Skip to content
Tema

Mathilde Fibiger: Kvindesagens moder

Den første tale holdt af en kvinde i Danmark …

… blev aldrig til noget. Mathilde Fibiger var i 1852 blevet inviteret til at holde tale til en mindefest på Rønnebæksholm, hvor Marie Toft boede sammen med N.F.S. Grundtvig. Ud over Fibiger skulle Grundtvig og en række af tidens intellektuelle mænd også holde tale. Op til dagen havde Fibigers familie forsøgt at forhindre hende i at gå på talerstolen, bl.a. havde de skrevet og bedt Marie Toft og Grundtvig om at tale hende fra det. Men Fibiger holdt fast på sin beslutning, og da dagen oprandt, steg hun op på talerstolen – men en kvinde på en talerstol var alligevel for meget i 1852, så en lokal gårdejer tog hende resolut om livet og hev hende ned, før hun nåede at åbne munden.
Matilde Fibiger.
Foto: Thora Hallager. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
Matilde Fibiger.

Kvindesagens moder 

Mathilde Fibiger udgav i 1851 brevromanen Clara Raphael, hvor hun argumenterer for “Damernes Emancipation”, dvs. kvindefrigørelse. Hun skrev bl.a. “Hvad ret have Mændene til at undertrykke os? thi underkuede ere vi, om end Lænkerne ere forgyldte. Den stærkestes Ret! Hvori bestaar da deres Overmagt?” Romanen skabte røre og satte gang i en debat om ligestilling og ligeværd mellem kønnene i Danmark, kaldet “Clara Raphael-fejden”.

Hun skrev efterfølgende flere romaner og skrifter, men ingen slog igennem som Clara Raphael. Hun levede som oversætter, syerske og porcelænsmaler, indtil hun opgav forfatterkarrieren og blev den første kvindelige telegrafist og dermed statens første kvindelige tjenestemand.

Da Dansk Kvindesamfund blev oprettet i 1871, meldte hun sig ind med det samme.

Clara Raphael og den efterfølgende diskussion blev startskuddet til kvindesagsbevægelsen i Danmark, og Fibiger blev af eftertiden kaldet “kvindesagens moder”.

Taler i temarummet

Mathilde Fibiger fik aldrig igen mulighed for at holde tale, og der skulle gå 12 år, før den første kvinde fik lov at holde talt offentligt. Det skete, da Pauline Worm holdt foredrag i “Den danske Folkeforening for Randers og Omegn”. Til gængæld optræder Mathilde Fibiger i adskillige senere taler, hvor hun fremstilles som dansk kvindesags moder.
Derfor finder du ikke taler af Mathilde Fibiger i dette temarum, men de taler, som hun muliggjorde, og som hylder hende.
  • Pauline Worms første offentlige tale; den første offentlige tale holdt af en kvinde
  • Frederik Bajers tale om Kvindesagens foreløbige sejre og politiske ønsker
  • Astrid Stampe Feddersens tale ved Det Store Kvindemøde på Skamlingsbanken
  • Jutta Bojesen Møllers tale, da kvinder fik stemmeret
  • Elna Munchs tale om, hvad hun vil ændre, som en af de første kvinder i Folketinget
  • Nina Bangs første officielle tale som Danmarks første kvindelige minister

Pauline Worm

Pauline Worm deltog flittigt i Clara Raphael-fejden, og selvom hun på nogle punkter var uenig med Fibiger i, hvordan kvinderne skulle frigøre sig, var hun heftig fortaler for Damernes Emancipation.

Worms foredrag om Holger Danske-myten menes at være den første offentlige tale af en kvinde, der er bevaret. Foredraget er nationalromantisk i sin udlægning af historiens (særligt vikingetidens) og sprogets betydning for den danske folkesjæl.

Worm bruger den litteraturhistoriske udlægning af myten om Holger Danske som baggrund for at udlægge sit syn på grænsespørgsmålet, nemlig at Danmark skal have dele af Sønderjylland tilbage, som Danmark tabte i krigen i 1864.

Hun udlægger begivenhederne i sagnet som en metafor for historiske og samtidige begivenheder. Fx oversætter hun historien om, hvordan Holger Danskes søn bliver dræbt i kejserens varetægt, som en parallel til, hvordan Tyskland “dræber” Sønderjylland i sin varetægt.
jeg mener, at Tydskerne kun ere Tyranner ude, saalænge de ere Trælle i Hjemmet, og at, naar de engang selv fik det godt, vilde de ogsaa unde os Andre det saaledes, og saa kunne da Holger Danske og Frederik Rødskjæg række hinanden Haanden over Eideren eller over Slien, hvor det nu bliver: række hinanden Haanden til Fred og Forsoning, maaskee til Venskab og Forbund;

Frederik Bajer

Frederik Bajer kæmpede sammen med sin hustru Mathilde Bajer for mere selv- og medbestemmelse til hhv. ugifte og gifte kvinder, og de var begge med til at stifte Dansk Kvindesamfund og senere Kvindelig Fremskridtsforening, der havde fokus på at opnå valgret og valgbarhed for kvinder.

Bajer var folketingsmand for Venstre og stod bag utallige lovforslag til forbedring af kvinders stilling i samfundet. Han udgav desuden en bog om Clara Raphael-fejden, som han henviser til i citatet. I talen oplister Bajer de love, der er blevet gennemført i kølvandet på Clara Raphael-fejden, men kritiserer Landstinget for at afvise de mest progressive af dem.
min Bog udkom først syv Aar efter Matilde Fibigers Død. Hun døde 1872, kun 42 Aar gammel. Den, som gaar i Spidsen for ny Fremskridts-Idéer, sejrer ikke, men falder. Vi, som overlever, høster Frugterne deraf. Men lad os altid ære vor danske Jeanne dArc!

