Emne B: Grønland og Danmark (1)
Den danske delegation i FN i 1954 bestod af (fra venstre) den grønlandske politiker Augo Lynge, kontorchef P.P. Sveistrup (stående) , departementschef Eske Brun og den grønlandske politiker Frederik Lynge.
Hvad lærer vi i dag?
- Eleverne lærer at analysere historiske taler som kilde til forståelse af Grønlands politiske udvikling.
- Eleverne kan sætte talernes indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45. min)
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur. (5 min.)
2. Læreroplæg: Grønland - fra koloni til amt. 10 min.)
3. Opgave: Hvem var Augo Lynge? (10. min.)
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (20 min.)
2. Læreroplæg: Grønland - fra koloni til amt. 10 min.)
3. Opgave: Hvem var Augo Lynge? (10. min.)
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (20 min.)
Historisk overblik
1721: Da den dansk-norske præst Hans Egede ankom til Grønland for at udbrede kristendommen i 1721, blev Grønland uden selv at ønske det en dansk koloni. Men i moderne tid har Grønlands skæbne i højere grad være bestemt af grønlænderne selv.
1949: Efter 2. verdenskrig udtrykte USA et ønske om at købe Grønland på grund af øens placering og strategiske betydning. Det skete som bekendt ikke, men efter grundlæggelsen af NATO i 1949 indgik Danmark og USA i stedet en forsvarsaftale i 1951, der betød at amerikanerne i løbet af 1950'erne oprettede militærbaser, blandt andet Thulebasen, og sendte tusindvis af soldater til Grønland.
1952: I 1952 besluttede det grønlandske Landsråd at godkende et dansk forslag om at gøre Grønland til et dansk amt, hvilket betød, at Grønlands status som koloni ophørte.
1979: Indførelsen af hjemmestyreloven i 1979 indebar, at Grønland overtog ansvaret for flere sagsområder, der tidligere havde været underlagt dansk administration, og fik sin egen folkevalgte forsamling, Landstinget, samt en regering, Landsstyret.
2009: Indførelsen af selvstyreloven i 2009 medførte yderligere magt til Grønland og ansvaret for flere sagsområder. Dog beholdt Danmark ansvaret for forsvar, politi, retsvæsen, udenrigspolitik (sammen med Grønland) og valuta.
1949: Efter 2. verdenskrig udtrykte USA et ønske om at købe Grønland på grund af øens placering og strategiske betydning. Det skete som bekendt ikke, men efter grundlæggelsen af NATO i 1949 indgik Danmark og USA i stedet en forsvarsaftale i 1951, der betød at amerikanerne i løbet af 1950'erne oprettede militærbaser, blandt andet Thulebasen, og sendte tusindvis af soldater til Grønland.
1952: I 1952 besluttede det grønlandske Landsråd at godkende et dansk forslag om at gøre Grønland til et dansk amt, hvilket betød, at Grønlands status som koloni ophørte.
1979: Indførelsen af hjemmestyreloven i 1979 indebar, at Grønland overtog ansvaret for flere sagsområder, der tidligere havde været underlagt dansk administration, og fik sin egen folkevalgte forsamling, Landstinget, samt en regering, Landsstyret.
2009: Indførelsen af selvstyreloven i 2009 medførte yderligere magt til Grønland og ansvaret for flere sagsområder. Dog beholdt Danmark ansvaret for forsvar, politi, retsvæsen, udenrigspolitik (sammen med Grønland) og valuta.
Med selvstyret blev inuit-befolkningen i Grønland desuden anerkendt som sit eget folk, hvilket er en betingelse for, at Grønland på et tidspunkt kan løsrive sig fra Danmark og blive en selvstændig stat.
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.
2. Læreroplæg: Grønland - fra koloni til amt
Læreren spørger ind til elevernes viden om Grønlands historie og Rigsfællesskabet, fx:
- Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
- Hvorfor er Grønland og Danmark knyttet til hinanden?
- Hvilke årstal blev Grønland en dansk koloni?
- Hvilket år fik Grønland hhv. hjemmestyre og selvstyre?
Læreren gennemgår kort Grønlands historie med fokus på overgangen fra koloni til amt, der skal give en helt overordnet forståelse af Grønlands tilhørsforhold til Danmark.
3. Opgave: Hvem var Augo Lynge?
Eleverne undersøger, hvem Lynge var, og hvornår talen er holdt. De undersøger desuden, hvilken rolle han spillede i Grønlands kamp for selvstændighed.
4. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (2-3 personer).
Eleverne læser talen (eller uddrag) og diskuterer først spørgsmålene om talen som kilde:
Talen som kilde
Hvem taler, og hvem er publikum?
Hvornår er talen holdt?
Hvad er emnet for talen?
Eleverne besvarer spørgsmålene til talens indhold og de 2-3 spørgsmål, de skal finde svar på uden for teksten.
Uddrag fra talen:
Når vi hæver blikket over jordkloden, ser vi mange steder kolonikampe, hvor de indfødte kæmper for at løsrive sig fra moderlandet og blive selvstændige. Det gør de, fordi de mener, at dette er det bedste for dem selv. Men her i Grønland vil vi gerne gøre det modsatte.
Arbejdsspørgsmål
- Lynge siger, at mange andre kolonier gerne vil være selvstændige. Vil Grønland også det?
- Hvad betyder det, at Grønland vil ”knyttes fast til moderlandet”?
- Hvordan beskriver Lynge forholdet mellem Danmark og Grønland?
- Hvilke fordele og ulemper nævner han ved Grønlands integration i Danmark?
- Ønsker Lynge at ændre noget eller skabe forandringer med sin tale?
Undersøg
- Hvad ændrede sig i Folketinget, da Grønland ændrede status fra koloni til amt?
- Hvad var synet på kolonier i FN efter 2. verdenskrig?