Skip to content

Ursula von der Leyens state of the union-tale

Christophe Licoppe / Ⓒ European Union, 2022

Om

Taler

Ursula von der Leyen
Formand for EU-Kommissionen

Dato

Sted

Strasbourg

Omstændigheder

I talen hædrede von der Leyen den danske helikopterpilot Rune Kyndal, der mistede livet, da han i sommer bekæmpede naturbrande i Grækenland.

Tale

President Metsola, 
Prime Minister Carney, 
Honourable Members, 
‘It was the best of times, it was the worst of times.' This is how Charles Dickens describes Europe in the days of the French Revolution. And it is also a fair description of the world we live in. The speed of change is incredible. The challenges exceptional. So if I look at Europe today, my take is this: the state of our Union is the strongest it has ever been. The state of our Union can also feel as precarious as it has ever been. 
These two statements may seem incompatible. But they are both true. And they reflect these exceptional times. This complex age of great possibilities and great perils, which all countries are seeking to navigate. 
In this world, Europe has chosen to forge its own path. And a stronger, independent Europe is now emerging. 
This is a Europe that is securing its prosperity. One that is breaking free from its toxic dependency on Russian fossil fuels. That has become the greatest trading power on the planet. That is transforming its industrial policy while upholding our unique social model. 
This is a Europe better able to defend itself than ever before. One that has radically overhauled its approach to securing our homelands. That has increased defence spending by almost 80 % in the last five years alone. 
This is a Europe that stands up for each other. As we are doing by standing with Ukraine as it fights for its future and for our freedom. Or when we stood up for Greenland when it was threatened. Or when drones, hybrid attacks or disinformation target our democracies. 
All of this proves one thing. That Europe is there for Europeans. And that in the cold fragility of today's world, only Europe can provide true sovereignty to Europeans. 
And therefore, Honourable Members, this is a Europe we can be so proud of. 
At the same time, we all know the threats that we are facing. As old assumptions and relationships have frayed, we are now dealing with an openly hostile world. A territorial war of aggression is raging on our continent; others have erupted nearby. A fight for industrial capacities is shaping global competition. And a battle of narratives is seeking to weaken confidence in Europe; to paralyse our democracies. 
But people's worries are not only linked to these big, global threats. The effects of the many crises are present for many European families, not least on the cost of living or housing. The dizzying speed of change and technology is impacting our jobs, our 
livelihoods and our society. And it is also having a profound effect on our democracy and our discourse. 
We see this in the rise of the extreme, the decline of nuance – even in the way that we relate to each other. 
These real concerns are being weaponised to drive a wedge between us. Sometimes from the outside – and too often from the inside. But our path is clear. Building an independent Europe that has the power to act. Nothing can divert us from this. Because in this world, the fate of Europe must remain in the hands of Europeans. 
So our choice is clear. Do we want a strong and independent Europe that stands up for its values in this world? Or do we let divisions and dependencies hold us back? Do we want to rally around our European idea that together we can decide our own destiny? Or do we let our democracies be undermined by the proxies and puppets of authoritarians? 
Whether it is the ultranationalists or the anti-Europeans, whether it is Russian interference or disinformation, the names may be different, but their goal is the same. They despise our values, and they want to shatter our European unity. So let's not only fight back against that, let's fight together for our European idea. 
Honourable Members, 
Our economy has withstood the impact of the Middle East wars better than expected. And unemployment is at near-record lows. But the pressures from higher energy prices and borrowing costs are biting for people and for businesses. 
Clear fiscal choices will have to be made to ensure fiscal sustainability, while protecting investment. So, kickstarting Europe's economy is our number one priority. 
We have a huge market, world-class industry and services, a rich pool of savings and one of the world's leading currencies. And yet, we still fragment our capital, networks and purchasing power. 
This is why, when we took office, we put in place a bold plan. To build an economy where innovation and energy flow across borders. Where companies compete and grow across Europe, and savings finance our future. This is the logic of the Draghi and Letta reports. And together we are delivering. But we have to be faster – all institutions. 
We now have the political agreement on the One Europe, One Market Roadmap. And together, by the end of next year, we can and must complete this historic overhaul of the Single Market. 
In today's economy, speed is of the essence. A permit or a form, a grid connection or a financing decision. All of this can determine where an investment is made. Where jobs are 
created. We need to move much faster. This is why we will put forward proposals to further speed up permitting. 
Where projects are in Europe's strategic interests, we need to massively accelerate. And where the administrative burden is slowing down business and SMEs, we need to slash that too. 
You know that our 12 omnibus proposals are reducing the administrative burden by around €17 billion a year. But simplification cannot be a one-way street. All levels have to have skin in the game. We have long spoken about the harms of gold-plating. 
Honourable Members, 
Yes, we are doing our best at the European level to cut red tape. But now I think it is time for the Member States to step up. If we are serious about simplification, we also need a pact against gold-plating. 
Honourable Members, 
Europe cannot remain an industrial powerhouse if its energy prices are structurally too high. 
When Russia cut off the gas we fought back. Our supplies are now more diversified. And we have invested in our homegrown clean energies – renewables and nuclear. 
But then came the closure of the Strait of Hormuz. And again we bitterly felt the cost of our general dependence on imported fossil fuels. Since the start of the conflict, imported fossil fuels have cost us an additional €90 billion, without a single molecule of energy added. 
So, we need to double down on our affordable, homegrown, clean energy. Be it renewables and nuclear, or biomethane and others. Technologically neutral. But they must give us independence and drive down energy prices. 
For this independence, we need to electrify Europe. Our goal is to double the share of electricity by 2040. With this, Europe could cut its fossil-fuel import bill by €260 billion a year. But we also need to ensure that the electricity we generate is available. 
Last year, we installed more than 80 gigawatts renewable capacity. But six times more capacity is still waiting to be connected. This is why we need the grids package so urgently. 
We must invest faster. Speed up grid connections. Develop storage. In short, let's make Europe's future electric. This is a must. 
Honourable Members, 
We can bring down energy prices, invest and innovate more, reform our economies. But all this is undermined if our companies do not compete on a level playing field. 
Our trade deficit with China is now €1 billion – a day. It has reached a tipping point. Some say the second China shock is looming. But it's already here. It shows in our communities and in factories across our Union. It leads to deindustrialisation in the industrial heartlands of Europe. This is unsustainable. 
And this is why we are engaged in a dialogue with China to rebalance our trade. But this dialogue must now lead to results. China's weaker domestic demand means it also needs our European market. So, it is in both our interests to work together to find solutions. 
Let me be clear: we will use all the tools at our disposal to rebalance our relationship. Words are good. But deeds are better. 
And there is another point. We still have too many dangerous dependencies. We are more than 80 % dependent on China for many critical raw materials. 90 % for some rare earths. We have done a lot. But we are not the only ones trying to diversify. We need to urgently procure and build up our reserves. 
No country can do this alone. So we need to think differently. This is why we will establish a new European Corporation on Critical Raw Materials. It will help us obtain and stockpile what we need. For electric cars, chips and batteries, clean tech and defence. And so much more. 
Not only our industry depends on this, but also our independence and security. 
This brings me to my next point, on financing. To be very clear, our budget is about our future. And any modern budget needs new own resources. 
We must create the conditions for our companies to attract investment and grow. This is why our work on the Savings and Investments Union is so critical. But developing capital markets takes time. And the needs of our companies are urgent. We need a banking system that is built for growth – not just stability. 
This is why we will put forward a new Banking Package focusing on simplification and tackling fragmentation. We know the demand for capital is out there. But we need a greater capacity and appetite for risk. 
Our deep-tech start-ups are on track to attract record venture capital investment in 2026. This is why I announced a new Scaleup Europe Fund last year. 
A year on, the first investments have been made in companies such as ICEYE. ICEYE was set up by two young Europeans: Rafał from Poland and Pekka from Finland. They 
initially met through Erasmus some 15 years ago. Together they founded a tech start-up. They developed their idea around satellite imagery. They got Horizon funding. They proved their technology. They grew with private investment. And today they are one of the world's leading space technology companies. With offices in Finland, Poland, Spain and Greece. 
ICEYE's story shows that Europe is the home of innovation. And that we can reignite Europe's entrepreneurial spirit. 
I am delighted that the founders are with us today. Please join me in welcoming Rafał and Pekka. You are a true European success story. 
Honourable Members, 
These are Europe's economic fundamentals. But our future prosperity and security will greatly depend on how we manage the tipping points of our time: climate change and AI. 
On climate change, this summer was the summer of truth. Almost no part of our continent was spared. In Belgium's High Fens, a peatland formed over centuries burned into a wasteland of ash. 
Flames roared from the mountains of Ireland to the islands of Greece and Croatia. In the Alps, ancient glaciers retreat further every day. The impact of all of this is simply devastating: 660 000 hectares burnt to the ground. Some 12 million tonnes of crops lost. 
Key rivers like the Danube, der Rhein and La Garonne are disappearing before our eyes. 
More than 35 000 additional deaths during the heatwaves. Care homes and hospitals dangerously overheated. And all of this is a mere preview. 
These were the hottest summer months ever – but probably the coolest of the years to come. 
Science is clear. Europe is warming at double the global rate. Of course, the transition is complex. And we will need to adjust and learn along the way. 
But there is no doubt: Europe can, must and will stay the course on its climate targets. 
Honourable Members, 
This is not about mitigation or adaptation. We need both. And they need to strengthen each other. This is the only way to reach climate resilience. But we need to step up dramatically on preparedness. 
We will present a new framework for climate resilience next month. We will identify 100 of the most vulnerable territories in Europe. And we will assess the risks – and at which level they should be managed. 
This will give us a whole of society approach – all the way through to the local level where adaptation matters most. And it will aim to make Europe the champion in adaptation technologies – a huge emerging market. 
Whether drought-resistant crops, flood prevention or energy-efficient cooling, Europe is already a leader. And we must capture this market. 
Today, only around 25 % of catastrophe losses in Europe are covered by private insurance. This means that, far too often, national budgets become the insurer of last resort. 
We need to take action to close this gap. This is why the Commission will set up a Climate Insurance Alliance. 
Honourable members, 
There can be no repeat of this summer. This is why we will also soon present a European Heatwave Plan. We need better early warning systems and better health preparedness. We need urban adaptation and cooling. And we need to support the most vulnerable. 
The second point is on water and food security. 
We know the risks of water scarcity for our farmers, energy and supply chains. Yet, European pipes lose almost one in every four litres Mostly through leakage. What a waste. So we will put forward a new European Water initiative. Because water is precious. For our industry – and for our food security. 
Crops need water to grow, while livestock need it to survive. Entire harvests depend on it. This is why we will make proposals to improve risk management and address the insurance gap. 
Once again, Europe's farmers have risen to the challenge of this never-ending summer. 
Honourable Members, 
Europe's farmers are the best in the world. And we will support them every step of the way. 
The next point is about wildfires. They are getting more intense, more frequent and more spread out. 
I am so proud of Europe's response. Of our European assets flying across the continent. But clearly, we need to think bigger. And learn faster. 
This is why we have asked some of Europe's most senior firefighters and emergency responders to lead the work. They will look at all aspects of preparedness and prevention. From civil–military coordination to needs for new capabilities. And I have asked them to make proposals, including for a future European Firefighting Fleet. 
Our emergency crews have saved countless lives and homes this year alone. And there is one story I would like to tell. It is the story of a Danish pilot, Rune Kyndal. 
His passion for flying took him all around the world. He settled down in a small Canadian city called Terrace. He became one of the country's most experienced civilian pilots. But Rune wanted to put his talent at the service of a bigger mission. So he came back to Europe to help tame wildfires across our continent. 
