EMNE D: Sprog i Rigsfællesskabet 2

Eleverne lærer at analysere retoriske virkemidler, her med fokus på kropssprog. Eleverne arbejder videre med begrebet retorisk effekt. Eleverne lærer om sprogpolitik i Rigsfællesskabet, med fokus på færøsk.

1.     Introduktion af dagens læringsmål og struktur (5 min.) 
2.     Gennemgang af kropslige virkemidler (kropssprog) (10 min.) 
3.     Se Sjúrður Skaales tale, og noter undervejs. (15 min.) 
4.     Diskuter i plenum (15 min). 

1.     Introduktion til dagens lektion. 

2.     Skriv de to lister over kropslige virkemidler på tavlen, eller uddel print til eleverne. Gennemgå begreberne med eksempler*. 

Holdning                                                                 Øjenkontakt

Dynamik                                                                 Dynamik                             

Arme og hænder (gestik)                                   Ansigtsbevægelser (mimik) 

3.     Del klassen op i to halvdele. Den ene halvdel får til opgave at holde øje med Sjúrður Skaales krop og den anden med hans ansigt. Se et udsnit af eller hele Sjúrður Skaales tale. Eleverne noterer undervejs.

4.     Diskussion i plenum: 

*Note til læreren:

Kropssprog/kropslige virkemidler er her opdelt i seks elementer for overblikkets skyld.

Holdning kan være rank eller slatten, taleren kan stå fast på begge ben, eller stå mest på et ben, taleren kan læne sig op ad fx en talerstol eller sidde på en skammel, taleren kan have en hånd i lommen, hovedet på skrå eller være bøjet ned over sit manuskript.

Kroppens dynamik angiver kroppens generelle bevægelse. Den kan bevæge sig konstant eller i mindre sekvenser, den kan bevæge sig over store afstande (frem og tilbage på en scene) eller inden for et mindre rum, bevægelserne kan være glidende, blide, elegante, abrupte, kantede, ensartede, forskelligartede m.m.

Gestik angiver konkrete bevægelser med arm og hænder. Fx at vise 1-2-3 fingre for at understrege en tretrinsraket, slå voldsomt ud med armene, åbne armene på en måde, der indbyder til kram, banke i bordet, bevæge hænderne rytmisk i takt til talens melodik etc.

Øjenkontakt kan være konstant eller i sekvenser af længere eller kortere varighed eller helt fraværende. Øjenkontakt kan være fokuseret på ét medlem af publikum, på de forreste rækker eller glide ud over hele forsamlingen. Blikretningen kan fx være hen over hovedet på publikum, ned i gulvet, op i loftet eller på talemanuskriptet.

Ansigtets dynamik angiver ansigtets generelle bevægelse. Ansigtet kan bevæge sig konstant eller i mindre sekvenser, bevægelserne kan være desuden generelt være store eller små. Den kan bevæge sig konstant eller i mindre sekvenser. Bevægelserne kan være rolige, voldsomme, abrupte, glidende, ensartede, forskelligartede m.m.

Mimik angiver konkrete ansigtsbevægelser, fx at løfte et eller begge øjenbryn, blinke med ét øje, smile, spærre øjnene op, rynke brynene, rynke på næsten, bide sig i læben, lukke øjnene i længere tid.