forchammer var medstifter af og bestyrelsesmedlem i Danske Kvinders Nationalråd. Som formand for foreningen ledede hun valgretsoptoget 5. juni 1915 og overbragte Danske kvinders adresse til regeringen og rigsdagen. Hun blev dermed den første kvinde på Folketingets talerstol.
Læs mere:
Henni Forchhammer
7/10
Hvem stillede først kravet om ligeløn?

Rigtigt Forkert

De danske lærerinder rejste allerede kravet om lige løn for lige arbejde i 1870’erne, hvor deres løn var fastsat til 2/3 af mændenes. Begrundelsen var, at kvinder ikke havde samme forsørgerpligt og dermed samme udgiftsniveau som mændene. Kravet blev først imødekommet i 1919, da Folketinget vedtog lige løn for alle offentligt ansatte uanset køn.
8/10
Hvad hentyder Thit Jensen til, når hun taler om frivilligt moderskab?
Wikimedia Commons

Rigtigt Forkert

I 1920’erne turnerede Thit Jensen Danmark rundt med foredraget “frivilligt moderskab eller kultiveret forældrefølelse”, der handlede om kvinders ret til egen krop og til ikke at sætte deres liv og helbred på spil med alt for mange fødsler.
9/10
Hvad er den største hindring for ligestilling ifølge Suzanne Brøgger?
Isak Hoffmeyer. Gyldendal

Rigtigt Forkert

Ifølge Suzanne Brøgger står frygten for forandring i vejen for, at den formelle lighed kan blive en reel lighed: “Problemet er ikke, at mænd undertrykker kvinder, eller at “Systemet” undertrykker mennesker, men at vi alle undertrykker os selv, vores inderste drømme og længsler. Vi undertrykker os selv af frygt for, hvad der ville ske, hvis vi var ærlige.”
10/10

Resultat

Du har svaret rigtigt på ud af 10 spørgsmål

Elisabeth Grundtvig

I sidste halvdel af 1800-tallet tog Elisabeth Grundtvig ordet i den debat, der kaldes sædelighedsfejden. Debatten handlede om datidens forskellige normer for mænd og kvinders seksuelle opførsel. Hvor det blev forventet af kvinder, at de skulle være jomfruer før ægteskab, var der anderledes frie tøjler for mænd. På samme måde skulle de gifte kvinder være tro, mens det var accepteret, at mænd havde elskerinder. 

Debatten rasede mellem en gruppe fritænkere, der mente, at kvinder skulle være mere villige til at indgå uforpligtende seksuelle relationer, og repræsentanter fra borgerskabet, der – ligesom Elisabeth Grundtvig – argumenterede for, at hvis kvinder kunne styre deres drifter, kunne mænd også.

Kvinderne kan blive som Mænd, og Mændene kan blive som Kvinder. Hvilken Lighed er det, vi ønsker?

Marie Christensen

Marie Christensen var ukuelig i kampen for kvindeligt tyendes rettigheder, da de var dobbelt udsatte: De var særligt udsatte, da de boede hos deres arbejdsgivere, og de var dækket af Tyendeloven, der stillede dem meget ringe, i stedet for af de love, der gjaldt andre arbejdere. 

I denne tale i Bramminge opremser Christensen først kvindens udsatte position i samfundet, inden hun kommer med eksempler på kvindelige tjenestepigers yderligere udsatte position. Til slut kritiserer hun, at Tyendeloven er igang med at blive revideret – det er ikke godt nok, den må ophæves!
Det gælder om at faa Mændene til at kaste deres Egoisme af og erkende, at Mand og Kvinde er halvt om Byrde og Rettigheder.


Thit Jensen

I 1924 rejste forfatteren Thit Jensen rundt med sit foredrag Frivilligt Moderskab, hvor hun argumenterede for, at prævention skulle være lovligt og tilgængeligt, så kvinder selv kunne bestemme, hvor mange børn de ville føde. 

