Emne C: Færøerne og Danmark (1)
Kong Frederik VIII ankommer med båd til Tórshavn på Færøerne den 24. juli 1907.
Hvad lærer vi?
Under emne C beskæftiger eleverne sig med Færøernes historie. I denne lektion arbejder de med den nationale selvstændighedsbevægelse.
Forslag til struktur
1. Introduktion
2. Historisk kontekst: Selvstændighedsbevægelsens begyndelse (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen (15-30 min.)
4. Øvelse: Selvstændighedsbevægelsens begyndelse (20-40 min)
5. Perspektivering
2. Historisk kontekst: Selvstændighedsbevægelsens begyndelse (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen (15-30 min.)
4. Øvelse: Selvstændighedsbevægelsens begyndelse (20-40 min)
5. Perspektivering
Beskrivelse af lektion
1. Introduktion til lektion emne, læringsmål og struktur.
2. Historisk kontekst: Selvstændighedsbevægelsens begyndelse
Læreren spørger ind til elevernes viden om Færøernes historie og Rigsfællesskabet, fx:
2. Historisk kontekst: Selvstændighedsbevægelsens begyndelse
Læreren spørger ind til elevernes viden om Færøernes historie og Rigsfællesskabet, fx:
- Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
- Hvorfor er Færøerne og Danmark knyttet til hinanden?
- Hvilket år blev hhv. Hjemmestyreloven og Overtagelsesloven vedtaget?
Læreren gennemgår kort Færøernes historie med fokus på julemødet i Tórshavn i 1888, der ofte betegnes som begyndelsen på den færøske nationale selvstændighedsbevægelse og resulterede i en 6-punkts deklaration for det færøske sprogs og kulturs rettigheder. Eleverne læser 'Historiske kontekst' og orienterer sig i artiklen om Færøernes historie på Lex.dk.
3. Læs og forstå talen
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet i mindre grupper (2-3 pers.).
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet i mindre grupper (2-3 pers.).
4. Øvelse: Selvstændighedsbevægelsens begyndelse
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen i øvelsen 'Selvstændighedsbevægelsens begyndelse'.
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen i øvelsen 'Selvstændighedsbevægelsens begyndelse'.
5. Perspektivering
Eleverne kan evt. læse en tale af Andrass Samuelsen, der – modsat Patursson – ikke ønskede, at Færøerne skulle løsrives fra Danmark.
____________________________________________________________________________________________
Eleverne kan evt. læse en tale af Andrass Samuelsen, der – modsat Patursson – ikke ønskede, at Færøerne skulle løsrives fra Danmark.
____________________________________________________________________________________________
Historisk kontekst: Selvstændighedsbevægelsens begyndelse
Da Rigsforbundet mellem Norge og Danmark ophørte i 1814, forblev Færøerne (samt Island og Grønland) sammen med Danmark. Færøerne blev et dansk amt, der blev ledet af en dansk amtmand, og i 1850 kom Færøerne under Grundloven, der herefter kom til at definere en dansk enhedsstat.
Starten på den færøske nationale selvstændighedsbevægelse forbindes ofte med et bestemt julemøde i Tórshavn i 1888, der resulterede i en 6-punkts deklaration for det færøske sprogs og kulturs rettigheder, og i 1889 blev Foreningen Føringafelag stiftet bl.a. med mål om at sikre det færøske sprogs fortsatte eksistens. Kongsbonden og politikeren Jóannes Paturssón (1866–1946) var en central figur i denne bevægelse.
____________________________________________________________________________________________
Starten på den færøske nationale selvstændighedsbevægelse forbindes ofte med et bestemt julemøde i Tórshavn i 1888, der resulterede i en 6-punkts deklaration for det færøske sprogs og kulturs rettigheder, og i 1889 blev Foreningen Føringafelag stiftet bl.a. med mål om at sikre det færøske sprogs fortsatte eksistens. Kongsbonden og politikeren Jóannes Paturssón (1866–1946) var en central figur i denne bevægelse.
____________________________________________________________________________________________
Talen
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet i mindre grupper.
.jpg)
Uddrag fra talen:
I Henseende Forholdet Danmark-Færøerne siger jeg: Vi skal ikke lave Fjældene om til Sletter eller Fjældets Blomster om til Engblomster; det vil kun føre til Misdannelser.
Men vi skal lade de stedlige Ejendommeligheder bestaa, og glæde os ved og drage Nytte af den Farverigdom de give. Naar vi, Fjældets Sønner og Døtre, siger til Danerne, der bor paa Sletten: Der er ingen af os, end ikke en eneste, der ønsker at skilles fra jer, men vort Ønske er et godt Samliv under den fælles Krone, da tror jeg at Deres Majestæt, Deres kongelige Højhed, Rigsdag og Regering og det danske Folk sætte Pris paa et saadant Haandslag.
____________________________________________________________________________________________
Øvelse: Selvstændighedsbevægelsens begyndelse
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen i øvelsen 'Selvstændighedsbevægelsens begyndelse'.
____________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________
Perspektivering
For at give et andet perspektiv på forholdet mellem Færøerne og Danmark kan eleverne arbejde med en tale af Andrass Samuelsen fra Sambandspartiet, der – modsat Patursson – ikke ønskede, at Færøerne skulle løsrives fra Danmark.
Eleverne læser talen (eller et uddrag) og sammenligner den med Paturssons tale.
Eleverne læser talen (eller et uddrag) og sammenligner den med Paturssons tale.
.jpg)
Uddrag af talen:
Ogsaa Sambandspartiets Folk er Færinger og nationaltsindede Færinger, men vi mener, at vore nationale Ejendommeligheder ikke alene kan bevares, men kun kan bevares i Samhørighed med Danmark.