Skip to content

Henrik Kristensen

9. jan 1972 (54 år)
Bjorn Dotzauer / Out & About

Profil

Henrik Kristensen er kommunikationsrådgiver med mere end 25 års erfaring inden for strategisk kommunikation, PR, markedsføring, formidling og fremtidsforskning. Siden 2018 har han været hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Wissenberg A/S, hvor han arbejder med virksomhedskommunikation samt tilbud og udbud.

Tidligere har han blandt andet været kommunikationsansvarlig på Ubberup Højskole, seniorrådgiver hos kommunikationsbureauet Mannov og konsulent ved Instituttet for Fremtidsforskning. Han har desuden arbejdet ved Institute for the Future i San Francisco og som researcher, skribent og foredragsholder med fokus på forbruger- og samfundstendenser.

Henrik er cand.mag. i idéhistorie og informationsvidenskab fra Aarhus Universitet og har derudover en erhvervsøkonomisk uddannelse fra Copenhagen Business School med studier inden for blandt andet marketing, markedsanalyse, strategi, innovation og branding.

Ved siden af sit professionelle arbejde har han gennem en årrække beskæftiget sig med LGBT+-historie og -kultur som forfatter, redaktør og debattør. Han er initiativtager til Regnbuefonden, der støtter LGBT+-kultur, kunst, historie og fællesskaber i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

Taler