Emne B: Grønland og Danmark (1)
Den danske delegation i FN i 1954 bestod af (fra venstre) den grønlandske politiker Augo Lynge, kontorchef P.P. Sveistrup (stående) , departementschef Eske Brun og den grønlandske politiker Frederik Lynge.
Hvad lærer vi i dag?
- Eleverne lærer at analysere historisk tale som kilde til forståelse af Grønlands politiske udvikling.
- Eleverne kan sætte talens indhold i relation til samtidens kontekst og begreber som koloni, lighed, selvstyre og identitet.
- Eleverne reflekterer over dilemmaet mellem integration og selvbestemmelse.
Forslag til struktur (45-90 min.)
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.
2. Læreroplæg: Grønland - fra koloni til dansk amt. (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (15-30 min.)
4. Opgave: Fra koloni til dansk amt (20-40 min.)
2. Læreroplæg: Grønland - fra koloni til dansk amt. (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde. (15-30 min.)
4. Opgave: Fra koloni til dansk amt (20-40 min.)
Baggrund
Siden missionæren Hans Egede kom til Grønland i 1721, havde landet været knyttet til Danmark som en dansk koloni. Men efter afslutningen på 2. verdenskrig i 1945 begyndte en diskussion i det nyligt oprettede FN om afviklingen af kolonierne i verden, og det fik stor betydning for Grønlands afkolonisering.
Den danske regering ønskede at bevare Grønland som en del af det danske rige, og det lykkedes via forhandlinger i FN. Med en ændring af Grundloven d. 5. juni 1953 skiftede Grønland status fra koloni til dansk amt. Det betød, at landet blev en ligestillet del af Danmark. Denne statusændring blev anerkendt i FN i 1954.
(Kilde: Olesen, Simon Mølholm: Grønlands afkolonisering, 1945-1954 i Danmarkshistorien på lex.dk.)
Den danske regering ønskede at bevare Grønland som en del af det danske rige, og det lykkedes via forhandlinger i FN. Med en ændring af Grundloven d. 5. juni 1953 skiftede Grønland status fra koloni til dansk amt. Det betød, at landet blev en ligestillet del af Danmark. Denne statusændring blev anerkendt i FN i 1954.
(Kilde: Olesen, Simon Mølholm: Grønlands afkolonisering, 1945-1954 i Danmarkshistorien på lex.dk.)
Beskrivelse af undervisning og øvelser
1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.
2. Læreroplæg: Grønland - fra koloni til amt
Læreren spørger ind til elevernes viden om Grønlands historie og Rigsfællesskabet, fx:
- Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
- Hvorfor er Grønland og Danmark knyttet til hinanden?
- Hvilke årstal blev Grønland en dansk koloni?
- Hvilket år fik Grønland hhv. hjemmestyre og selvstyre?
Læreren gennemgår kort Grønlands historie med fokus på overgangen fra koloni til amt, der skal give en helt overordnet forståelse af Grønlands tilhørsforhold til Danmark.
3. Læs og forstå talen. Gruppearbejde (2-3 personer).
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet:
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet:
Uddrag fra talen:
Når vi hæver blikket over jordkloden, ser vi mange steder kolonikampe, hvor de indfødte kæmper for at løsrive sig fra moderlandet og blive selvstændige. Det gør de, fordi de mener, at dette er det bedste for dem selv. Men her i Grønland vil vi gerne gøre det modsatte.
4. Opgave: Fra koloni til dansk amt
Eleverne besvarer spørgsmålene om talen under overskrifterne: 'Om kilden', 'Historisk kontekst', 'Budskab og argumenter', 'Vurdering' og 'Eftertid'.