In July, he carried out many successful missions across Greece. He was then supposed to get a well-deserved break. But the emergency was at its peak. So Rune decided to stay. 
A few days later he was involved in a tragic accident, with his fire liaison officer. 
Both Rune and the officer were killed. They died as heroes. 
I have asked Rune's mother and brothers to join us today as special guests. 
Dear Margit, dear Tue, dear Kaare, 
We are honoured to have you. Rune gave his life to save others. Today, all of Europe owes him. 
Honourable Members, 
The second tipping point of our times is artificial intelligence. 
AI is fast becoming a foundational layer for our economy and security. Europe's stance is clear. We want to make the most of AI to improve our society, our quality of life and our productivity. 
I am an optimist that AI has the potential to benefit humanity – if we get it right. But, as with any powerful new technology, AI comes with a balance of possibilities and risks. Without addressing these risks, we will never be able to unlock AI's possibilities. 
As the frontier models become more capable, these risks have come more sharply into focus. 
Models being developed will allow hacking on a level we never thought possible. And they will soon be in the hands of adversaries who see the world very differently from us. 
At the same time, the dangers of self-improving models are becoming ever more apparent. 
Incidents of AI agents escaping their environment or inserting malicious code are a mere glimpse. After the HuggingFace incident, developers are ringing the alarm. And CEOs of the most advanced companies tell us that it is time to slow down on the self-recursive models. To pace the frontier. 
If the people developing the technology are clear, then we should be too. The AI Act is of course a crucial piece to putting guardrails in place. And it puts Europe in the position to shape global efforts on how to tackle this. 
So, we will step up together with our like-minded partners like Canada, the United Kingdom and others. We want to team up on model evaluation, verification, early warning, AI security and much more. 
And I will invite the main frontier labs for a discussion on how we can support ongoing industry efforts to pace the frontier. 
Honourable Members, 
It is also true that Europe will need its own capabilities – in particular to protect our national security. 
We need to stay in the race. Because this is crucial for our independence. So we need to massively boost our computing capacity. And we will set out our ideas for how to achieve this in a clean and efficient way. 
We will also develop new ways to use public and private funds to invest in the most promising European start-ups and companies. 
Honourable Members, 
By limiting the risks of AI, we can maximise the benefits. We have already done a lot. On gigafactories and tech sovereignty, for example. But the next leg of this race is not only about frontier models. Just as was the case with the printing press in times gone by. It was invented by a German inventor, but was mastered and applied across Western Europe. 
We do not need to be the ones who develop the frontier technology to be the ones who draw the greatest value from it. The key is creating the value that AI has not yet delivered. Moving AI from the screen to the real economy and society. On the factory floor. On the 
hospital ward. In precision agriculture. In our energy grids. Smart grids. For autonomous driving. For defence. 
This is where the real value is hidden. And it is where Europe has big advantages. We have world-class industries that sit on the highest-quality data. These data are a precious European treasure. They are what can power tailor-made industrial AI models. 
Let me give you one societal example. On breast cancer screening – an issue many of you have campaigned tirelessly on. Mammography screening reduces mortality by around 30–40 % among women who attend the screenings. Early detection is of the essence. This is where AI can step in. 
AI-supported mammography can identify earlier and more cancers during screening. And as a result, more women can survive. So we need AI for health. But, here again, we must do it in a European way. 
Do I want my doctor to have instant AI access to all the data needed to make the best diagnostic or treatment choice? Yes, of course. But do I want my doctor to be a robot, AI assisted? No, of course not. I do not want a robot to tell me whether I have cancer or not. 
The point is that AI needs to empower our doctors. Not to replace them. 
This is just one example. We are now focusing on five of the highest-value sectors in which industrial AI has the biggest potential and we have the data: health, transport, agri-food, advanced manufacturing, and defence and space. 
In November, we will announce game-changing initiatives across these sectors. 
We will invite Member States, MEPs, industry and entrepreneurs to join us in this ambitious European project. 
Our approach is clear. We want AI. We want AI to create more value, more responsibly. And at a lower cost and with less energy consumption. But above all, we want AI with human agency. This is the essence of the European way. 
Honourable Members, 
Many of the risks of AI also spill over into our social market economy. For some, AI allows them to speed up repetitive tasks, to make better use of their skills. But clearly, these benefits are unevenly spread between skill sets, generations and regions. 
Look at young people and the barriers they are facing, just to get on the first rung of employment. 
Our response must keep pace. From education to employment, AI must help develop skills, improve the quality of jobs and give workers a fair chance. 
This is why we need our Quality Jobs Act. And we will deliver before the end of the year. 
Honourable Members, 
Next year, we will celebrate the 10th anniversary of our European Pillar of Social Rights. And we will keep delivering on its promise. 
We will invest in our regions, so everyone has the “right to stay”. We will launch a European Care Deal to address the challenges linked to our demographic changes. 
We have just proposed the first-ever Housing Act to tackle short-term rentals and housing speculation. 
Because, Honourable Members, staying in the region is not a privilege. Care is not a privilege. Housing is not a privilege. They are rights. And we have to give them to our Europeans. 
When we proclaimed this Pillar of Social Rights 10 years ago, the world was different. Our society has changed. In many ways for the better, in others not. 
Today, our fundamental values are being challenged. Some people even want to backslide on women's rights. To send us back to an age in which women were second-class citizens. 
We have fought so hard for equal treatment, equal opportunities, equal pay. 
Look around this room. Finally, there are many of us here: Presidents, Vice-Presidents, Group Leaders, Commissioners, MEPs, staffers and ushers. 
So let me send a very clear message: women are here to stay. We will defend our rights. And we will continue to stand up for our values every single day. 
This is why, together with my dear friend António Costa, we will host a summit to uphold the enduring principles of our Social Pillar. 
Times may change, technologies may change, but our values do not. In Europe, people will always come first. 
Honourable Members, 
In this age of tipping points, our prosperity and security will not only be built at home. 
This year, we have signed free trade agreements with India, Mercosur, Mexico, Australia and Indonesia. 
We now have trade deals in place with more than 80 countries – more than anyone else in the world. And business is asking us for more. 
I can announce today a new international connectivity project. It will link the South Caucasus and Central Asia directly to the European market – what we call the Middle Corridor. 
Through Global Gateway, we will aim to crowd in up to €12 billion in public and private investment. Our goal is to diversify routes, triple trade flows and slash freight transit times by 2030. 
To make this a reality, we will organise a Regional Connectivity Summit with the Prime Minister of Bulgaria. 
Honourable Members, 
These partnerships are a strategic choice for Europe. But they also respond to the fracture in the international rules-based system. 
For some, the answer is to go it alone. But this is not an option for us. Europe will always lead when it comes to defending the rules-based system. But we can no longer rely on it as the only way to secure our interests. Or assume that its rules will shelter us from the complex threats that we face. 
In this new world, we must urgently reimagine our partnerships. And build global coalitions for our resilience and democracies. 
And here too only Europe – with its size and power – can take the lead. 
And this is why I have invited Prime Minister Mark Carney of Canada to be here today. 
Mark, your presence here is a symbol of the enduring friendship between our people. Our cultural, historical and personal links run deep within the fabric of our societies. 
And thanks to CETA, our trade in goods has grown by 75 % in less than a decade. 
This shows the power of our trade agreements. We see the world with the same eyes: from AI to climate change, from the Arctic to geopolitics. And we have stood together: on Ukraine, on defence, on raw materials and on supply chains. 
But above all, dear Mark, Europe and Canada believe in democracy. 
We believe that power does not belong to the strongest, the richest or the loudest – but to all of us. That democracies have the freedom to choose with whom to work. 
So, we are joining forces voluntarily. We will move from CETA to an Alliance for the Future to create a common prosperity and economic security space. We will work on intelligent manufacturing. We will create a tech alliance. We will integrate defence industrial bases. We will make the Arctic a flagship joint project. We will work on energy, critical minerals and batteries. On AI, quantum, cyber and economic security. 
This is a partnership not against anyone else, but for our common strength. 
In short, we want to bring the relationship with Canada to the highest level possible. 
Dear Mark, 
I said we must urgently reimagine our partnerships. So, I would like to work with you on opening the door for Canada to be the first associate member of the EU. 
We share one ocean, one set of values, one way of seeing the world. And we will now build our shared future as well – thank you for being here. 
Honourable Members, 
Europe's belief in cooperation has always been driven by peace. It is our raison d'être. 
Today, that peace is threatened. Russia's war of aggression on Ukraine rages on. And threats are mounting on our soil. In the last week we have seen it in Denmark, Lithuania and Poland. The attempted drone attack in Leipzig is further proof. We need to be clear about what this was. An attack using military-grade material, carried out by Russian operatives on European soil. 
An attack not only on one Member State – but against all of our Union. 
And, Honourable Members, we will not allow it. 
We should be under no illusions about what is happening here: hybrid threats facing Europe are less and less hybrid and less and less threats. 
Cyberattacks and sabotage, arson and drone incursions. They are ramping up every day. So, as the threat level climbs, so must Europe's preparedness. 
This is why I will propose, together with the HR/VP, a new European security strategy. 
We already have many tools. And we are strengthening our work with NATO. But our doctrine, our institutions and our decision-making have not kept pace with the new reality. 
Our systems were made for a different world. They are driven by well-intentioned attempts at consensus and compromise. But we need to consider whether they are still fit for purpose. 
For instance, Europe needs its own counter-hybrid playbook. We urgently need a consensus on how to respond to certain incidents. Those which fall below armed aggression but clearly threaten our national security. In other words, a mechanism to flank NATO's ‘Article 4'. 
I believe it is time for Europe's own Article 4 – or an Emergency Security Protocol. When triggered by one Member State, all Member States would convene. To coordinate a European response. To deter further escalation. And to mitigate the impact. 
And I believe we must go further still. 
For a long time, we have discussed a leaders' format focused on the security of our continent. With partners like Canada, Norway, Ukraine, the United Kingdom and others involved. 
This is even more urgent now, given the nature and scale of the risks at play. This is why we will set out our ideas to make a European Security Council a reality. 
The urgency is clear. 
Honourable Members, 
This united front also drives our work on European defence. 
The surge in defence spending has led to record levels of investment in our capabilities and forces. 
New joint projects are getting off the ground. And we are spending more European than ever before. That is good. 
Bigger orders for our industry, more interoperability and more economies of scale. Now we need to take that approach to the next level. 
The war in Ukraine has shown us the importance of strategic enablers. These are the critical support assets and force multipliers that any credible defence relies on. From air and missile defence to strategic transport and air-to-air refuelling. From space to cyber. 
These systems are essential, and we need more of them. Only together does Europe have the scale to deliver them. 
That is why I can announce a new European Instrument for Strategic Enablers – fully aligned with NATO. Because only a strong and credible European defence posture will guarantee our security. 
And that there is no room for any kind of doubt: Europe will defend each and every single square metre of its territory. 
Honourable Members, 
The men and women of Ukraine are showing us every day what that means. 
We know that the coming winter will be tough for Ukraine. But we also know that North Korean missiles and Russian drones cannot break the Ukrainian spirit of resistance. 
Because the people of Ukraine are fighting for something. They are fighting for the survival of their country, for their identity and for their freedom. 
And they are also fighting for our freedom and our self-determination. 
Our task remains to support Ukraine as best we can. 
In concrete terms, this means the following: first, that we will give our strongest-ever support to Ukraine over the toughest winter of the war. Together with our partners, we will provide humanitarian aid and reinforce Ukraine's supplies of power and heating. 
