Emne B: Grønland og Danmark (2)
Lars Chemnitz tager imod Dronning Magrethe og Prins Henrik, da de ankommer til Nuuk for at fejre indførelsen af Hjemmestyret i Grønland d. 1. maj 1979.
Hvad lærer vi i dag?
- Eleverne lærer at analysere historiske taler som kilde til forståelse af Grønlands politiske udvikling.
- Eleverne kan sætte talernes indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45. min)
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur. (5 min.)
2. Læreroplæg: Grønland, fra amt til hjemmestyre (10 min.)
3. Opgave: Hvem var Lars Chemnitz? (10. min.)
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (20 min.)
2. Læreroplæg: Grønland, fra amt til hjemmestyre (10 min.)
3. Opgave: Hvem var Lars Chemnitz? (10. min.)
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (20 min.)
Historisk overblik
1721: Da den dansk-norske præst Hans Egede ankom til Grønland for at udbrede kristendommen i 1721, blev Grønland uden selv at ønske det en dansk koloni. Men i moderne tid har Grønlands skæbne i højere grad være bestemt af grønlænderne selv.
1949: Efter 2. verdenskrig udtrykte USA et ønske om at købe Grønland på grund af øens placering og strategiske betydning. Det skete som bekendt ikke, men efter grundlæggelsen af NATO i 1949 indgik Danmark og USA i stedet en forsvarsaftale i 1951, der betød at amerikanerne i løbet af 1950'erne oprettede militærbaser, blandt andet Thulebasen, og sendte tusindvis af soldater til Grønland.
1952: I 1952 besluttede det grønlandske Landsråd at godkende et dansk forslag om at gøre Grønland til et dansk amt, hvilket betød, at Grønlands status som koloni ophørte.
1979: Indførelsen af hjemmestyreloven i 1979 indebar, at Grønland overtog ansvaret for flere sagsområder, der tidligere havde været underlagt dansk administration, og fik sin egen folkevalgte forsamling, Landstinget, samt en regering, Landsstyret.
2009: Indførelsen af selvstyreloven i 2009 medførte yderligere magt til Grønland og ansvaret for flere sagsområder. Dog beholdt Danmark ansvaret for forsvar, politi, retsvæsen, udenrigspolitik (sammen med Grønland) og valuta.
Med selvstyret blev inuit-befolkningen i Grønland desuden anerkendt som sit eget folk, hvilket er en betingelse for, at Grønland på et tidspunkt kan løsrive sig fra Danmark og blive en selvstændig stat.
1949: Efter 2. verdenskrig udtrykte USA et ønske om at købe Grønland på grund af øens placering og strategiske betydning. Det skete som bekendt ikke, men efter grundlæggelsen af NATO i 1949 indgik Danmark og USA i stedet en forsvarsaftale i 1951, der betød at amerikanerne i løbet af 1950'erne oprettede militærbaser, blandt andet Thulebasen, og sendte tusindvis af soldater til Grønland.
1952: I 1952 besluttede det grønlandske Landsråd at godkende et dansk forslag om at gøre Grønland til et dansk amt, hvilket betød, at Grønlands status som koloni ophørte.
1979: Indførelsen af hjemmestyreloven i 1979 indebar, at Grønland overtog ansvaret for flere sagsområder, der tidligere havde været underlagt dansk administration, og fik sin egen folkevalgte forsamling, Landstinget, samt en regering, Landsstyret.
2009: Indførelsen af selvstyreloven i 2009 medførte yderligere magt til Grønland og ansvaret for flere sagsområder. Dog beholdt Danmark ansvaret for forsvar, politi, retsvæsen, udenrigspolitik (sammen med Grønland) og valuta.
Med selvstyret blev inuit-befolkningen i Grønland desuden anerkendt som sit eget folk, hvilket er en betingelse for, at Grønland på et tidspunkt kan løsrive sig fra Danmark og blive en selvstændig stat.
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.
2. Læreroplæg: Grønland - fra amt til hjemmestyre.
Læreren spørger ind til elevernes viden om Grønlands historie og Rigsfællesskabet, fx:
2. Læreroplæg: Grønland - fra amt til hjemmestyre.
Læreren spørger ind til elevernes viden om Grønlands historie og Rigsfællesskabet, fx:
- Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
- Hvorfor er Grønland og Danmark knyttet til hinanden?
- Hvilke årstal blev Grønland en dansk koloni?
- Hvilket år fik Grønland hhv. hjemmestyre og selvstyre?
Læreren gennemgår kort Grønlands historie med fokus på overgangen fra amt til selvstyre, der skal give en helt overordnet forståelse af Grønlands tilhørsforhold til Danmark.
3. Opgave: Hvem var Lars Chemnitz?
Eleverne undersøger, hvem Lynge var, og hvornår talen er holdt. De undersøger desuden, hvilken rolle han spillede i Grønlands kamp for selvstændighed.
> https://www.dansketaler.dk/undervisning/beta-hor-min-historie-historie/hvem-var-lars-cemnitz
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (2-3 personer).
Eleverne læser talen (eller uddrag) og diskuterer først spørgsmålene om talen som kilde:
Talen som kilde
Hvem taler, og hvem er publikum?
Hvornår er talen holdt?
Hvad er emnet for talen?
Eleverne besvarer spørgsmålene til talens indhold og de 2-3 spørgsmål, de skal finde svar på uden for teksten.
Uddrag fra talen:
(…) nu står vi i det nye år overfor den vigtigste beslutning i Grønlands historie, som det grønlandske folk nogensinde har haft mulighed for at tage. Et ja den 17. januar vil ikke alene være et ja til hjemmestyreloven, men også et ja til den grundlov, som det grønlandske folk aldrig fik mulighed for at stemme om.
Arbejdsspørgsmål
- Hvorfor er valget ifølge Chemnitz: ” (…) den vigtigste beslutning i Grønlands historie, som det grønlandske folk nogensinde har haft mulighed for at tage.”?
- Vil indførelsen af hjemmestyreloven løse alle Grønlands problemer ifølge Chemnitz?
- Hvilke to slags bekymringer har dele af den grønlandske befolkning, ifølge Chemnitz, ift. indførelsen af hjemmestyret?
- Hvad ønsker man fra grønlandsk side at opnå med indførelsen af hjemmestyre?
- Hvad appellerer Chemnitz til i slutningen af talen ”I en tid hvor så mange henfalder til protest”?
Undersøg
- Hvor procent af befolkningen stemte hhv. JA og NEJ til forslaget om hjemmestyre d. 17. januar 1979?
- Hvilke områder fik Grønland ansvaret for med indførelsen af hjemmestyret?