En opskrift på glæde
Hvad kan jeg gøre for andre?
Det er et spørgsmål som de fleste nok sjældent stopper op og stiller sig selv
men det er et helt vildt vigtig spørgsmål.
Det er vigtigt, ikke blot for andre,
men også for os selv.
Det er måske endda mere vigtigt for os selv, og vores glæde,
hvad vi kan gøre for andre.
Det er jo ingen hemmelighed at man bliver glad hvis man hjælper en gammel dame over vejen.
Ja, man føler sig næsten som en lille hverdags-helt
Men det kræver en aktiv indsats.
Det behøver ikke være adgangskravet til glæde, den aktive, bevidste indsats
Døren til glædens verden står også åben for dem der yder en passiv, ubevidst indsats.
Ja det lyder nok lidt kryptisk,
Men det jeg mener er,
At der ikke skal meget til at sprede meget glæde.
Selv noget så simpelt som et smil kan sprede uanede mængder af glæde.
Det er dog ikke noget tilfælde at vi bliver glade når andre smiler til os.
Det er nemlig sådan, at vi, inde i vores hjerne, har noget der hedder spejl-neuroner.
Disse har netop det formål som man kunne forestille sig.
De giver os lyst til at spejle det vi ser andre gøre.
"nå okay, men bare fordi vi smiler, betyder det jo ikke at vi er glade"
tænker i nok.
Men det er lige præcis sådan det fungerer
Det viser sig nemlig at noget simpelt som et smil,
om det er ægte eller bare overfladisk.
Udløser glædes hormonerne i vores hjerne.
…
Jeg er normalt lidt skeptisk anlagt, men det her, har jeg intet problem i at acceptere.
At mennesket er designet.
…
Biologisk set.
…
Til at blive glad når det ser at andre er glade.
Kan vi ikke tage et lille øjeblik til at beundre det?
med den viden så er det jo klart at man tænker
Hvorfor smiler vi ikke.
Hvorfor gør vi ikke en så simpel ting
Når vi ved at det er for alles bedste befindende
Hvis vi træder et skridt tilbage,
og kigger på virkelighedens verden
Hvis vi ser bort fra tanken om spejlneuroner,
og glædeshormoner
som spredes lige uden videre.
Så ser vi lige pludselig at langt de fleste mennesker vi "møder" på gaden
Lige præcis ikke "møder" os
De opfanger vores tilstedeværelse.
Vi opfanger måske endda også deres
Men vi siger intet.
Vi gør intet
Vi manøvrerer bare uden om dem for at undgå et sammenstød
Fordi det ville jo betyde at en interaktion skulle finde sted mellem vedkommende og os selv.
Hvorfor gør vi det?
Svaret er simpelt
Eller det vil jeg i hvert fald prøve at gøre det.
Og så det kommer endda fra en der ved hvad han snakker om
Og nej, desværre er det ikke mig selv jeg mener
Men rettere tyske sociolog, og filosof, Georg Simmel
Hans svar er nemlig at der er kommet flere af os
Ja faktisk er der kommet rigtig mange flere
Der er kommet tæt på 1 million flere danskere i de seneste 30 år
Det er en stigning på godt og væld 20%
Og samtidig er vi rykket sammen på mindre plads
Vi er Rykket fra landet til byen
Og rykket fra at være et meget socialt flokdyr
Til at være et meget asocialt flokdyr -
Som kun trives med vores nærmest bekendte
Vi har udviklet en aversion for fremmede mennesker
Vi har af en eller anden grund været nødt til at afgrænse vores kontakt med andre mennesker.
Simmel siger at det er en begrænsning af det menneskelige sind
At vi ikke kan håndtere at interagere med så mange indtryk
Jeg siger at det er noget værre vås
Vi behøver ikke stoppe op og snakke med hver og en vi møder på gaden
Alt der skal til er et smil.
(pause)
Jeg oplever selv at jeg kan møde flere hundrede mennesker på en travl dag.
Jeg arbejder dog også i en travl butik
så det kommer med territoriet
Men det er ikke min pointe
Min pointe er at når jeg siger hej, og farvel, og god dag
Til alle disse hundredvis af mennesker
Så gør jeg det med et smil på læben
Og det er ikke noget der kører mig træt,
Tværtimod så holder det mig kørende,
Det giver mig energi og viljestyrke til at fortsat yde en stor indsats
Og det er alt sammen fordi langt størstedelen af dem jeg smiler til
Smiler tilbage
Det simple faktum har reddet mig fra utallige dage
Hvor mit eneste arbejde var at stå og scanne varer i 7 timer
…
Det har givet mig energi
Det har givet mig glæde
Men mest af alt så har det givet mig håb
Håb for at vi kan blive en smilende befolkning
Derfor står jeg her
Ikke fordi jeg vil kræve noget af jer
Men fordi jeg håber at jeg kan inspirere jer til at danne en ny vane
…
Vanen af at smile til andre.
Vanen af at gøre andre glade
Og Vanen af at være glade,
Mit håb er af at i vil gå herfra
og udnytte smilets evne
Nemlig at sprede lys, glæde, og en følelse af hjemlighed
For hjemme er jo hvor smilet er,
Og vi fortjener alle at føle os hjemme
uanset hvor vi er.