Second, we will strengthen Ukraine's air defences. Last week, for the first time, we approved the purchase of American Patriot interceptor missiles. These now need to be delivered urgently. 
But we must also jointly reduce our dependence on a single supplier. 
That is why we would like to develop with Ukraine an affordable, modular missile-defence system. 
At the heart of this collaboration is the Freya project. Here we are combining the Ukrainians' combat experience and innovativeness with Europe's technological leadership. And, of course, our substantial production capacity. 
But Freya is only the beginning. More is needed. Using the remaining funds from SAFE, we will be setting up a new programme for joint projects with Ukrainian companies. 
Third, we will be tightening our sanctions on Russia. 
Further pressure must be applied to Russia. What is needed is not necessarily new sanctions, but above all the enforcement of existing sanctions. 
Our sanctions are hurting. They are putting enormous pressure on the Russian economy. Russia is doing everything it can to get round them. So we must close any loopholes. 
Because, Honourable Members, 
Every day this summer, strike after strike hit Ukrainian cities. 
In Odessa, Russian drones struck a crowded shopping mall in broad daylight. Then they struck a second time – deliberately targeting the rescue workers who rushed in to help. 
This is not just war. This is a deliberate strategy of terror. 
But Ukrainians have proved countless times that their spirit cannot be broken. And this summer, a little girl showed the whole world the true essence of this. 
When the war began, Sasha was a six-year-old girl with a great passion. She loved gymnastics more than anything. But on a sunny day in May, a Russian missile struck her home. Sasha was rescued from under the rubble. She spent two weeks in a coma. And when she woke up, she discovered that her left leg was gone forever. It seemed her dream had collapsed with her house. 
But Sasha refused to give up. Just seven months after the attack, she was back in the gym with her new prosthetic leg. She trained harder than ever. And started winning gold after gold. 
This summer she travelled the world with her Dance of Freedom tour. Her aim is to tell the world about Ukrainian resilience in the fight for freedom. She has inspired people at the Tour Eiffel and in Times Square, in Rio and in Tokyo. 
And today, she wants to bring her message right here to the heart of Europe. 
Honourable Members, please join me in welcoming Sasha. 
You are a great inspiration to all of us. 
Slava Ukraini! 
Honourable Members, 
The longing for peace is universal. The deep suffering in Gaza and unchecked settler violence in the West Bank have deeply affected Europeans. 
The Israeli government's decision to advance the illegal E1 settlement project is unacceptable. 
Last year, I called for Europe to act, proposing a number of measures. 
It is painful for many Europeans that Member States have been unable to build the necessary majorities for a unified response. Some Member States have moved ahead. Others are considering doing so. 
When Europe is divided, it cannot change the course of events. 
The months ahead in the region will be critical. Despite these challenges, Europe is leading the way in supporting Palestinians. 
We have delivered more aid than anyone else. Through the Palestine Donor Group and the Team Gaza Initiative, we have brought together 65 delegations. Together we have pledged nearly €1 billion to rebuild Gaza and support a modern Palestinian Authority. 
Europe supports the right to self-defence for Israel. And the Palestinian people have an equal right to live in safety and with dignity. 
It is Europe's role to keep the flame of a two-state solution alive. 
Honourable Members, 
Throughout this speech, I have spoken about the need for Europe to act together. Or risk being pulled apart. 
Once again, this summer, this reality was tested at our borders. 
From our eastern borders to the shores of Crete and right across the Mediterranean. And of course, with the crisis in Ceuta. These events are different in nature. But they have two things in common. The first is that vulnerable people are being exploited. By callous traffickers and smugglers. By our adversaries. This is why we have proposed a sanction regime to hit criminals where it hurts most. 
This brings me to my second point. 
All of our external borders are European borders. So, I want to address the people of Spain directly. 
Ceuta's border is a European border. Because Ceuta is Spain. Ceuta is Europe. And Europe will be there for you. 
The point is that the only solution is a European solution. And that is the Pact on Migration and Asylum. 
After years of work, we finally have a common European framework. One that gives responsibilities to all – and that demands solidarity from all. And it now needs to be fully implemented. 
We are on the right path. We have seen a 55 % reduction in illegal arrivals over the past two years. And a further 35 % drop this year. That is real progress. 
But the events of this summer show that our tools need to evolve – especially for emergency situations. Europe needs the means to protect its borders at all times. Especially in scenarios when mass movements are engineered and weaponised. This is why we will propose a new European Emergency Response Framework. 
It will only be triggered under a strictly defined set of criteria. And in those cases, it will allow for time-limited and strictly defined flexibility in standard procedures. 
The message from Europe is clear: we will always comply with our values and fundamental rights. But we will never compromise on protecting our borders. It is we, Europeans, who decide who comes to our Union and under what circumstances. And not the smugglers and the traffickers. 
This is why we will also step up our work to strengthen Frontex – especially to speed up returns. We will improve our early warning systems – including in partnership with third countries. We will ensure that we can detect and anticipate online. And finally, we will keep tackling the root causes of illegal migration. 
We need to work together with our neighbours to boost investment. To offer young people meaningful prospects – so they are not compelled to gamble with their lives. They need jobs, skills, training, apprenticeships. 
This is why I am announcing today a new Mediterranean Youth Skills and Jobs initiative. 
Honourable Members, 
This is how we can reduce illegal migration. Uphold the rights of individuals seeking protection. Facilitate safe, legal migration with new Gateway Offices in partner countries. And defend the freedoms of our Schengen area. 
Honourable Members, 
This need for collective European solutions is more important than ever. Because it is also our European democracy that is being threatened. 
Time and again, we have seen disinformation and foreign interference seeking to divide us. Seeking to erode trust in our democratic fabric and free media. Election campaigns poisoned by foreign propaganda. Conspiracy theories built on viral deepfake videos. 
This is cognitive warfare. In Europe, we form our own opinions based on access to reliable, independent information. This is how we debate, compromise and find solutions – even on controversial issues. This openness is our biggest strength. But it is being weaponised by our opponents to distort debate and truth. 
So we need a collective capacity to anticipate, detect and respond. This is why, last year, I announced the Centre for Democratic Resilience. It is already delivering with all the Member States and this House. Many thanks for that. We will step up our work, pooling our resources with Member States and stakeholders. 
But we should be under no illusions. The threats to our democracies do not only come from the outside. We see the rise of anti-democratic, anti-European forces. And we know the risks. 
But nothing is inevitable. Just look at Hungary. 
The date of 12 April will stay in our memory for a very long time. The day the Hungarian people took their future into their hands. They chose democracy. They chose Europe. They brought Hungary back to where it belongs: at the heart of our Union. 
Years of backsliding have started to be reversed. The fight against corruption and state capture is speeding up. There is real progress on fundamental rights. On academic freedom. And now, billions of euro of investment in Hungary have been unlocked. 
There is of course much more work ahead. But this shows that hard work pays off. 
Thanks to our Rule of Law Reports, any issues are now detected early and addressed through dialogue. 
And thanks to this House, we have strengthened the link between funds and respect for the rule of law. 
With the next long-term budget we must go even further. Respecting the rule of law and fundamental rights is a must for EU funds. It has to be front and centre in the budget. Now and in the future. 
Honourable Members, 
At its heart, democracy is about giving people the power to choose the society they want to live in. 
Today, much of this power has been taken out of the hands of parents. Young Europeans now spend four to six hours per day on screens. Children are pulled ever deeper into feeds designed to keep them scrolling. 
What we are witnessing is a great capture of our children. A capture of their attention, their focus, their minds. This is depriving children of their childhood. 
What our children need is time to grow into themselves. To grow up with others. To be confronted with all of the emotions and choices that come with real life. They even need time to get bored. Because this is when they have to use their imagination. When they have to talk, agree, disagree, form an opinion, change an opinion. 
But when a child has a smartphone, all of this is taken away. 
Day and night, parents see the cost: loss of sleep, anxiety, even self-harm. 
And in a growing number of cases even fatal tragedies. Like that of Oléa, a 14-year-old girl living in Belgium. 
Oléa took her life exactly one month ago – a victim of online bullying. 
The story is so tragic and full of sorrow, I was not sure whether to include it. 
But Olea's mum has spoken so movingly about her daughter. And so passionately about stopping this from happening to others. 
I want to do her words justice so I will speak in French, as she did. 
‘Je suis persuadée que sans ces réseaux omniprésents, ma fille serait toujours là. C'est trop.' 
Honourable Members, 
She is right. C'est trop. Enough is enough. 
I convened a Special Panel of experts. We spoke to young people. We looked at Australia and others who have moved ahead. And now it is time for Europe to act. 
Tomorrow, the Commission is proposing the EU KIDS ACT. We will take a gradual and differentiated approach. Each age has its own sensitivities. And therefore, each will have its own tailored protection level. 
No social media under the age of 13. No personal account under the age of 15. 
That means, from 13 until a child turns 15, only mini accounts set up and supervised by parents or guardians, with limited features and time restriction of one hour a day. And between 15 and 18, safe design will be an obligation for the platforms. 
I am aware that many perceive the power of big tech as overwhelming. And impossible to roll back. 
I disagree. 
We do not have to accept addictive features. We do not have to accept children being drawn into ever more extreme content. We do not have to accept that girls have their photos used for AI-generated sexualised images. 
So we are reversing the burden of proof. 
Platforms will have to prove to us that they are safe. Because it is not about our minors accessing social media. It is about when and how do we allow social media to access minors. 
Europe has the power to act. It is we who decide our rules, not big tech. 
But it is not only minors who are at risk. Addictive design, for example, is harming everyone. This is why we need a wider framework, the Digital Fairness Act. We will propose it in autumn. 
Honourable Members, 
All of this shows us that Europe can deliver where it really matters. But we also have to win back the hearts of Europeans. Create this feeling of belonging to something bigger than ourselves. 
Belonging to a common home. The certainty that, as Europeans, we will always be there for each other. 
Because we need only look beyond our borders to see that this European idea is still very much alive. 
We need only look to Ukraine and Moldova. To the Western Balkans. We need only look to all those countries close to our Union. 
And because their future lies within our Union, we will soon be proposing roadmaps for the candidates that have made most progress. 
This process will continue to be based on merit. And, Honourable Members, I repeat: respect for our values is non-negotiable. 
I was horrified by the pictures from Ratko Mladić's funeral in Belgrade last week. 
He committed the most atrocious crimes against humanity. 
Glorifying war criminals simply has no place in the European Union. 
All the victims of the wars in the former Yugoslavia deserve to be remembered, and all their families deserve our compassion. 
For that is what we are defending as a Union: truth, justice and respect for our values. 
Honourable Members, 
Europe will always remain true to its values. Our Union started life as a peace project. So that our tragic past could give way to a common future for Europeans. 
Decades later, millions of people still see Europe as full of promise – sometimes from as far away as Canada. 
And yet, we often forget how powerful this promise still is. 
In 1948, in the aftermath of the war, a Congress of Europe was held. It brought together the greatest minds of our continent to reflect on the future of European cooperation. To breathe life into this European idea which is our own. As a society, we need to rediscover this ability to think European. 
Next year, we will celebrate the historic 70th anniversary of the Treaty of Rome. 
I can announce today that we will be launching a new Congress of Europe. 
We need our most brilliant minds – from throughout our Union and from every corner of our great continent. Together, they will produce a vision that can inspire the new generation of Europeans and recapture the European imagination. So that the next generation can write its own story. 
We should never forget the origins of our Union. Nations so long at war united to forge a common destiny. A destiny of peace and prosperity, democracy and freedom. 
They never wrote down where this destiny would finally lead us. But each generation has built on the foundations of its predecessors. Step by step. Brick by brick. 
Of course, our imperfections, our diversity and our differences remain. But they are precisely what makes Europe our Europe. Our common home. 
And so, Honourable Members, 
Let us once again take charge of our future. 
Vive l'Europe. 
Es lebe Europa. 
Long live Europe. 

