Emne B: Grønland og Danmark (4)
Naja Lyberth er talsperson for ofrene i spiralsagen.
Hvad lærer vi i dag?
- Eleverne lærer at analysere en tale som kilde til at forstå et kontroversielt kapitel i Grønlands historie, nemlig spiralsagen
- Eleverne får viden om hovedprincipperne i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948
- Eleverne kan diskutere, om menneskerettighederne er blevet overholdt i forbindelse med spiralsagen
Forslag til struktur (45-90 min.)
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur
2. Læreroplæg: Spiralsagen og FN's menneskerettighedserklæring (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (15-30 min.)
4. Opgave: Spiralsagen (20-40 min.)
5. Perspektivering
2. Læreroplæg: Spiralsagen og FN's menneskerettighedserklæring (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (15-30 min.)
4. Opgave: Spiralsagen (20-40 min.)
5. Perspektivering
Baggrund
Spiralsagen
I perioden fra 1966-1970 fik over 4000 grønlandske kvinder og piger (ned til 12 år) opsat spiraler - i flere tilfælde uden samtykke. Familieplanlægningskampagnen (eller spiralkampagnen) blev iværksat efter opfordring fra Sundhedsstyrelsen og det daværende Grønlandsministerium, og formålet var at begrænse befolkningstilvæksten i Grønland. Spiralkampagnen førte til, at Grønlands fødselsrate inden for få år blev halveret.
Men der var ikke lovhjemmel til at sætte spiraler op på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, og desuden oplevede flere problemer efter indgrebet, fx med kraftige blødninger, smerter, infektioner, barnløshed, sterilitet og psykiske traumer.
Der er siden rettet hård kritik af Danmarks rolle i spiralkampagnen og det førte til, at Statsminister Mette Frederiksen i 2025 gav en officiel undskyld til ofrene for spiralkampagnen.
FN's menneskerettigheder
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget i 1948 og blev primært udformet for at beskytte det enkelte menneske mod statslige overgreb og for at sikre, at de ufattelige grusomheder under 2. Verdenskrig ikke skulle gentage sig.
Erklæringen indeholder 30 artikler med universelle rettigheder, der gælder for alle mennesker, blandt andet:
I perioden fra 1966-1970 fik over 4000 grønlandske kvinder og piger (ned til 12 år) opsat spiraler - i flere tilfælde uden samtykke. Familieplanlægningskampagnen (eller spiralkampagnen) blev iværksat efter opfordring fra Sundhedsstyrelsen og det daværende Grønlandsministerium, og formålet var at begrænse befolkningstilvæksten i Grønland. Spiralkampagnen førte til, at Grønlands fødselsrate inden for få år blev halveret.
Men der var ikke lovhjemmel til at sætte spiraler op på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, og desuden oplevede flere problemer efter indgrebet, fx med kraftige blødninger, smerter, infektioner, barnløshed, sterilitet og psykiske traumer.
Der er siden rettet hård kritik af Danmarks rolle i spiralkampagnen og det førte til, at Statsminister Mette Frederiksen i 2025 gav en officiel undskyld til ofrene for spiralkampagnen.
FN's menneskerettigheder
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget i 1948 og blev primært udformet for at beskytte det enkelte menneske mod statslige overgreb og for at sikre, at de ufattelige grusomheder under 2. Verdenskrig ikke skulle gentage sig.
Erklæringen indeholder 30 artikler med universelle rettigheder, der gælder for alle mennesker, blandt andet:
- Ret til liv, frihed og sikkerhed
- Ret til ikke at blive udsat for tortur
- Ret til privatliv og egen krop
- Ret til familie og til selv at bestemme over sit liv
- Ret til ligebehandling
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur
2. Læreroplæg: Spiralsagen og FN's menneskerettighedserklæring
Læreren gennemgår hovedtrækkene i spiralsagen og giver en overordnet introduktion til FN's menneskerettighedserklæring.
2. Læreroplæg: Spiralsagen og FN's menneskerettighedserklæring
Læreren gennemgår hovedtrækkene i spiralsagen og giver en overordnet introduktion til FN's menneskerettighedserklæring.
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (2-3 personer)
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet:
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet:
Uddrag af talen
Den første type spiral, var så stor, at den gjorde permanente skader for mange af os, både psykisk og fysisk. Jeg følte den i min egen krop som 13-14-årig som jomfru. Det føltes som et torturlignende overgreb.
Opgave: Spiralsagen
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen under overskrifterne: 'Om kilden', 'Historisk kontekst', 'Budskab og argumenter', 'Vurdering' og 'Eftertid'.
Perspektivering
For at give perspektiv på spiralsagen kan eleverne inddrage Statsminister Mette Frederiksens undskyldningstale til ofrene i spiralsagen.
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen under overskrifterne: 'Om kilden', 'Historisk kontekst', 'Budskab og argumenter', 'Vurdering' og 'Eftertid'.
Perspektivering
For at give perspektiv på spiralsagen kan eleverne inddrage Statsminister Mette Frederiksens undskyldningstale til ofrene i spiralsagen.
Spiralsagen er et kapitel i vores fælles historie, som aldrig skulle have være skrevet.
Vi ved desværre, at den ikke står alene.
At vores fælles fortid rummer andre historier. Om systematisk forskelsbehandling. Og manglende respekt.
I dag siger vi undskyld til jer, det er gået ud over.