Astrid Stampe Feddersen 

Astrid Stampe Feddersen holdt i 1912 en ganske skelsættende tale fra Skamlingsbanken. Talen var ikke kun skelsættende grundet dens relevante og indtrængende budskab, men også fordi, hun var den blot anden kvinde (efter æresformand Jutta Bojsen-Møller ved samme lejlighed) til at tale fra den legendariske banke, der i årevis havde samlet store og betydningsfulde talere fra nær og fjern. 

Netop derfor var det også en stor begivenhed, at “Det store kvindemøde” i 1912 blev holdt lige nøjagtig dér. Stedets historie og omdømme som et “talernes centrum” var på sin vis med til at legitimere kvindernes budskaber.

Stampe Feddersen fik efter mange års tro tjeneste i Dansk Kvindesamfund, blandt andet som formand og næstformand, i 1922 Fortjenstmedaljen i guld. Hun blev i 1927 udnævnt som æresformand af foreningen og stadfæstede dermed sit eftermæle som en af kvindebevægelsens store personligheder.

Det er nok Kvinderne, der er mest glade ved den nye Grundlov, for Mændene er det kun en Udvidelse, for os er det det Hele.

Jutta Bojsen-Møller

For os er det det hele, sagde Jutta Bojsen-Møller i anledning af Grundlovsændringen i 1915, og det er ingen underdrivelse. Efter en lang og sej kamp og mange små skridt i den rigtige retning blev kvindernes valgret endelig gjort til en grundlovssikret ret. De danske kvinder kunne altså nu både stemme og stille op til Rigsdagen, hvormed deres valgret var ligestillet med mændenes. Det kan dermed siges, at kvinder i 1915 blev til medborgere i det danske samfund – i hvert fald hvad angår stemmeret. For mændene var det en mindre udvidelse af Grundloven, for kvinderne var det ALT.

Moder Jutta, der blev hendes kærlige kaldenavn internt i kvindebevægelsen, var en stor, ledende skikkelse inden for Dansk Kvindesamfund, som hun var formand for fra 1894-1910. Hun understreger i talen vigtigheden af kvindernes tilstedeværelse i den offentlige debat som et vigtigt modspil til mændenes: “Gud bedre det, vi er syndige Mennesker saa vel som Mændene, men vi har noget, som Mændene ikke har og som ikke kan undværes, hverken i det lille eller store Hjem Danmark, der er vor Kvindelighed, Moderlighed, Mildhedsmajestæten, som Grundtvig siger.”

Det er nok Kvinderne, der er mest glade ved den nye Grundlov, for Mændene er det kun en Udvidelse, for os er det det Hele.

Elna Munch 

Elna Munch blev i 1918 valgt til Folketinget, som en af de første kvinder i Danmarkshistorien, efter rigsdagsvalget samme år. Det var første gang, kvinder kunne stemme og stille op til valg, efter at kvindebevægelsen, som Munch var en ledende skikkelse i, vandt kvindernes stemmeret i 1915. Hun var i løbet af sin tid i Folketinget optaget af spørgsmål inden for sundhed og skole, men i særdeleshed også ligestilling.

Ligeløn, lige adgang til arbejde og lige rettigheder for ægtefolk var tre mærkesager for Munch, som du også kan læse mere om i vores udvalgte tale, hvor Munch fra Folketingets talerstol plæderer for, at forældremyndigheden ikke automatisk bør tilfalde manden, men at denne skal tilfalde den mest egnede forælder. Selvom hun i citatet til højre udtrykker, at kvinden i flere tilfælde er mere egnet end manden til at få myndigheden over børnene, mente hun alligevel, at det burde afgøres på retfærdig og lige vis – på mange måder ligesom i dag.

Saafremt Ægtefællerne er uenige angaaende Børnene fastholder Domstolene bestemt, at Afgørelsen tilkommer Manden. Denne Regel er det umuligt at forsvare; skulde nogen have Forret over Børnene, maatte det vel være Moderen.

Nina Bang

Nina Bang, Danmarks første kvindelige minister, holdt i 1924 sin første officielle tale i forbindelse med International Council of Womens besøg på Rigshospitalet. Her talte hun i sin egenskab af undervisningsminister og som repræsentant for regeringen Thorvald Stauning l. Som den eneste kvindelige minister måtte Bang høre for lidt af hvert, men hun var alligvel en højtagtet og respekteret skikkelse blandt internationale partifæller og ellers ligesindede.

Ideologisk set var Nina Bang marxist og havde en brændende passion for klasseskellet, der i det daværende Danmark var et stort politisk spørgsmål. Bang arbejdede i sin ministertid for at demokratisere skolen og forbedre lærernes uddannelse. I denne korte velkomsttale, holdt på tre sprog, slog hun et slag for vigtigheden af solidaritet på tværs af landegrænser.

Naar De, mine Damer, her samles fra mange — jeg tror 23 — Lande, da er dette i sig selv et Vidnesbyrd om, at der i Folkene er ved at vaagne et Krav: Kredsen af de Nationer, som ikke længere fører Krig med hinanden, maa udvides mere og mere saa at den til Slut omfatter den hele Verden.