Kilde

Kilde

Manuskript taget fra https://ec.europa.eu/ og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler

Oversættelse

Formand Roberta Metsola 
Premierminister Mark Carney 
Ærede medlemmer 
"Det var den bedste tid, det var den værste tid." Sådan beskriver Charles Dickens Europa i tiden under den franske revolution. Det er en beskrivelse, der også passer godt på den verden, vi lever i. Forandringer sker med forrygende fart. Udfordringerne er usædvanlige. Skal jeg beskrive Europa i dag, er mit bud følgende. Unionens tilstand er bedre end nogen sinde før. Unionens tilstand kan også føles mere usikker end nogen sinde før. 
Disse to udsagn kan måske forekomme uforenelige. Dog er de begge sande. De afspejler disse usædvanlige tider. Denne komplekse tid med store muligheder og store farer, som alle lande forsøger at navigere i. 
Det er i denne verden, at Europa har valgt at udstikke sin egen kurs. Og et stærkere og mere uafhængigt Europa tager nu form. 
Det er et Europa, der sikrer velstand. Et Europa, der bryder fri af en giftig afhængighed af russiske fossile brændstoffer. Et Europa, der er blevet den største handelspartner i verden. Hvor vi omstiller vores industripolitik uden at tilsidesætte vores unikke sociale model. 
Et Europa, der i dag er bedre rustet til at forsvare sig end nogen sinde før. Hvor man radikalt har gentænkt måden at beskytte sit hjemland på. Et Europa, der inden for blot de seneste fem år har øget forsvarsudgifterne med næsten 80 %. 
Et Europa, hvor vi hjælper hinanden. Ligesom vi bakker op om Ukraine, der kæmper for sin fremtid og for vores frihed. Eller tog Grønland i forsvar, da landet blev truet. Eller står sammen, når droner, hybride angreb eller desinformation truer vores demokratier. 
Alt dette viser én ting. At Europa er der for europæerne. Og at i den ustabile situation, som verden befinder sig i, kan kun Europa sikre europæerne sand suverænitet. 
Det er derfor, ærede medlemmer, at vi kan være så stolte af Europa. 
Samtidig er vi alle klar over de farer, vi står over for. De hidtidige præmisser og forbindelser er ikke, hvad de har været, og vi skal nu forholde os til en åbenlys fjendtligsindet verden. En angrebskrig om territorier hærger på vores kontinent; andre er brudt ud i nærheden. En kamp om industriel kapacitet præger den globale konkurrence. Og en kamp om narrativer forsøger at svække tilliden til Europa; at nedbryde vores demokratier. 
Men borgernes bekymringer skyldes ikke alene disse store, globale trusler. Konsekvenserne af de mange kriser mærkes i mange europæiske familier, ikke mindst i 
form af høje leveomkostninger og boligudgifter. Forandringer og den teknologiske udvikling sker i så rivende en fart, at det har konsekvenser for vores job, vores levebrød og vores samfund. Og det påvirker i høj grad vores demokrati og vores diskurs. 
Vi ser det i form af stigende ekstremisme, færre nuancer – ja selv i den måde, vi forholder os til hinanden på. 
Disse reelle bekymringer udnyttes til at så splid mellem os. Nogle gange er det kræfter udefra – alt for ofte er det kræfter indefra. Men vores kurs er klar. Vi skal bygge et uafhængigt Europa, der har magt til at handle. Det skal intet forhindre os i. For i dagens verden skal det fortsat være europæerne, der tager hånd om Europas skæbne. 
Så vi har et klart valg. Ønsker vi et stærkt og uafhængigt Europa, der kan forsvare sine værdier i verden? Eller lader vi splittelse og afhængighed holde os tilbage? Vil vi stå sammen om den europæiske idé om, at vi sammen kan tage skæbne i egen hånd? Eller vil vi lade vores demokratier undergrave af autoritære magters forbundsfæller og marionetter? 
Hvad enten det er ultranationalister eller antieuropæere, om det er russisk indblanding eller desinformation, de hedder måske noget forskelligt, men deres mål er det samme. De foragter vores værdier, og de ønsker at nedbryde den europæiske enhed. Så lad os ikke bare forsvare os mod det, men lad os kæmpe sammen for vores europæiske idé. 
Ærede medlemmer 
Vores økonomi har modstået følgerne af krigene i Mellemøsten bedre end forventet. Arbejdsløsheden er nærmest rekordlav. Men presset fra højere energipriser og låneomkostninger gør ondt på både borgere og virksomheder. 
Der skal træffes nogle klare finanspolitiske valg for at sikre holdbare offentlige finanser og samtidig beskytte investeringer. Vores førsteprioritet er derfor at få sat gang i Europas økonomi. 
Vi har et kæmpe marked, en industri og tjenester i verdensklasse, en stor opsparingspulje og en af verdens førende valutaer. Og alligevel opsplitter vi stadig vores kapital, netværk og købekraft. 
Det er derfor, at vi, da vi tiltrådte, udarbejdede en dristig plan. For at skabe en økonomi, hvor innovation og energi flyder på tværs af grænser. Hvor virksomheder konkurrerer og vokser på tværs af Europa og opsparinger finansierer vores fremtid. Det er tanken i Draghirapporten og Lettarapporten. Og sammen opnår vi resultater. Men i alle institutionerne skal vi være hurtigere. 
Vi har nu opnået politisk enighed om køreplanen "ét Europa, ét marked". Og sammen kan og skal vi inden næste års udgang afslutte den historiske gennemgang af det indre marked. 
I den aktuelle økonomi er det afgørende at være hurtig. En tilladelse eller en formular, en nettilslutning eller en finansieringsafgørelse. Det kan alt sammen være afgørende for, hvor en investering bliver foretaget. Hvor der skabes beskæftigelse. Vi skal handle langt hurtigere. Derfor vil vi fremsætte forslag, der skal gøre det hurtigere at udstede tilladelser. 
Er der tale om projekter af strategisk interesse for Europa, skal vi virkelig sætte tempoet op. Hvis den administrative byrde bremser erhvervslivet og SMV'er, skal vi også skære den væk. 
I ved, at vores 12 omnibusforslag nedbringer den administrative byrde med ca. 17 mia. euro om året. Men forenkling kan ikke kun være ensidig. Alle må gøre en indsats. Vi har længe talt om faren ved overregulering. 
Ærede medlemmer 
Ja, vi gør faktisk vores bedste på europæisk niveau for at forenkle. Jeg tror, at tiden nu er inde til, at medlemsstaterne gør deres. Hvis forenkling virkelig er noget, vi mener seriøst, må vi også have en pagt om bekæmpelse af overregulering. 
Ærede medlemmer 
Europa kan ikke forblive et industrielt kraftcenter, hvis energipriserne er for høje strukturelt. 
Da Rusland lukkede for gassen, tog vi kampen op. Vores forsyninger er nu mere diversificerede. Og vi har investeret i vores hjemmeproducerede rene energi – vedvarende energikilder og kernekraft. 
Men så kom lukningen af Hormuzstrædet. Og igen mærkede vi med bitterhed omkostningerne ved vores generelle afhængighed af importerede fossile brændstoffer. Siden konfliktens begyndelse har vores importerede fossile brændstoffer kostet os yderligere 90 mia. euro, uden at vi har fået et eneste energimolekyle mere ud af det. 
Så vi er nødt til at intensivere arbejdet med vores egen økonomisk overkommelige og hjemmeproducerede rene energi. Hvad enten det drejer sig om vedvarende energikilder og kernekraft eller biomethan og andre energikilder. Teknologineutrale løsninger. Men de skal give os uafhængighed og være med til reducere energipriserne. 
For at opnå denne uafhængighed må vi elektrificere Europa. Vores mål er at fordoble den andel, som elektricitet tegner sig for, senest i 2040. På den måde kan Europa reducere udgifterne til import af fossile brændstoffer med 260 mia. euro om året. Men vi er også nødt til at sikre, at den elektricitet, vi producerer, er tilgængelig. 
Sidste år etablerede vi kapacitet inden for vedvarende energi svarende til mere end 80 gigawatt. Men seks gange denne kapacitet venter stadig på at blive tilsluttet. Derfor har vi akut brug for netpakken. 
Vi er nødt til at investere i et højere tempo. Fremskynde nettilslutningerne. Udvikle lagerkapacitet. Sagt på en anden måde: Lad os gøre Europas fremtid elektrisk. Det er en absolut nødvendighed. 
Ærede medlemmer 
Vi kan nedbringe energipriserne, investere og innovere mere og reformere vores økonomier. Men alt dette undergraves, hvis vores virksomheder ikke konkurrerer på lige vilkår. 
Vores handelsunderskud i forhold til Kina er nu på 1 mia. euro — om dagen. Det har nået et tippepunkt. Nogle siger, at det andet Kina-chok er nært forestående. Men det er allerede indtruffet. Det kan aflæses i vores lokalsamfund og på vores fabrikker overalt i Unionen. Det fører til afindustrialisering af Europas industrielle kerneområder. Dette er uholdbart. 
Og det er grunden til, at vi er i dialog med Kina for at genskabe balancen i vores handel. Men det er nu nødvendigt, at denne dialog fører til resultater. Kinas svækkede indenlandske efterspørgsel betyder, at kineserne også har brug for vores europæiske marked. Det er derfor i begge parters interesse at samarbejde og finde fælles løsninger. 
Lad mig gøre det helt klart: Vi kommer til at tage alle værktøjer i brug for at genskabe balancen i vores forhold. Ord er gode. Men handling er bedre. 
Og så er der en anden ting. Vi har fortsat for mange farlige afhængighedsforhold. Hvad angår en række kritiske råstoffer, er vi mere end 80 % afhængige af Kina. 90 % med hensyn til visse sjældne jordarter. Vi har gjort meget. Men vi er ikke de eneste, der forsøger at diversificere. Vi er nødt til hurtigst muligt at anskaffe og opbygge egne reserver. 
Intet land kan gøre dette på egen hånd. Så vi er nødt til at tænke anderledes. Derfor vil vi oprette et nyt europæisk selskab for kritiske råstoffer. Det vil hjælpe os med at skaffe og opbygge lagre af det, vi har brug for. Til elbiler, mikrochips og batterier, cleantech og forsvar. Og meget andet. 
Vi er nødt til at gøre dette, ikke blot af hensyn til vores industri, men også til vores uafhængighed og sikkerhed. 
