Emne B: Grønland og Danmark - en fælles historie? (1)
Den danske delegation i FN i 1954 bestod af (fra venstre) den grønlandske politiker Augo Lynge, kontorchef P.P. Sveistrup (stående) , departementschef Eske Brun og den grønlandske politiker Frederik Lynge.
Hvad lærer vi i dag?
- Eleverne lærer at analysere historiske taler som kilde til forståelse af Grønlands politiske udvikling.
- Eleverne kan sætte talernes indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45. min)
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur. (5 min.)
2. Læreroplæg: Grønland - fra koloni til amt. 10 min.)
3. Opgave: Hvem var Augo Lynge? (10. min.)
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (20 min.)
2. Læreroplæg: Grønland - fra koloni til amt. 10 min.)
3. Opgave: Hvem var Augo Lynge? (10. min.)
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (20 min.)
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.
2. Læreroplæg: Grønland - fra koloni til amt
Læreren spørger ind til elevernes viden om Grønlands historie og Rigsfællesskabet, fx:
- Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
- Hvorfor er Grønland og Danmark knyttet til hinanden?
- Hvilke årstal blev Grønland en dansk koloni?
- Hvilket år fik Grønland hhv. hjemmestyre og selvstyre?
Læreren gennemgår kort Grønlands historie. Centrale historiske nedslag, der skal give en helt overordnet forståelse af Grønlands tilhørsforhold til Danmark.
3. Elevopgave: Hvem var Augo Lynge?
Eleverne undersøger, hvem Lynge var, og hvornår talen er holdt. De undersøger desuden, hvilken rolle han spillede i Grønlands kamp for selvstændighed.
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (2-3 personer).
Eleverne læser talen (eller uddrag) og diskuterer først spørgsmålene om talen som kilde:
Talen som kilde
Hvem taler, og hvem er publikum?
Hvornår er talen holdt?
Hvad er emnet for talen?
Eleverne besvarer spørgsmålene til talens indhold og de 2-3 spørgsmål, de skal finde svar på uden for teksten.
> Augo Lynges tale om Grønlands fremtidige statsretlige stilling, 1952
Augo Lynge (1899-1959) var grønlandsk lærer og politiker - og den første grønlandske repræsentant, der talte i den danske Rigsdag (nu Folketinget).
Uddrag fra talen:
Når vi hæver blikket over jordkloden, ser vi mange steder kolonikampe, hvor de indfødte kæmper for at løsrive sig fra moderlandet og blive selvstændige. Det gør de, fordi de mener, at dette er det bedste for dem selv. Men her i Grønland vil vi gerne gøre det modsatte.
Talens indhold
- Lynge siger, at mange andre kolonier gerne vil være selvstændige. Vil Grønland også det?
- Hvad betyder det, at Grønland vil ”knyttes fast til moderlandet”?
- Hvordan beskriver Lynge forholdet mellem Danmark og Grønland?
- Hvilke fordele og ulemper nævner han ved Grønlands integration i Danmark?
- Ønsker Lynge at ændre noget eller skabe forandringer med sin tale?
Undersøg
- Hvad ændrede sig i Folketinget, da Grønland ændrede status fra koloni til amt?
- Hvad var synet på kolonier i FN efter 2. verdenskrig?