Emne A: Danmark som kolonimagt (1)

Hvad lærer vi i dag? 

• Eleverne lærer om Danmarks kolonihistorie.
• Eleverne lærer at analysere taler som kilde til forståelse af Danmarks fortid som kolonimagt.
• Eleverne kan sætte talernes indhold i relation til begreber som koloni, selvstyre og identitet.
• Eleverne reflekterer over forholdet mellem integration og selvbestemmelse.

Forslag til struktur (45 min.)

Beskrivelse af undervisning og øvelser

• Hvilke lande og områder har været en dansk koloni?
• Hvor er de placeret på et verdenskort?
• Hvilke årstal havde Danmark koloniale besiddelser? 

• Hvem taler, og hvem er publikum?
• Hvornår er talen holdt?
• Hvad er emnet for talen?

Prince Henry Kwesi Asares tale 

Som afrodansker med rødder i Cape Coast i Ghana, er jeg (…) et barn af den danske kolonihistorie. På denne måde er jeg personligt for evigt forbundet til dele af Danmarkshistorien. 

De dele som man sjældent hører, læser om eller får fortalt. Men jeg har altid været bevidst om arven. (…) denne del af vores kollektive danmarkshistorie er fuldstændig fraværende fra mange etnisk danskeres bevidsthed og hukommelse. 

Jeg spørger hvorfor?

• Hvordan er Prince Asare i følge ham selv ”(…) et barn af den danske kolonihistorie”?
• Hvad håber Asare på, at Jeanettes Ehlers udstilling vil få folk til?  
• Asare siger, at der er en sammenhæng mellem den manglende viden om Danmarks kolonihistorie og diskrimination i dagens Danmark. Hvor har han sin viden om diskrimination i Danmark fra?
• Ønsker Asare at ændre noget eller skabe forandringer med sin tale?

• Asare siger, at slavegjorte blev fragtet over Atlanterhavet. Hvor blev de fragtet hen, og hvor mange mennesker drejede det sig om?    
• Hvornår blev handlen med slavegjorte ophævet? 
  
  
  

Frederikke Slotsagers tale

Den gang jeg gik i folkeskole og blev undervist i Danmarks kolonihistorie, fortalte min historielære os, hvordan Danmark var en god kolonimagt. Hvordan Danmark var det første land til at forbyde slaveriet… Som om, at det var noget vi skulle være stolte af. 

I dag ved jeg, at det er en fortælling, som jo ikke stemmer overens med virkeligheden. Men det er ofte dem, der fylder i den danske selvfortælling. Danmark har en lang historie som kolonimagt og slavehandelsnation. Fra 1672 til 1917 havde Danmark en koloni i Caribien. Den historie erindres og fortælles forskelligt. Den koloniale arv burde være en del af vores fælles bevidsthed, men sandheden er, at Danmark har store huller i hukommelsen. For den gode kolonisering har aldrig eksisteret. Den gode slaveejer har aldrig eksisteret.

Når I går herfra i aften håber jeg I tænker over alle de stemmer der ofte går tabt. Både dem for 100 år siden. Men også dem der gøres tavse i dag. De stemmer der i et forsøg på at bryde tavsheden usynliggøres og andetgøres. Jeg håber, at når I ser på kunst der afbilleder kolonitiden både i aften og i fremtiden, at I også husker på, hvilke historier og fortællinger vi ikke høre om. De historier som forbliver tavse.

• Hvorfor er Slotsager utilfreds med den undervisning, hun selv fik om kolonihistorien?
• Hvorfor burde Danmarks koloniale arv være en større del af danskernes fælles bevidsthed ifølge Slotsager?
• Ønsker Slotsager at ændre noget eller skabe forandringer med sin tale?

• Slotsager siger, at Danmark var en slavehandelsnation. Hvor mange salvegjorte blev fragtet over Atlanterhavet og hvor blev de fragtet hen?    
• Hvornår blev handlen med slavegjorte ophævet? 
   
  
  

Jeanette Ehlers tale 

Den lange periode i Danmarks historie, der gik forud for salget af landets caribiske kolonier, opfattes generelt i Danmark som et afsluttet kapitel.

Vi er her for at åbne det og skrive det om. (…)

Jeg er født og opvokset i Danmark som afro-dansker, hvor hvidvaskning af historien er dominerende, og hvor manglen på repræsentation af sorte og brune mennesker er enorm.

Jeg voksede op med denne udslettelse af vores koloniale arv og internaliserede de racistiske strukturer, som fulgte med kolonialismen. Det har formet mig som individ og fremmedgjorde mig i en periode fra min afro-caribiske arv. Men det har også bragt mig tættere på mig selv og styrket min tro på, at der er et akut behov for identifikation og for at omskrive historien. (…)
Denne skulptur er på mange måder én måde at skabe repræsentation på; den er en måde at kaste lys over skjulte fortællinger, og den er en måde at indtage et rum, som ikke blev givet. Ligesom Fireburn-dronningerne tog deres plads i 1878.
Så mit håb med I Am Queen Marys indgriben i det offentlige rum er både et personligt og et fælles håb – et håb om at inspirere til større følsomhed over for kolonihistorien i os alle.

• Hvorfor er Ehlers optaget af Danmarks kolonihistorie?  
• Hvad er formålet med at statuen, ifølge Ehlers?
• Hvad siger Ehlers om at vokse op i Danmark som afro-dansker?  
• Ønsker Ehlers at ændre noget eller skabe forandringer med sin tale?

• Hvorfor er statuen placeret foran Vestindisk Pakhus i København? (Hvad er bygningen tidligere blevet brugt til?)
• Hvem var Queen Mary (Mary Thomas)?
• Hvad var Fireburn-oprøret på St. Croix?