Dermed er jeg nået til mit næste punkt om finansiering. For at gøre det helt tydeligt, vores budget handler om vores fremtid. Og et moderne budget kræver nye egne indtægter. 
Vi skal skabe betingelserne for, at vores virksomheder kan tiltrække investeringer og vækste. Derfor er arbejdet med opsparings- og investeringsunionen så afgørende. Men 
det tager tid at udvikle kapitalmarkederne. Og vores virksomheders behov er presserende. Vi har brug for et banksystem, der er opbygget med tanke på vækst – ikke kun stabilitet. 
Derfor vil vi fremlægge en ny bankpakke med fokus på forenkling og på at håndtere fragmentering. Vi ved, at der er efterspørgsel efter kapital. Men vi har brug for større kapacitet og større risikovillighed. 
Vores deep tech-startupvirksomheder er på vej til at tiltrække rekordstore venturekapitalinvesteringer i 2026. Derfor bebudede jeg sidste år en ny Scaleup Europe-fond. 
Et år senere er de første investeringer foretaget i selskaber som ICEYE. ICEYE er stiftet af to unge europæere: Rafał fra Polen og Pekka fra Finland. De mødtes som Erasmus-studerende for ca. 15 år siden. Sammen grundlagde de en tech-startupvirksomhed. De udviklede deres idé med udgangspunkt i satellitbilleder. De opnåede Horisont-finansiering. De demonstrerede værdien af deres teknologi. De voksede takket være private investeringer. Og i dag er de en af verdens førende rumteknologivirksomheder. Med afdelinger i Finland, Polen, Spanien og Grækenland. 
ICEYE er bevis på, at Europa er hjemsted for nytænkning og innovation. Og at vi kan vække Europas iværksætterånd til live igen. 
Det glæder mig, at stifterne er her sammen med os i dag. Lad os byde Rafał og Pekka velkommen. I er en ægte europæisk succeshistorie. 
Ærede medlemmer 
Dette er Europas grundlæggende økonomiske byggesten. Men vores fremtidige velstand og sikkerhed vil i høj grad afhænge af, hvordan vi håndterer vor tids tippepunkter: klimaændringer og kunstig intelligens. 
Hvad angår klimaændringer, var denne sommer sandhedens sommer. Næsten hele vores kontinent var ramt. I Hautes Fagnes i Belgien henligger et tørveområde, der er dannet gennem århundreder, nu brændt og asketørt. 
Fra Irlands bjerge til øerne i Grækenland og Kroatien rasede flammerne. I Alperne trækker gamle gletsjere sig hver dag længere tilbage. Konsekvenserne er frygtelige: 660 000 hektar er brændt. Omtrent 12 mio. ton afgrøder er gået tabt. 
Vigtige floder som Donau, Rhinen og Garonne forsvinder for øjnene af os. 
En overdødelighed på over 35 000 personer under hedebølgerne. Plejehjem og hospitaler overophedet i faretruende grad. Og alt dette er blot en forsmag. 
Sommermånederne var de varmeste nogensinde – men sandsynligvis de køligste i forhold til de kommende år. 
Videnskaben er utvetydig. Europa opvarmes dobbelt så hurtigt som verden generelt. Omstillingen er naturligvis kompleks. Og vi bliver nødt til at tilpasse os og lære undervejs. 
Men der er ingen tvivl: Europa kan, skal og vil holde kursen mod sit klimamål. 
Ærede medlemmer 
Det handler ikke om modvirkning eller tilpasning. Vi har brug for begge dele. Og de skal styrke hinanden. Kun på den måde kan vi opnå modstandsdygtighed over for klimaændringer. Men vi er nødt til at skærpe beredskabet drastisk. 
Vi vil fremlægge en ny ramme for modstandsdygtighed over for klimaændringer næste måned. Vi vil udpege 100 af de mest sårbare områder i Europa. Og vi vil vurdere risiciene – og på hvilket niveau de bør håndteres. 
Det vil give os en tilgang, der inddrager hele samfundet – hele vejen ned på lokalplan, hvor tilpasningen har størst betydning. Og rammen vil sigte mod at gøre Europa til førende inden for tilpasningsteknologier – et kæmpe vækstmarked. 
Hvad enten det drejer sig om tørkeresistente afgrøder, forebyggelse af oversvømmelser eller energieffektiv køling, er Europa allerede førende. Og vi må erobre dette marked. 
I dag er kun ca. 25 % af tab ved katastrofer i Europa dækket af privat forsikring. Det betyder, at de nationale budgetter alt for ofte bliver forsikringsgiver i sidste instans. 
Vi er nødt til at gøre en indsats for at løse dette problem. Derfor vil Kommissionen oprette en klimaforsikringsalliance. 
Ærede medlemmer 
Denne sommer må ikke gentage sig. Vi vil derfor snart fremlægge en europæisk hedebølgeplan. Vi har brug for bedre systemer til tidlig varsling og et bedre sundhedsberedskab. Vi har brug for at tilpasse og afkøle vores byer. Og vi skal støtte de mest udsatte. 
Det andet punkt vedrører vand- og fødevaresikring. 
Vi ved, at der er risiko for, at vores landbrugere og vores energi- og forsyningskæder kommer til at mangle vand. Samtidig forsvinder der næsten én liter for hver fire liter i Europas vandrør, i de fleste tilfælde som følge af lækager. Sikke et spild! Vi vil derfor fremlægge et nyt europæisk vandinitiativ. Fordi vand er værdifuldt. For vores industri – og for vores fødevaresikring. 
Afgrøder har brug for vand for at vokse, og husdyr for at overleve. Hele høsten afhænger af vand. Vi vil derfor fremsætte forslag til forbedring af risikostyringen og afhjælpning af problemet med manglende forsikring. 
Endnu en gang har de europæiske landbrugere vist, at de er i stand til at imødegå de udfordringer, der er opstået som følge af denne uendeligt lange sommer. 
Ærede medlemmer 
Europas landbrugere er de bedste i verden. Og vi vil støtte dem hele vejen. 
Det næste punkt handler om naturbrande. De bliver mere intense, hyppigere og spreder sig mere. 
Jeg er så stolt af Europas reaktion. Af vores europæiske luftfartøjer, der flyver på kryds og tværs af kontinentet. Men det er klart, at vi er nødt til at tænke større. Og tage hurtigere ved lære. 
Vi har derfor bedt nogle af Europas mest erfarne brandmænd og beredskabsfolk om at lede arbejdet. De skal se på alle aspekter af beredskab og forebyggelse. Fra civil-militær koordinering til behovet for nye kapabiliteter. Og jeg har bedt dem om at stille forslag, bl.a. om en kommende europæisk brandslukningsflåde. 
Alene i år har vores udrykningsfolk reddet utallige liv og hjem. Og der er én historie, jeg gerne vil fortælle. Det er historien om en dansk pilot, Rune Kyndal. 
Hans passion for flyvning bragte ham rundt i hele verden. Han slog sig ned i en lille canadisk by ved navn Terrace. Han blev en af landets mest erfarne civile piloter. Men Rune ønskede at stille sit talent til rådighed for en større mission. Så han vendte tilbage til Europa for at hjælpe med at bekæmpe naturbrande på hele vores kontinent. 
I juli gennemførte han mange vellykkede missioner i hele Grækenland. Derefter var det meningen, at han skulle holde en velfortjent pause. Men nødsituationen var på sit højeste. Så Rune besluttede at blive. 
Få dage senere var han sammen med sin brandforbindelsesofficer involveret i en tragisk ulykke. 
Både Rune og officeren blev dræbt. De døde som helte. 
Jeg har bedt Runes mor og brødre om at være med i dag som særlige gæster. 
Kære Margit, kære Tue, kære Kaare 
Vi er beærede over at have jer her i dag. Rune gav sit liv for at redde andre. Hele Europa er ham skyldig. 
Ærede medlemmer 
Det andet vendepunkt i vor tid er kunstig intelligens. 
Kunstig intelligens er hurtigt ved at blive et fundament for vores økonomi og sikkerhed. Europas holdning er klar. Vi ønsker at få mest muligt ud af kunstig intelligens for at forbedre vores samfund, vores livskvalitet og vores produktivitet. 
Jeg er optimistisk – kunstig intelligens har potentiale til at gavne menneskeheden, hvis vi bruger det rigtigt. Men, som med enhver anden kraftfuld ny teknologi kræver brugen af kunstig intelligens den rette balance mellem muligheder og risici. Hvis vi ikke imødegår risiciene, vil vi aldrig være i stand til at frigøre potentialet ved kunstig intelligens. 
Efterhånden som banebrydende modeller bliver mere kapable, er der kommet større fokus på disse risici. 
De modeller, der udvikles, vil gøre det muligt at udføre hackerangreb på et niveau, vi aldrig har troet, var muligt. Og de vil snart være i hænderne på vores modstandere, som ser på verden med andre øjne end os. 
Samtidig bliver farerne ved selvforbedrende modeller stadig tydeligere. 
Hændelser, hvor AI-agenter slipper fri af deres miljø eller indsætter ondsindede koder, er blot en lille forsmag på, hvad der kan ske. Efter hændelsen i HuggingFace slår udviklerne af kunstig intelligens alarm. Og administrerende direktører for de mest avancerede virksomheder siger, at tiden er inde til at bremse de rekursive modeller. Til at sænke tempoet. 
Hvis de mennesker, der udvikler teknologien, har den klare holdning, bør vi følge trop. Forordningen om kunstig intelligens er naturligvis et afgørende redskab til at indføre beskyttelsesmekanismer. Og den sætter Europa i stand til at forme den globale indsats for at tackle dette problem. 
Vi vil derfor optrappe indsatsen sammen med vores ligesindede partnere såsom Canada, Det Forenede Kongerige og andre lande. Vi vil arbejde sammen om modelevaluering, kontrol, tidlig varsling, AI-sikkerhed og meget mere. 
Og jeg vil indbyde de vigtigste laboratorier for banebrydende kunstig intelligens til en drøftelse om, hvordan vi kan støtte industriens igangværende bestræbelser på at sænke farten. 
Ærede medlemmer 
Det er også sandt, at Europa har brug for sine egne kapabiliteter – navnlig for at beskytte vores nationale sikkerhed. 
Vi er nødt til at blive i kapløbet. Fordi det er afgørende for vores uafhængighed. Vi er derfor nødt til at sætte kraftigt skub i vores databehandlingskapacitet. Og vi vil fremlægge vores idéer til, hvordan dette kan gøres på en ren og effektiv måde. 
Vi vil også udvikle nye måder, hvorpå vi kan udnytte offentlige og private midler til at investere i de mest lovende nystartede og eksisterende virksomheder i Europa. 
Ærede medlemmer 
