Skip to content
BETA: Hør min historie (Historie)

Emne A: Danmark som kolonimagt (2)

Hans Egede missionerer blandt grønlandske fangere. 
Foto: Louis Moe / Public Domain (artvee.com)
Hans Egede missionerer blandt grønlandske fangere. 

Hvad lærer vi i dag? 

  • Eleverne lærer om Danmarks kolonihistorie.
  • Eleverne lærer at analysere taler som kilde til forståelse af Danmarks fortid som kolonimagt.
  • Eleverne kan sætte talernes indhold i relation til begreber som koloni, selvstyre og identitet.
  • Eleverne reflekterer over forholdet mellem integration og selvbestemmelse.

Forslag til struktur (45 min.)

1.     Introduktion af dagens læringsmål og struktur. (5 min.) 
2.     Læreroplæg: Da Danmark var en kolonimagt (10 min.)
3.     Læs og forstå talerne. Gruppearbejde (30 min.) 

Beskrivelse af undervisning og øvelser


1. Introduktion af dagens læringsmål og struktur.

2. Læreroplæg: Da Danmark var en kolonimagt.
Læreren spørger ind til elevernes viden om Danmarks kolonihistorie og Rigsfællesskabet, fx: 
  • Hvilke lande og områder har været en dansk koloni?
  • Hvor er de placeret på et verdenskort?
  • Hvilke årstal havde Danmark koloniale besiddelser? 
Læreren gennemgår kort Danmarks koloniale besiddelser i verden - kun centrale begivenheder og årstal.

> Danmarks kolonihistorie - overblik

3. Læs og forstå talerne. Gruppearbejde (2-3 personer).

Eleverne starter med at svare på spørgsmål til talerne som kilde:
  • Hvem taler, og hvem er publikum?
  • Hvornår er talen holdt?
  • Hvad er emnet for talen?
Eleverne udvælger dernæst én af talerne at gå i dybden med.

Eleverne besvarer spørgsmålene til talens indhold og de 2-3 spørgsmål, de skal finde svar på uden for teksten.


Sigrid Aisha Goul Frobergs tale

Sigrid Aisha Goul Froberg er dansk-grønlandsk gymnasieelev.
Sigrid Aisha Goul Froberg er dansk-grønlandsk gymnasieelev.


Uddrag af talen:

I 1721 gjorde præsten Hans Egede Grønland til dansk koloni, men det ved de færreste danskere. Jeg ved det kun fordi mine danske forældre flyttede til Grønland et halvt år inden jeg blev født. Det er der jeg er vokset op. Grønland er mit hjem, og Grønlands historie er min historie. Det er også jeres historie. (…)

Jeg er træt af at forsøge at opsummere over 300 års kolonihistorie, hver gang folk vil tale med mig om Grønland. Der er så få folk som ved noget om de ting jeg lærte i folkeskolen. (…)  

Jeg synes ikke det er urimeligt at forvente, at danskere skal undervises i deres egen historie. Det er uacceptabelt at det fylder så lidt i danske folkeskoler og gymnasier. (…) 

Jeg tror ikke danskere er onde mennesker. Jeg synes bare ikke at særligt mange danskere forholder sig til at de var og er en kolonimagt. (…)

Jeg har ikke lyst til at stå her i dag, men hellere at jeg står her og taler til jer, og der så måske sker en ændring, end at mine venner skal lide mere under den kollektive uvidenhed om kolonialismen som Danmark opretholder.

Spørgsmål til talen
  • Hvor har Froberg sin viden om Grønland fra? 
  • Hvorfor er det ifølge Froberg uacceptabelt, at undervisning om Grønland og kolonihistorie fylder så lidt i danske folkeskoler og gymnasier? 
  • Froberg siger, at ”Kolonialismen lever videre i din uvidenhed”. Hvad betyder det? 
  • Froberg siger, at hun ikke har lyst til at tale. Hvorfor gør hun det alligevel? 
  • Ønsker Froberg at ændre noget eller skabe forandringer med sin tale?

Undersøg
  • Hvem var Hans Egede, og hvorfor tog han til Grønland? 
  • Hvad var Spiralkampagnen? 


Álvur av Káks tale

Álvur av Kák er færøsk studerende. 
Álvur av Kák er færøsk studerende. 


Uddrag af talen:

Da jeg selv gik på efterskole i Danmark og snakkede med en tyk færøsk accent på dansk - det som vi på Færøerne kalder for gadedansk - og sagde, at “jeg var fra Færøerne”, så spurgte folk, om Færøerne var som Fanø, om det var en ø som Bornholm, om hvorfor vi dræbte så mange hvaler, de spurgte grønlænderne på efterskolen, om de boede i igloer. (…)

Vi blev mødt med undren, og de vidste ikke meget om os, fordi de ikke har lært om os.

Men vi er skrevet ind i grundloven, og hvis det er ensbetydende for os som del af rigsfællesskabet, hvorfor virker det så til, at I intet ved om os? (…)

Jeg håber, at vi i rigsfællesskabet kan lære mere om hinandens forskelligheder og fælles historie, så vi kan møde hinanden med åbne og oplyste øjne i stedet for undren.

For der er ikke kun ét yndigt land i rigsfællesskabet – der er tre!

Spørgsmål til talen
  • Hvad er Kák frustreret over?
  • Hvilke fordomme er der, ifølge Kák, i Danmark over for færinger? 
  • Hvad håber Kák på for fremtidens færinger og grønlændere?
  • Kák slutter sin tale med at sige ”Takk fyri orðið”. Hvad tror I, det betyder? 
  • Ønsker Kák at ændre noget eller skabe forandringer med sin tale?

Undersøg 
  • Har det været forbudt at tale færøsk i færøske kirker og folkeskoler?
  • Hvilken dag er Ólavsøka (Olaj) på Færøerne? 
  • Kák siger: ” (…) der er ikke kun ét yndigt land i rigsfællesskabet – der er tre!” Hvilken sang henviser han til?