Den allerbedste dag i Cavlingkomitéen, er selvfølgelig i dag. Den næstbedste dag, er den dag, hvor vi ringer rundt og fortæller de nominerede, at vi har valgt netop deres projekter.
Det er helt utroligt rørende at mærke hvor meget den anerkendelse betyder. Og når man vælger at nominere fem projekter, så bliver det til mange rørende samtaler.
Problemet opstår i dag, for vi bliver nødt til at skuffe fire af de nominerede. Vi har været fristet af på bedste Oprah-vis at give jer alle sammen priser. DU får en pris og DU får en pris. Så husk: Hvis man er nomineret, så er projektet vurderet værdigt til at vinde. Derfor vil jeg bede jer give en kæmpe hånd til ALLE de nominerede.
Den journalistik de nominerede laver, den former den måde, vi ser verden på. Det forpligter.
Og vinderen tager i hel særlig grad den forpligtelse på sig. De tager ikke dårlige svar for gode varer.
I et politisk minefelt, forholder de sig nøgternt, rapporterer snorlige og vil have systemet til at respektere de regler, systemet selv har indgået.
Det er ikke et problem, AT der bliver taget politisk kontroversielle beslutninger, men de skal tages på et oplyst grundlag.

Og kære kulturminister, det her kan komme til at lyde som et indspark til det kommende medieforlig, og ta’ det bare som sådant – mediestøtten betyder, at der er mulighed for at lave så vigtige historier og være så vedholdende som vinderne har været. Tak for det!
For vinderen af Cavlingprisen 2025 er…. Danwatch og Dagbladet Information for afdækningen af den danske våbeneksport. Kom herop!
Lasse, du talte til jeres fremlæggelse i går hos Foreningen for Undersøgende Journalistik om, at folk har tendens til at blive lidt fjerne i blikket, når du begynder at tale om de juridiske aspekter i historien, men du understregede – og jeg citerer “at det her er megavigtigt”.
I har afdækket et system, der justerer lovgivningen for at forsøge at møde praksis – i stedet for at lade praksis møde lovgivningen.
Et system, der gang på gang har vildledt folketinget, med forklaringer som: ”vi stoler på vores allierede” - nu lever vi så i en tid, hvor det pludseligt er svært at have tillid til visse allierede. Og det har fået jer til som journalister at insistere på, at tingene skal foregå efter bogen. Man kan jo undre sig over, at det overhovedet er en diskussion, men det har det tydeligvis været.

På trods af en krig, der ikke kan undlade at gøre indtryk, så har vi i komitéen ikke læst serien som en Gaza-krigshistorie. For det første er det ikke den eneste krig, artiklerne handler om, den handler om alle de konflikter, hvor F35-samarbejdet har betydning.
For det andet, så har vi primært læst den som en insisteren på lovmæssig ordentlighed, en forargelse over en ”går den, så går den” attitude til legitimitet – og som – for igen at citere dig Lasse: en megavigtig historie.

Noget af det, som vi særligt holder af i jeres dækning er, at I fremlægger jeres egen tvivl. I er aldrig skråsikre, og I viser helt tydeligt, hvad I ved, hvad I formoder og hvad I ikke har bevis for – endnu. Det er modigt at fremlægge tvivlen. Men også nødvendigt, hvis vi som medier skal bibeholde den troværdighed, som er vigtigere end nogensinde før.
Vi har gang på gang oplevet, hvordan I hos Danwatch og I på Information dækker historier som andre opgiver – eller dømmer ”for kedelige”, ”for lidt visuelle” eller ”for komplekse”. Ikke blot i år, men reelt set er I med i indstillingsbunken HVERT år. Det kan til tider føles lidt som om, at I giver os alle sammen lektier for, men hvor ville vi som samfund være dårligt stillet uden jer.
Kæmpe tillykke med Cavlingprisen!