Ved at begrænse risiciene ved kunstig intelligens kan vi få mest muligt ud af fordelene. Vi har allerede gjort meget. F.eks. når det gælder gigafabrikker og teknologisk suverænitet. Men den næste etape i dette kapløb handler ikke kun om banebrydende modeller. Det er ligesom med trykpressen i sin tid. Den blev opfundet af en tysk opfinder, men blev udbredt i hele Vesteuropa. 
Vi behøver ikke at være dem, der udvikler den banebrydende teknologi, for at være dem, der får mest ud af den. Det vigtige er at skabe den værdi, som kunstig intelligens endnu ikke har skabt. Kunstig intelligens skal flyttes fra skærmen og ud i realøkonomien og samfundet. Ud på fabriksgulvet. Ud på hospitalsstuerne. I præcisionslandbruget. I vores energinet. Intelligente net. Til selvkørende biler. Til forsvar. 
Det er her, den reelle værdi ligger gemt. Og det er her, Europa har store fordele. Vi har industri i verdensklasse, der ligger inde med data af højeste kvalitet. Disse data er en værdifuld europæisk skat. De kan drive skræddersyede industrielle AI-modeller. 
Lad mig give et eksempel på brug i samfundet. Til screening for brystkræft – et emne, som mange af jer har kæmpet utrætteligt for. Mammografiscreening reducerer dødeligheden med ca. 30-40 % blandt de kvinder, der deltager i screeninger. Tidlig påvisning er af afgørende betydning. Det er her, kunstig intelligens kan træde til. 
AI-støttet mammografi kan identificere flere tilfælde af kræft tidligere i forløbet under screeningen. Og som følge heraf kan flere kvinder overleve. Vi har derfor brug for kunstig intelligens på sundhedsområdet. Men også her må vi bruge den europæiske tilgang. 
Ønsker jeg, at min læge ved brug af kunstig intelligens skal have øjeblikkelig adgang til alle de data, der er nødvendige for at stille den rette diagnose eller træffe det bedste behandlingsvalg? Ja, selvfølgelig. Men ønsker jeg, at min læge skal være en robot, der er udstyret med kunstig intelligens? Nej, selvfølgelig ikke. Jeg ønsker ikke, at en robot skal fortælle mig, om jeg har kræft eller ej. 
Kunstig intelligens skal styrke vores læger. Ikke erstatte dem. 
Dette er blot ét eksempel. Vi fokuserer nu på fem af de sektorer med den højeste værdi, hvor industriel kunstig intelligens har det største potentiale, og hvor vi råder over data: sundhed, transport, landbrugsfødevarer, avanceret fremstilling samt forsvar og rummet. 
I november vil vi bebude banebrydende initiativer inden for alle disse sektorer. 
Vi vil opfordre medlemsstaterne, medlemmerne af Europa-Parlamentet, erhvervslivet og iværksættere til at deltage i dette ambitiøse europæiske projekt. 
Vores tilgang er klar. Vi ønsker kunstig intelligens. Vi ønsker, at kunstig intelligens skaber mere værdi på en mere ansvarlig måde. Og til en lavere pris og med et lavere energiforbrug. Men frem for alt ønsker vi kunstig intelligens med menneskelig mellemkomst. Det er essensen af den europæiske måde at gøre tingene på. 
Ærede medlemmer 
Mange af risiciene ved kunstig intelligens påvirker også vores sociale markedsøkonomi. For nogle giver kunstig intelligens dem mulighed for at fremskynde ensidigt gentagne opgaver og gøre bedre brug af deres færdigheder. Men det er klart, at disse fordele er ulige fordelt mellem færdigheder, generationer og regioner. 
Se blot på de unge og de hindringer, de står over for, bare for at få deres første job. 
Vores indsats skal holde trit. Fra uddannelse til beskæftigelse skal kunstig intelligens bidrage til at udvikle færdigheder, forbedre jobkvaliteten og give arbejdstagerne en rimelig chance. 
Derfor har vi brug for vores retsakt om kvalitetsjob. Vi vil levere resultater inden årets udgang. 
Ærede medlemmer 
Næste år fejrer vi 10-året for vores europæiske søjle for sociale rettigheder. Vi vil fortsat leve op til det løfte, som søjlen indebærer. 
Vi vil investere i vores regioner, så alle har ret til at blive boende. Vi vil iværksætte en europæisk plejeaftale for at håndtere de udfordringer, der er forbundet med vores demografiske ændringer. 
Vi har netop foreslået den første retsakt om boliger nogensinde for at tage hånd om korttidsudlejning og boligspekulation. 
Fordi, ærede medlemmer, at kunne blive boende i ens region er ikke et privilegium. Pleje er ikke et privilegium. Boliger er ikke et privilegium. De er rettigheder. Og dem skal vi give til europæerne. 
Da vi proklamerede denne søjle for sociale rettigheder for 10 år siden, så verden anderledes ud. Vores samfund har ændret sig. På mange måder til det bedre, på andre ikke. 
I dag udfordres vores grundlæggende værdier. Nogle mennesker ønsker endda, at kvinders rettigheder svækkes. At sende os tilbage til en epoke, hvor kvinder var andenrangsborgere. 
Vi har kæmpet så hårdt for ligebehandling, lige muligheder og lige løn. 
Se jer omkring. Der er mange af os her nu: Formænd, næstformænd, gruppeledere, kommissærer, MEP'er, personale og kontorbude. 
Så lad mig sende et meget tydeligt budskab: Kvinder er kommet for at blive. Vi vil forsvare vores rettigheder. Vi vil fortsat forsvare vores værdier hver eneste dag. 
Derfor, sammen med min kære ven António Costa, vil vi være vært for et topmøde for at opretholde de vedvarende principper i vores sociale søjle. 
Tiderne kan ændre sig, teknologierne kan ændre sig, men vores værdier forbliver uændret. I Europa vil mennesker altid komme i første række. 
Ærede medlemmer 
I en tidsalder med tippepunkter vil vores velstand og sikkerhed ikke kun blive bygget hjemme. 
I år har vi undertegnet frihandelsaftaler med Indien, Mercosur, Mexico, Australien og Indonesien. 
Vi har nu handelsaftaler med mere end 80 lande. Det er flere end nogen andre i verden. Erhvervslivet beder os om at gå videre. 
Jeg kan i dag bebude et nyt internationalt konnektivitetsprojekt. Det vil forbinde Sydkaukasus og Centralasien direkte med det europæiske marked: Det, vi kalder den transkaspiske internationale transportrute. 
Vi vil sigte mod at tiltrække op til 12 mia. euro i offentlige og private investeringer gennem Global Gateway. Vores mål er at diversificere ruterne, tredoble handelsstrømmene og reducere transporttiden for gods senest i 2030. 
Vi vil afholde et regionalt konnektivitetstopmøde med Bulgariens premierminister, for at dette kan blive virkelighed. 
Ærede medlemmer 
Disse partnerskaber er et strategisk valg for Europa. Men de er også en reaktion på bruddet i det internationale regelbaserede system. 
For nogle er svaret at gå enegang. Men det er ikke en mulighed for os. Europa vil altid gå forrest, når det drejer sig om at forsvare det regelbaserede system. Men vi kan ikke længere forlade os herpå som den eneste måde at sikre vores interesser på. Eller antage, at det regelbaserede system vil beskytte os mod de komplekse trusler, vi står over for. 
I denne nye verden er vi nødt til hurtigst muligt at gentænke vores partnerskaber. Opbygge globale koalitioner for vores modstandsdygtighed og demokratier. 
Også her er det kun Europa, der i kraft af sin størrelse og indflydelse, kan gå forrest. 
Derfor har jeg inviteret Canadas premierminister, Mark Carney, til at være her i dag. 
Mark, din tilstedeværelse her er et symbol på det varige venskab mellem vores befolkninger. Vores kulturelle, historiske og personlige forbindelser er dybt forankret i vores samfund. 
Takket være CETA er vores handel med varer vokset med 75 % på mindre end 10 år. 
Dette viser styrken i vores handelsaftaler. Vi ser på verden med samme øjne: fra kunstig intelligens til klimaændringer, fra Arktis til geopolitik. Vi har stået sammen: om Ukraine, om forsvar, om råstoffer og om forsyningskæder. 
Men frem for alt, kære Mark, tror Europa og Canada på demokrati. 
Vi tror på, at magt ikke tilhører den stærkeste, den rigeste eller den højstråbende. Men os alle sammen. At demokratier frit kan vælge, hvem de vil arbejde sammen med. 
Vi vælger frivilligt at forene vores kræfter. Vi vil gå fra CETA til en alliance for fremtiden for at skabe et fælles område for velstand og økonomisk sikkerhed. Vi vil arbejde på intelligent fremstilling. Vi vil oprette en teknologialliance. Vi vil integrere forsvarsindustrielle baser. Vi vil gøre Arktis til et fælles flagskibsprojekt. Vi vil arbejde med energi, kritiske mineraler og batterier. Med kunstig intelligens, kvanteteknologi, cybersikkerhed og økonomisk sikkerhed. 
Det er et partnerskab, der ikke er imod nogen andre, men som giver os fælles styrke. 
Vi ønsker kort sagt at få forholdet til Canada op på det højest mulige niveau. 
Kære Mark 
Jeg sagde, at vi hurtigst muligt skal gentænke vores partnerskaber. Jeg vil derfor gerne samarbejde om at åbne døren for, at Canada kan blive det første associerede medlem af EU. 
Vi deler ét hav, ét sæt værdier og én måde at se verden på. Vi vil nu også opbygge vores fælles fremtid. Tak fordi du er kommet i dag. 
Ærede medlemmer 
Drivkraften bag Europas tro på samarbejde har altid været fred. Det er det centrale formål med Unionens eksistens. 
I dag er denne fred truet. Ruslands angrebskrig mod Ukraine raser videre. Og truslen mod vores territorium vokser. I den seneste uge har vi set det i Danmark, Litauen og Polen. Forsøget på et droneangreb i Leipzig er endnu et bevis. Vi må sige rent ud, hvad det var. Et angreb med militært udstyr udført af russiske agenter på europæisk jord. 
Et angreb ikke kun på én medlemsstat, men på hele vores Union. 
Og det – ærede medlemmer – vil vi ikke tillade. 
Vi bør ikke have nogen illusioner om, hvad det er, der sker: De hybride trusler, som Europa står over for, er i mindre og mindre grad hybride eller blot trusler. 
Cyberangreb og sabotage, brandstiftelse og indtrængende droner. Det tager til dag for dag. I takt med at trusselsniveauet stiger, må Europa øge sit beredskab. 
Derfor vil jeg sammen med den højtstående repræsentant og næstformand foreslå en ny europæisk sikkerhedsstrategi. 