Foredraget blev anset som dybt umoralsk og blev mødt med spot og hån, men det var vanvittigt populært – mange kvinder blev nemlig ødelagt af de konstante graviditeter og fødsler.   
Der staar en levende solidarisk Protest i vor Tids Kvinder, de vil ikke føde flere Børn end de kan se Udkomme for; og de vil ikke føde Børn med en utro Ægtefælle.

Lis Groes

Efter de “5 onde Aar” i 2. verdenskrig var kvinderne på vej ud på arbejdsmarkedet. Den socialdemokratiske politiker og senere minister Lis Groes forudser i sin tale fra 1946 de konfliktpunkter, der uværgerligt opstår, når kvinder skal ud på arbejdsmarkedet på lige fod med mændene. 
Hvad med barsel? 
Hvad med hvile i det hele taget, når fremtidens kvinde skal være ansvarlig for både hjem, børn og arbejdsplads?

Alt for mange Kvinder lever under et saadant Arbejdspres, at det er umuligt for hende at holde øjnene oppe om Aftenen.

Karen Syberg 

I 1970’erne blev kønsrollerne i familien og samfundet heftigt diskuteret. Ved en immatrikulationsfest på Københavns Universitet i 1970 erobrer rødstrømpen Karen Syberg talerstolen. Her leverer hun en ætsende og dybt sarkastisk kritik af datidens kønsrollemønstre og deres indflydelse på kvindelige studerendes fremtidsudsigter. Hun opfordrer kort og godt kvinder til at holde kæft og give op på deres drømme. 
Og det bedste, I kan gøre, er at sætte jer ned og lytte. Se ud, som om I forstår, hvad mændene siger. Lyt og nik bekræftende og HOLD KÆFT.

Suzanne Brøgger

I samme periode holder forfatteren Suzanne Brøgger en tale, hvor hun peger pilen mod kvinderne selv. Hendes pointe er, at kvinder er for bange og for magelige til at gøre op med kernefamilie og kønsroller, og at de fleste lever det, som Brøgger kalder “uerotiske og uinteressante liv”. Det kan kvinderne kun takke sig selv for; for at blive lykkelig må man turde involvere sig i samfundet.
Kvinderne undertrykker sig selv af den ældgamle frygt for at komme til at stå alene og være uden en mand.

Sara Omar

I 2019 overrakte magasinet ELLE prisen Årets Kvinde til forfatteren Sara Omar. Her holdt hun en utraditionel takketale med mange politiske elementer. Det glitrende modepublikum blev bl.a. opfordret til at se ud over egen pudrede næsetip og gøre noget ved kvindeundertrykkelsen i minoritetsmiljøer i Danmark.
I 2005 blev en 18-årig kvinde frarøvet livet af hendes storebror på Slagelse station. Dette var prisen, hun betalte, for selv at vælge sit livs kærlighed uden familiens accept.

Sofie Linde

Da Sofie Linde i august 2020 var vært for Zulu Comedy Galla, holdt hun en tale, hvor hun satte ord på en grænseoverskridende episode til en julefrokost i DR. Talen sparkede liv i en ellers hendøende MeToo-debat, som blev startskuddet til et opgør med sexisme, udnyttelse af magtpositioner og grænseoverskridende adfærd i mediebranchen, den politiske verden og andre hjørner af arbejdsmarkedet.
... "den bedst betalte kvinde”? Det er da ligemeget. Det er da det samme som at være verdens højeste dværg. Den drukner da lynhurtigt.

Tessa 

Da rapperen Tessa blev inviteret til at holde en nytårstale i programmet Deadline på DR2, greb hun muligheden for at sætte fokus på kvindesyn og generationskløften mellem de unge, der lever en stor del af deres liv på sociale medier, og deres forældre og lærere, der ikke forstår eller aner, hvad der foregår bag skærmene.
Din teenager … dit barns … identitet skabes i høj grad online. Anerkend det, tag det alvorligt, og spørg ind til det.