Emne B: Grønland og Danmark - en fælles historie? (2)
Lars Chemnitz tager imod Dronning Magrethe og Prins Henrik, da de ankommer til Nuuk for at fejre indførelsen af Hjemmestyret i Grønland d. 1. maj 1979.
Hvad lærer vi i dag?
- Eleverne lærer at analysere historiske taler som kilde til forståelse af Grønlands politiske udvikling.
- Eleverne kan sætte talernes indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45. min)
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur. (5 min.)
2. Læreroplæg: Grønland, fra amt til hjemmestyre (10 min.)
3. Opgave: Hvem var Lars Chemnitz? (10. min.)
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (20 min.)
2. Læreroplæg: Grønland, fra amt til hjemmestyre (10 min.)
3. Opgave: Hvem var Lars Chemnitz? (10. min.)
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (20 min.)
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.
2. Læreroplæg: Grønland - fra amt til hjemmestyre.
Læreren spørger ind til elevernes viden om Grønlands historie og Rigsfællesskabet, fx:
- Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
- Hvorfor er Grønland og Danmark knyttet til hinanden?
- Hvilke årstal blev Grønland en dansk koloni?
- Hvilket år fik Grønland hhv. hjemmestyre og selvstyre?
Læreren gennemgår kort Grønlands historie. Centrale historiske nedslag, der skal give en helt overordnet forståelse af Grønlands tilhørsforhold til Danmark.
3. Elevopgave: Hvem var Lars Chemnitz?
Eleverne undersøger, hvem Lynge var, og hvornår talen er holdt. De undersøger desuden, hvilken rolle han spillede i Grønlands kamp for selvstændighed.
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (2-3 personer).
Eleverne læser talen (eller uddrag) og diskuterer først spørgsmålene om talen som kilde:
Talen som kilde
Hvem taler, og hvem er publikum?
Hvornår er talen holdt?
Hvad er emnet for talen?
Eleverne besvarer spørgsmålene til talens indhold og de 2-3 spørgsmål, de skal finde svar på uden for teksten.
Lars Chemnitz’ nytårstale, 1979
Lars Chemnitz (1925-2006) var grønlandsk politiker og skolemand. Han blev første gang valgt til Landsrådet i 1967 og var dets formand 1971-79.
Uddrag fra talen:
(…) nu står vi i det nye år overfor den vigtigste beslutning i Grønlands historie, som det grønlandske folk nogensinde har haft mulighed for at tage. Et ja den 17. januar vil ikke alene være et ja til hjemmestyreloven, men også et ja til den grundlov, som det grønlandske folk aldrig fik mulighed for at stemme om.
Talens indhold
- Hvorfor er valget ifølge Chemnitz: ” (…) den vigtigste beslutning i Grønlands historie, som det grønlandske folk nogensinde har haft mulighed for at tage.”?
- Vil indførelsen af hjemmestyreloven løse alle Grønlands problemer ifølge Chemnitz?
- Hvilke to slags bekymringer har dele af den grønlandske befolkning, ifølge Chemnitz, ift. indførelsen af hjemmestyret?
- Hvad ønsker man fra grønlandsk side at opnå med indførelsen af hjemmestyre?
- Hvad appellerer Chemnitz til i slutningen af talen ”I en tid hvor så mange henfalder til protest”?
Undersøg
- Hvor procent af befolkningen stemte hhv. JA og NEJ til forslaget om hjemmestyre d. 17. januar 1979?
- Hvilke områder fik Grønland ansvaret for med indførelsen af hjemmestyret?