Emne C: Færøerne og Danmark (3)
Færøske lagtingsmedlemmer m.fl. i et stort kor foran Lagtingshuset på den nationale festdag Ólavsøka (dansk: Olaj) d. 29. juli.
Hvad lærer vi?
- Eleverne lærer at analysere taler som kilde til forståelse af Færøernes historie og politiske udvikling.
- Eleverne kan sætte talens indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45-90 min.)
- Introduktion af dagens læringsmål og struktur
- Læreroplæg: Den moderne selvstændighedsbevægelse (10-20 min.)
- Læs og forstå talerne. Gruppearbejde (15-30 min.)
- Opgave: Den moderne selvstændighedsbevægelse (20-40 min.)
- Perspektivering
Baggrund
I 1948 blev hjemmestyreloven vedtaget, som gav Færøerne status som et selvstyrende folkesamfund inden for det danske rige og etablerede en færøsk forvaltning (Landsstyret) med lovgivende og administrativ magt over færøske anliggender.
I 1990'erne led forholdet mellem Danmark og Færøerne et knæk i forbindelse med den såkaldte Færøbanksag, der fulgte i kølvandet på en økonomisk krise. Den gav fornyet opbakning til selvstændighedstilhængerne, og ved lagtingsvalget i 1998 havde det republikanske parti Tjóðveldisflokkurin markant fremgang, og der blev dannet et Landsstyre, der arbejdede for løsrivelse fra Danmark og oprettelse af en suveræn færøsk republik.
Men på trods af langvarige forhandlinger med den danske regering gik forhandlingsprocessen helt i stå i løbet af år 2000.
(Kilde Wåhlin, Vagn: Færøernes historie i Danmarkshistorien på lex.dk.)
I 1990'erne led forholdet mellem Danmark og Færøerne et knæk i forbindelse med den såkaldte Færøbanksag, der fulgte i kølvandet på en økonomisk krise. Den gav fornyet opbakning til selvstændighedstilhængerne, og ved lagtingsvalget i 1998 havde det republikanske parti Tjóðveldisflokkurin markant fremgang, og der blev dannet et Landsstyre, der arbejdede for løsrivelse fra Danmark og oprettelse af en suveræn færøsk republik.
Men på trods af langvarige forhandlinger med den danske regering gik forhandlingsprocessen helt i stå i løbet af år 2000.
(Kilde Wåhlin, Vagn: Færøernes historie i Danmarkshistorien på lex.dk.)
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.
2. Læreroplæg: Færøerne og Danmark
Læreren spørger ind til elevernes viden om Færøernes historie og Rigsfællesskabet, fx:
2. Læreroplæg: Færøerne og Danmark
Læreren spørger ind til elevernes viden om Færøernes historie og Rigsfællesskabet, fx:
- Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
- Hvorfor er Færøerne og Danmark knyttet til hinanden?
- Hvilke årstal blev Færøerne en dansk koloni?
- Hvilket år blev hhv. Hjemmestyreloven og Overtagelsesloven vedtaget?
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (2-3 personer).
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet:
Uddrag fra talen:
Vi vil arbejde for, at vi i fællesskab kan sige et pænt og værdigt farvel til hjemmestyret, og at vi samtidig siger et pænt goddag til et nyt og bedre samarbejde mellem ligestillede folk og lande. (…)
Færøerne vil være selvstændigt om meget kort tid. Det er på tide at erkende det og at finde de samarbejdsformer, som kan skabe fortsat gode og stærke relationer mellem vore nationer.
4. Opgave: Selvstændighed ved årtusindskiftet
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen under overskrifterne: 'Om kilden', 'Historisk kontekst', 'Budskab og argumenter', 'Vurdering' og 'Eftertid'.
5. Perspektivering
For at give et andet perspektiv på forholdet mellem Færøerne og Danmark kan eleverne arbejde med en tale af Jóannes Eidesgaard, der - modsat Hoydal - ikke ønsker, at Færøerne skal løsrives fra Danmark.
.jpg)
Uddrag fra talen:
Vi opfatter ikke i vores hverdag forholdet til Danmark som en trussel mod vores overlevelse eller eksistens, således som nogle prøver at give udtryk for. Og selv om det ihærdigt bliver forsøgt at piske en stemning op imod Danmark for alt mellem aftalebrud og rendyrket imperialisme, så er sagen den, at den almindelig færing ikke opfatter rigsfællesskabet som en belastning, tværtimod. Almindelige færinger opfatter ikke selvstændigheden som et enten/eller spørgsmål - eller som et sort/hvidt billede.