Skip to content

Jacob Bundsgaard

Socialdemokratisk politiker

28. feb 1979 (45 år)
Aarhus Kommune

Profil

Jacob Bundsgaard er en dansk socialdemokratisk politiker. Jacob Bundsgaard, der er uddannet cand.scient.pol., har siden 1.1.2002 været medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokratiet. Her har han bl.a. været kulturrådsformand og rådmand for magistratsafdelingen for børn og unge.
I august 2011 overtog Jacob Bundsgaard borgmesterposten efter Nicolai Wammen, der fratrådte for at kunne stille op til det kommende folketingsvalg. Jacob Bundsgaard fortsatte som borgmester efter kommunalvalgene i 2013, 2017 og 2021. I marts 2018 blev han tillige formand for Kommunernes Landsforening (KL), en post han overtog fra KL's næstformand, Kalundborgs borgmester Martin Damm fra Venstre. Efter valgene i november 2021 valgte De Radikale at støtte Martin Damm til en ny periode som formand for KL, og på årsmødet i KL i marts 2022 byttede  Martin Damm og Jacob Bundsgaard plads med Damm som formand og Bundsgaard som næstformand.

Taler