Vi har allerede mange værktøjer. Og vi er i færd med at styrke vores samarbejde med NATO. Men vores doktrin, vores institutioner og vores beslutningstagning har ikke holdt trit med den nye virkelighed. 
Vores systemer blev skabt til en anden verden. De er drevet af gode hensigter om at forsøge at skabe konsensus og kompromisser. Men vi er nødt til at se på, om de stadig er egnede til deres formål. 
For eksempel har Europa brug for sin egen drejebog for imødegåelse af hybride trusler. Vi har akut behov for enighed om, hvordan vi skal reagere på bestemte typer hændelser. Hændelser, som er under tærsklen for væbnet aggression, men klart truer vores nationale 
sikkerhed. Med andre ord er der behov for en mekanisme, der kan flankere NATO's artikel 4. 
Efter min opfattelse er tiden inde til Europas egen artikel 4 – eller en sikkerhedsprotokol for nødsituationer. Når den aktiveres af én medlemsstat, vil alle medlemsstater træde sammen. For at koordinere en europæisk reaktion. For at afskrække fra yderligere eskalering. Og for at afbøde konsekvenserne. 
Og jeg mener, at vi skal gå endnu længere. 
Vi har længe drøftet et format, der samler vores ledere, med fokus på sikkerheden på vores kontinent. Hvor partnere som Canada, Norge, Ukraine, Det Forenede Kongerige og andre inddrages. 
Dette er endnu mere presserende nu i betragtning af arten og omfanget af de risici, der er tale om. Derfor vil vi fremlægge vores idéer til, hvordan et europæisk sikkerhedsråd kan blive en realitet. 
Der er ingen tvivl om, at det haster. 
Ærede medlemmer 
Denne fælles front er også drivkraften bag vores arbejde med det europæiske forsvar. 
Den kraftige stigning i forsvarsudgifterne har ført til rekordstore investeringer i vores kapabiliteter og styrker. 
Nye fælles projekter er ved at komme i gang. Og vi bruger flere penge i Europa end nogensinde før. Det er godt. 
Større ordrer til vores industri, mere interoperabilitet og flere stordriftsfordele. Nu skal vi gå skridtet videre med denne tilgang. 
Krigen i Ukraine har vist os betydningen af strategiske katalysatorer. De er de kritiske støtteaktiver og styrkemultiplikatorer, som ethvert troværdigt forsvar er afhængigt af. Fra luft- og missilforsvar til strategisk transport og luft til luft-tankning. Fra rummet til cyberområdet. 
Disse systemer er afgørende, og vi har brug for flere af dem. Kun i fællesskab har vi i Europa den fornødne kapacitet til at levere dem. 
Derfor kan jeg bebude et nyt europæisk instrument for strategiske katalysatorer – der er i fuld overensstemmelse med arbejdet i NATO. For kun en stærk og troværdig europæisk forsvarsposition vil garantere vores sikkerhed. 
Og der hersker ingen tvivl om følgende: Europa vil forsvare hver eneste kvadratmeter af sit område. 
Ærede medlemmer 
Hvad det betyder, viser Ukraines mænd og kvinder os hver dag. 
Vi ved, at den kommende vinter bliver hård for Ukraine. Men – vi ved også, at nordkoreanske missiler og russiske droner ikke kan knække ukrainernes forsvarsvilje. 
For Ukrainerne kæmper for noget. De kæmper for at bevare deres stat, deres identitet og deres frihed. 
Og de kæmper også for vores frihed og vores selvbestemmelse. 
Det er fortsat vores opgave at støtte Ukraine efter bedste evne i denne kamp. 
Det betyder konkret: For det første venter den hårdeste krigsvinter af alle, og vores støtte til Ukraine vil blive stærkere end nogensinde før. Sammen med partnere vil vi yde humanitær støtte – og bidrage til modstandsdygtigheden i Ukraines energi- og varmeforsyning. 
For det andet vil vi styrke Ukraines luftforsvar. I sidste uge godkendte vi for første gang indkøbet af amerikanske Patriot-luftværnsmissiler. Nu skal de leveres så hurtigt så muligt. 
Men vi er i fællesskab også nødt til at begrænse vores afhængighed af én enkelt leverandør. 
Vi vil derfor sammen med Ukraine udvikle et billigere og modulært missilforsvarssystem. 
Kernen i dette samarbejde er Freyja. Her forener vi ukrainernes kamperfaring og innovationsevne med Europas teknologiske lederskab. Og naturligvis også vores betydelige produktionskapacitet. 
Og Freyja er kun begyndelsen. Der er behov for mere. Med de resterende midler fra SAFE vil vi oprette et nyt program for fællesprojekter med ukrainske virksomheder. 
For det tredje vil vi skærpe vores sanktioner over for Rusland. 
Vi skal fortsætte med at øge presset på Rusland. Løsningen er ikke altid nye sanktioner, men derimod at håndhæve de gældende. 
Vores sanktioner gør ondt. De sætter den russiske økonomi under enormt pres. Rusland prøver alt for at omgå dem. Derfor skal vi have lukket alle smuthuller. 
Fordi, ærede medlemmer, 
denne sommer ramte angreb efter angreb de ukrainske byer. 
I Odessa ramte russiske droner et fyldt indkøbscenter ved højlys dag. Derefter ramte de det endnu en gang – og de gik bevidst efter de redningsarbejdere, der hastede ind for at hjælpe. 
Det er ikke kun krig. Det er en bevidst terrorstrategi. 
Men ukrainerne har utallige gange vist, at de ikke vil lade sig kue. Og denne sommer viste en lille pige hele verden, hvad det virkelig betyder. 
Da krigen begyndte, var Sasha en seksårig pige med en stor passion. Hun elskede gymnastik mere end noget andet. Men på en solrig majdag blev hendes hjem ramt af et russisk missil. Sasha blev reddet ud fra under murbrokkerne. Hun tilbragte to uger i koma. Og da hun vågnede, opdagede hun, at hendes venstre ben var væk for altid. Hendes drømme syntes at være sunket i grus sammen med huset. 
Men Sasha nægtede at give op. Bare syv måneder efter angrebet var hun tilbage for at træne med sit nye proteseben. Hun trænede hårdere end nogensinde før. Og vandt gang på gang guld. 
I sommer rejste hun verden rundt med sin "Dance of Freedom"-tour. Hendes mål er at fortælle verden om Ukraines modstandsdygtighed i kampen for frihed. Hun har bragt inspiration til folk ved Eiffeltårnet og på Times Square, i Rio og i Tokyo. 
Og i dag ønsker hun at bringe sit budskab her til os i hjertet af Europa. 
Ærede medlemmer, vær med til at byde Sasha velkommen. 
Du er en stor inspiration for os alle. 
Slava Ukraini! 
Ærede medlemmer 
Længslen efter fred er universel. De voldsomme lidelser i Gaza og den ukontrollerede vold begået af bosættere på Vestbredden har i høj grad påvirket europæerne. 
Den israelske regerings beslutning om at fremskynde det ulovlige E1-bosættelsesprojekt er uacceptabel. 
Sidste år opfordrede jeg Europa til at handle og foreslog en række tiltag. 
Det er smertefuldt for mange europæere, at medlemsstaterne ikke har været i stand til at samle det flertal, der skal til for at sikre en fælles reaktion. Nogle medlemsstater har reageret. Andre overvejer at gøre det. 
Et splittet Europa kan ikke ændre begivenhedernes gang. 
De kommende måneder vil få afgørende betydning for regionen. På trods af disse udfordringer går Europa forrest i støtten til palæstinenserne. 
Vi har ydet mere bistand end nogen andre. Ved hjælp af Donorgruppen for Palæstina og Team Gaza-initiativet har vi samlet 65 delegationer. Sammen har vi givet tilsagn om at afsætte næsten 1 mia. euro til at genopbygge Gaza og støtte en moderne palæstinensisk myndighed. 
Europa støtter Israels ret til selvforsvar. Og det palæstinensiske folk har samme ret til at leve i sikkerhed og med værdighed. 
Det er Europas opgave at holde liv i en tostatsløsning. 
Ærede medlemmer 
I denne tale har jeg talt om behovet for, at Europa handler i fællesskab. Eller risikere at blive splittet ad. 
I sommer blev denne realitet endnu en gang sat på prøve ved vores grænser. 
Fra vores grænser mod øst til Kretas kyster og tværs over Middelhavet. Og selvfølgelig med krisen i Ceuta. Disse begivenheder er forskellige i natur. Men de har to ting til fælles. Den første er, at sårbare personer udnyttes. Af afstumpede menneskehandlere og menneskesmuglere. Af vores modstandere. Derfor har vi foreslået en sanktionsordning for at ramme de kriminelle dér, hvor det gør mest ondt. 
Det andet er, at 
alle vores ydre grænser er europæiske grænser. Så jeg henvender mig nu direkte til det spanske folk. 
Ceutas grænse er en europæisk grænse. For Ceuta er Spanien. Ceuta er Europa. Og Europa er der for jer. 
Min pointe er, at den eneste løsning er en europæisk løsning. Nemlig pagten om migration og asyl. 
Efter flere års arbejde har vi nu endelig en fælles europæisk ramme. En ramme, der indebærer, at alle tager ansvar – og at alle er solidariske. Og den skal nu gennemføres fuldt ud. 
Vi er på rette vej. Vi har oplevet et fald på 55 % i antallet af ulovlige indrejser i løbet af de seneste to år. Og et yderligere fald på 35 % i år. Det er reelle fremskridt. 
Men begivenhederne denne sommer viser, at vores redskaber skal forbedres – navnlig i nødsituationer. Europa skal til enhver tid kunne beskytte sine grænser. Navnlig i situationer, hvor massebevægelser konstrueres og anvendes som våben. Derfor vil vi foreslå en ny europæisk ramme for nødberedskab. 
Den vil kun blive udløst i henhold til en række nøje afgrænsede kriterier. Og i disse tilfælde vil den give mulighed for en tidsbegrænset og nøje afgrænset fleksibilitet i standardprocedurerne. 
Budskabet fra Europa er klart: Vi vil altid respektere vores værdier og grundlæggende rettigheder. Men vi vil aldrig gå på kompromis, når det kommer til at beskytte vores grænser. Det er os, europæerne, der afgør, hvem der kommer ind i vores Union og under hvilke omstændigheder. Og ikke menneskesmuglerne og menneskehandlerne. 
Derfor vil vi også intensivere arbejdet med at styrke Frontex – navnlig for at fremskynde tilbagesendelser. Vi vil forbedre vores systemer for tidlig varsling – også i samarbejde med tredjelande. Vi vil sikre, at vi kan opdage og foregribe tilfælde online. Og endelig vil vi fortsat tage fat på de grundlæggende årsager til ulovlig migration. 
