Emne D: Sprog i Rigsfællesskabet (1)
Hvad lærer vi i dag?
Eleverne lærer at analysere retoriske virkemidler, her med fokus på selve sproget. Eleverne introduceres for begrebet retorisk effekt. Eleverne lærer desuden at sætte sig i andres sted. Eleverne lærer om sprogpolitik i Rigsfællesskabet med fokus på Grønlandsk.
Forslag til struktur (45 min.)
1. Introduktion (5 min.)
2. Introduktion af Aki-Matilda Høegh-Dams tale og omstændighederne for den (5 min.)
3. Introduktion af opgave (5 min.)
4. Se eller hør Aki-Matildas tale og udfyld følelsesplade (10 min.)
5. Opsamling i plenum (20 min.)
2. Introduktion af Aki-Matilda Høegh-Dams tale og omstændighederne for den (5 min.)
3. Introduktion af opgave (5 min.)
4. Se eller hør Aki-Matildas tale og udfyld følelsesplade (10 min.)
5. Opsamling i plenum (20 min.)
Beskrivelse af lektion
1. Introduktion dagens læringsmål og struktur, uddeling af følelsesplade.
2. Forklar omstændighederne omkring Aki-Matilda Høegh-Dams tale: Grønland og Færøerne har hver to politikere, der repræsentanter de to lande i det danske Folketing, fordi Grønland og Færøerne er en del af Rigsfællesskabet. Aki-Matilda Høegh-Dam var en af Grønlands repræsentanter i det danske folketing, da hun i maj 2023 valgte at holde en tale for det danske Folketing på grønlandsk. Stort set ingen, der sad i salen og lyttede til hende, kunne forstå, hvad hun sagde, men alle de grønlændere, der så med på tv forstod hende. Hendes tale startede en stor debat om, hvorvidt man skal have ret til at tale færøsk eller grønlandsk fra Folketingets talerstol, og det blev vedtaget, at det skal man have ret til.
3. Introducer følelsespladen og forklar opgaven.
4. Se eller hør Aki-Matilda Høegh-Dams tale. Gerne hele talen, men mindst 5 minutter, så eleverne får en fornemmelse af den oplevelse, det var at sidde i folketingssalen. Mens eleverne ser eller hører talen, skal de krydse de følelser af, der opstår hos dem.
5. Diskuter følgende spørgsmål i plenum:
- Hvordan føltes det at høre talen? Hvad har de noteret?
- Hvilken effekt tror I, talen havde på de grønlandske seere?
- Hvad tror I, Aki-Matilda Høegh-Dams formål med at holde en tale på grønlandsk i det danske folketing var?
- De følelser, en taler kan frembringe hos sit publikum er en del af talens effekt. Hvordan skabte Aki-Matilda Høegh-Dam denne effekt?