Godaften.
Da vi for nogle uger siden sprang ind i det nye år, sagde vi samtidigt farvel til det gamle.
Nytåret markerer et skift i tiden – og dermed chancen for en frisk start.
Den chance griber mange med personlige nytårsforsæt.
Nogle vil på slankekur. Andre vil blive bedre til at slippe tøjlerne en smule.
Nogle vil bruge mere tid med familien. Andre vil satse mere på karrieren.
Nogle vil skrue op for ambitionerne. Andre vil skrue ned for tempoet.
Det er med nytårsforsæt, som det er med livet:
Der findes ikke én bestemt måde at gøre det på, som er rigtig for os alle.
Men vi kan hver især finde ud af, hvad der er det rigtige for os selv og vores familier.
Og selvom vi kan læne os op ad andre… så er der i sidste ende intet menneske, der ved bedre om vores liv end os selv.
***
Alligevel føler mange i vores samfund et behov for at kloge sig på, hvordan andre mennesker skal leve deres liv.
Der er så mange smagsdommere med holdninger til, hvordan vi indretter hverdagen i vores familier.
Hvilke varer vi putter i indkøbskurven.
Og hvad vi bruger vores tid og penge på.
Dem finder man desværre mange af på Christiansborg.
Men sådan behøver det ikke være.
***
Det nye år giver os nemlig ikke kun chancen for en frisk start som individer.
Men også som nation.
Til Folketingsvalget har I chancen for at ryste posen.
I kan sige nej til smagsdommere.
Nej til systempartier.
Og nej til dem, der kun går op i at bevare magten for enhver pris.
Vil vi have mere af det samme – eller vil vi starte på en frisk?
***
Valget står ikke bare mellem rød, blå – eller grå.
Det står mellem vanetænkning og nytænkning.
Og netop vanetænkning fra de samme partier gennem årtier er roden til mange af samfundets udfordringer.
I stedet for at sætte velfærden mere fri, har de kun fantasi til at kaste flere penge efter det samme bureaukratiske system, der i forvejen ikke virker godt nok.
I stedet for at lade atomkraft forbedre vores forsyningssikkerhed, har de kun fantasi til at kaste flere penge efter de samme vejrafhængige energikilder, vi allerede har rigeligt af.
Og i stedet for at lytte til de mange vælgere, der er trætte af at blive talt ned til, har de kun samvittighed til sig at uddele checks til deres kernevælgere.
Alt skal være som det plejer, må man forstå på systempartierne.
De samme vindere, de samme tabere.
Mere af det samme sniksnak.
De kalder det folkestyre, men mener politikerstyre.
De kalder det samarbejde, men mener at dele rovet mellem sig.
De kalder sig de eneste regeringsduelige, men har haft flere skandaler end nogen anden regering i nyere tid.
Heldigvis viser meningsmålingerne, at den måde at føre politik på er dumpet med et brag.
Vi tilbyder noget andet.
***
For os er politik ikke bare en kamp for, at den ene eller den anden vælgergruppe kan få flere fordele på fællesskabets bekostning.
I Liberal Alliance lover vi jer ikke gaver, genveje eller forlommer.
Ikke kvoter eller støttehjul.
Ikke checks eller tilskud.
Til gengæld vil vi give mere plads til de ting i livet, der betyder mest for jer.
Ja, kort sagt: Vi lover jer ene og alene mere frihed til at tage ansvar for jeres liv.
Med jeres talenter og passioner.
Med jeres omsorg og kærlighed for dem, I holder af.
***
Kernen af vores menneskesyn er troen på, at I ved bedre end os, når det kommer til at sætte retningen for jeres liv og hverdag.
Det betyder, at systemet skal tage færre af jeres penge.
Det betyder færre regler og mindre bureaukrati, som I kan snuble over.
Det betyder en velfærd på jeres præmisser – ikke kommunens.
***
I dag løfter vi ikke velfærdsopgaverne godt nok.
Og det skyldes, at vi forsøger at hjælpe alle andre end de mest trængende.
Dem der kan selv, skal selv.
For det løfter ikke de svage at pakke de stærke ind i vat.
Tiden er inde til et opgør med barnepigestaten, der forsørger dem, som godt kan selv - og forsømmer dem, som har brug for støtte.
Tiden er inde til et opgør med den lommepengepolitik, visse partier bruger til at give målrettede gaver til udvalgte kernevælgere.
Tiden er inde til en frisk start for vores velfærd.
***
Folketingsvalget er noget af det, jeg glæder mig allermest til i år.
Liberal Alliance har én gang før prøvet at sidde i regering.
Selv plejer jeg at sammenligne vores deltagelse i VLAK-regeringen med den første pandekage.
Og ja, lad os bare sige, at vi er glade for, at mange af jer har tilgivet os.
Det betyder ikke, at det er glemt. Hverken af os eller af jer.
Men vi har lært af fortiden. Og heldigvis står både vi og resten af blå blok et bedre sted i dag.
Som parti har vi aldrig været stærkere og mere parate til ansvaret, end vi er her i 2026.
Vi vil vise, at det faktisk godt kan lykkes at skabe et Danmark med mere frihed og ansvar, når vi selv påtager os dét ansvar at sidde i regering.
Vi kommer aldrig til at lave nytårsforsæt på jeres vegne om, hvordan I skal leve.
Til gengæld har vi store ambitioner på landets vegne.
Må 2026 blive året, hvor Danmark igen får en borgerlig regering og en frisk start.
Friheden, folkestyret og Danmark længe leve.
Godt nytår.