Vi skal samarbejde med vores naboer for at sætte skub i investeringerne. For at tilbyde unge mennesker meningsfulde fremtidsudsigter – så de ikke tvinges til at sætte deres liv på spil. De har brug for job, færdigheder, uddannelse og lærlingeuddannelser. 
Derfor bebuder jeg i dag et nyt initiativ vedrørende færdigheder og job for unge i Middelhavsområdet. 
Ærede medlemmer 
Det er sådan, vi mindsker den ulovlige migration. Vi skal værne om rettighederne for personer, der søger beskyttelse. Fremme sikker og lovlig migration med nye adgangskontorer i partnerlandene. Og forsvare frihedsrettighederne i Schengenområdet. 
Ærede medlemmer 
Behovet for fælles europæiske løsninger er vigtigere end nogensinde før. For det er også vores europæiske demokrati, der trues. 
Gang på gang har vi oplevet desinformation og udenlandsk indblanding, der forsøger at splitte os. Forsøger at undergrave tilliden til vores demokratiske struktur og frie medier. Valgkampagner, der er forpestet af udenlandsk propaganda. Konspirationsteorier, der bygger på virale deepfake-videoer. 
Dette er kognitiv krigsførelse. I Europa danner vi vores egne meninger, som vi baserer på adgangen til pålidelige og uafhængige oplysninger. Det er sådan, vi fører debat, indgår kompromiser og finder løsninger – selv på kontroversielle spørgsmål. Denne åbenhed er vores største styrke. Men vores modstandere bruger den som våben til at fordreje debatten og sandheden. 
Vi skal derfor have en kollektiv kapacitet til at foregribe, opdage og reagere. Derfor bebudede jeg sidste år oprettelsen af centret for demokratisk modstandsdygtighed. Det har allerede opnået resultater i samarbejde med alle medlemsstaterne og dette parlament. Mange tak for det. Vi vil intensivere vores bestræbelser og samle vores ressourcer i samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne. 
Men vi må ikke gøre os nogen illusioner. Truslerne mod vores demokratier kommer ikke kun udefra. Vi ser flere og flere antidemokratiske, antieuropæiske kræfter. Og vi kender risiciene. 
Men intet er uundgåeligt. Tag bare Ungarn. 
Den 12. april er en dato, vi vil huske i meget lang tid. Dagen, hvor det ungarske folk tog deres fremtid i egne hænder. De valgte demokratiet. De valgte Europa. De bragte Ungarn tilbage til det sted, hvor landet hører hjemme: nemlig i hjertet af vores Union. 
Efter flere år med tilbageskridt er det begyndt at gå den rigtige vej. Bekæmpelsen af både korruption og erobring af staten er ved at tage fart. Der er gjort reelle fremskridt med hensyn til grundlæggende rettigheder. Med hensyn til akademisk frihed. Og nu er flere milliarder euro frigjort til investeringer i Ungarn. 
Der venter naturligvis meget mere arbejde forude. Men det vidner om, at hårdt arbejde betaler sig. 
Takket være vores retsstatsrapporter kan problemer nu opdages tidligt og håndteres gennem dialog. 
Og takket være dette parlament er forbindelsen mellem midlerne og respekten for retsstatsprincippet blevet stærkere. 
Med det næste langsigtede budget skal vi gå endnu længere. Respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder er en forudsætning for adgang til EU-midlerne. Dette skal være det centrale element i budgettet. Nu og i fremtiden. 
Ærede medlemmer 
Demokrati handler i bund og grund om at give folk magt til at vælge det samfund, de ønsker at leve i. 
I dag er en stor del af denne magt blevet frataget forældre. Unge europæere bruger nu mellem fire og seks timer dagligt foran skærmen. Børn opsluges mere og mere af feeds, der er udformet, så de bliver ved med at scrolle. 
Vi er vidne til en storstilet indfangning af vores børn. En indfangning af deres opmærksomhed, fokus og sind. De fratages deres barndom. 
Det, vores børn har brug for, er tid til at udvikle sig til dem, de er. Til at vokse op sammen med andre. Til at blive konfronteret med alle de følelser og valg, der følger med det virkelige liv. De har også brug for at kede sig. For så skal de bruge deres fantasi. Så skal de tale, være enige eller uenige, danne sig en mening og ændre holdning. 
Men når et barn har en smartphone, bliver alt dette taget væk. 
Forældrene ser både dag og nat, hvad omkostningerne er: manglende søvn, angst eller sågar selvskade. 
Og et stigende antal tilfælde har endda dødelig udgang. Det var tilfældet med den 14-årige belgiske pige, Oléa. 
Oléa var offer for onlinemobning og tog sit liv for præcis en måned siden. 
Historien er så tragisk og sorgfuld, at jeg ikke var sikker på, om jeg skulle tage den med her. 
Men Oléas mor har talt så bevægende om sin datter. Og er så opsat på at forhindre, at det sker for andre. 
Jeg vil gerne yde hendes ord retfærdighed, så jeg vil tale på fransk, som hun gjorde. 
"Jeg er overbevist om, at min datter stadig ville være her, havde det ikke været for de allestedsnærværende sociale medier. Det er gået for vidt." 
Ærede medlemmer 
Hun har ret. Det er gået for vidt." Nok er nok. 
Jeg har indkaldt et særligt ekspertpanel. Vi har talt med de unge. Vi har set mod Australien og andre, der har gjort fremskridt. Og nu er tiden inde til, at Europa handler. 
I morgen fremsætter Kommissionen forslag om en retsakt på området – EU KIDS ACT. Vi vil anlægge en gradvis og differentieret tilgang. Hver alder er særlig. Og derfor vil der være et beskyttelsesniveau, der er skræddersyet til hver alder. 
Ingen sociale medier under 13 år. Ingen personlige konti under 15 år. 
Det betyder, at børn mellem 13 og 15 år kun kan få en minikonto, der oprettes og overvåges af forældre eller værger. Den skal have begrænset indhold og kun kunne bruges en time dagligt. Og platformene skal sørge for sikker udformning for aldersgruppen 15-18 år. 
Jeg er klar over, at mange mener, at techgiganternes magt er for stor. Og at udviklingen er umulig at vende. 
Det er jeg ikke enig i. 
Vi er ikke nødt til at acceptere afhængighedsskabende funktioner. Vi er ikke nødt til at acceptere, at børn udsættes for stadig mere ekstremt indhold. Vi er ikke nødt til at acceptere, at piger får deres fotos brugt til seksualiserede billeder genereret af kunstig intelligens. 
Så vi vender bevisbyrden. 
Platformene skal bevise over for os, at de er sikre. For det handler ikke om vores mindreåriges adgang til sociale medier. Det handler om, hvornår og hvordan vi giver de sociale medier adgang til mindreårige. 
Europa har styrken til at handle. Det er os, der fastsætter vores regler, ikke de store teknologivirksomheder. 
Men det er ikke kun mindreårige, der er i fare. Eksempelvis skader afhængighedsskabende design os alle. Derfor har vi brug for en bredere ramme – retsakten om digital retfærdighed. Den vil vi foreslå i efteråret. 
Ærede medlemmer 
Alt dette viser, at Europa kan opnå resultater der, hvor det virkelig betyder noget. Men vi skal også generobre europæernes hjerter. Få dem til at føle, at de er en del af noget større. 
At de bor i samme hus. Visheden om, at vi som europæere altid vil være der for hinanden. 
For vi skal ikke se langt for at forstå, i hvor høj grad den europæiske idé fortsat er i live. 
Vi skal blot rette blikket mod Ukraine og Moldova. Mod Vestbalkan. Mod alle de lande, der ligger tæt på Unionen. 
Og fordi deres fremtid er i vores Union, vil vi snart fremlægge køreplaner for de kandidatlande, der har gjort de største fremskridt. 
Den proces er fortsat meritbaseret. Og, ærede medlemmer, jeg gentager: Respekten for vores værdier er ikke til forhandling. 
Jeg var forfærdet over billederne fra Ratko Mladićs begravelse i Beograd i sidste uge. 
Han begik de mest forfærdelige forbrydelser mod menneskeheden. 
Glorificering af krigsforbrydere hører simpelthen ikke hjemme i Den Europæiske Union. 
Alle krigsofre i det tidligere Jugoslavien fortjener, at vi husker dem, og deres familier fortjener vores medfølelse. 
For det er dét, vi som Union forsvarer: sandheden, retfærdigheden og respekten for vores værdier. 
Ærede medlemmer 
Europa vil altid forblive tro mod sine værdier. Vores Union er født som et fredsprojekt. Så vores tragiske fortid kunne vige pladsen for en fælles fremtid for europæerne. 
Årtier senere ser millionvis af mennesker, end dog så langt væk som i Canada, stadig Europa som det forjættede land. 
Og alligevel glemmer vi ofte, hvilken betydning det har. 
Lige efter krigen fandt Europa-kongressen sted i 1948. Den samlede vores kontinents store ånder for at se på det fremtidige europæiske samarbejde. For at forme vores idé om Europa. Som samfund skal vi igen gøre os tanker om Europa. 
Næste år fejrer vi Romtraktatens 70-års jubilæum. 
I den anledning kan jeg i dag meddele, at vi opretter en ny Europa-kongres. 
Vi har brug for vores skarpeste hjerner, fra hele Unionen og fra alle hjørner af vores store kontinent. Sammen vil de udforme en vision, som kan inspirere den nye generation af europæere. Som kan tage den europæiske fortælling tilbage. For at næste generation kan skrive sin egen historie. 
Lad os aldrig glemme, hvordan vores Union blev skabt. Folk, der havde bekæmpet hinanden i umindelige tider, samledes om at bygge en fælles fremtid. En fremtid med fred og fremgang, demokrati og frihed. 
De skrev aldrig noget om, hvor vejen skulle ende med at føre os hen. Men hver eneste generation har bygget videre på forgængernes fundament. Skridt for skridt. Sten for sten. 
Vores fejl og mangler, vores diversitet og vores forskelligheder er der selvfølgelig stadig. Men det er præcis dét, der gør Europa til vores Europa. Vores fælles hus. 
Så ærede medlemmer 
Lad os endnu en gang tage fremtiden i vores egne hænder. 
Vive l'Europe. 
Es lebe Europa. 
Long live Europe. 

Kilde

Manuskript taget fra https://ec.europa.eu/ og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler

Type

Oversættelse

Tags