Peder Winstrups prædiken ved indvielsen af Lund Universitet

I Den HERris JEsu CHristi Naffn / ere vi effter Kongl: Maystz: voris Allernaadigste Herres oc Konges Christelige Placat oc naadigste Villie her i Guds Huus med Lydighed oc dybeste Underdanighed Indkomne / paa denne Dag som aff Carolo haffver sit Naffn / til at inaugurere oc indvie dette ny Giøtha-Riges Academie her udi Lund / udi Hertugdommet Skaane / som her effter stedtze oc altid skal aff os oc alle Effterkomere / kaldes Regia Academia Carolina, eller det Kongelige Caroliniske Universitet.  

Ja vi efter Guds Ord oc Befaling ere her forsamlede / til at fryckte Bud oc ære Kongen; nemlig udi Guds Fryct at tacke / loffve oc prise den høieste Guddommelig Majestet / baade udi Almindeligehed for de mange oc store Velgierninger / legemlige oc Aandelige / som hand aff sin usigelig Godhed oc i disse Lande oc Steder / under den høylofflig Sverriges Crone oc Regiering hidindtil beviist haffver; Saa ocsaa særdelis / oc i synderlighed for dette ny Academies fundation eller Stifftelse her udi Lund / som er jo visseligen Guds eget Verck / aff Guds synderlig providentz oc Indskiudelse udsprungen / oc ved Guds skinbarlige Velsignelse befodert. 

Herhos skulle oc ville vi ære Kongen med tilbørlig Loff oc Berømmelse / med underdanigste oc flittigste Tacksigelse for den store Naade oc høje Velgierning / at hans Maytt. Udi dette Land oc i denne Stad / haffver et nyt / herligt Academie eller Universitet funderet, stifftet oc oprettet / dette Hertugdom oc denne Bye icke alleniste til Heder Ziir oc Prydelse / med endocsaa til største Gaffn oc Nytte / ja tillige med udlendiske til beste oc til forfremmelse / fornemmeligen Guds allerhelligste oc allerherligste Naffn til Ære.  

Velbemelte Giøtha-Riges ny Academie eller Universitet skulle vi i dag / som er CARES Dag / effter høistbemelte Kongl: Magtsz: naadigste Ordre oc Befaling / ved de Middeler som Gud selff udi sit Ord forordnet hafver / inaugurere, confecere, indvie oc hellige.  

Hvorfor / at vi paa denne høitidelig Indvielses Fest alting kunde retteligen oc tilbørligen forrette / Gud for alting til Ære / Kongl: Maytt: til naadigste Behag / Universitetet til prosperitet oc Lycksalighed / oc alle udi denne fornemme Forsamling til ynskelig contentement oc god Fornøyelse / ja til Saligheds Opbyggelse; Da bede vi Liusens Fader / at hand for sin Søns Jesu Christi skyld vilde her til sende os offven ned aff Himmelen gode Gaffver / oc forleene os Naadsens oc Bønnens Aand / sampt den værdige hellig Aands Opliusning oc Bistand.  

Om det at erlange ville vi anmode hannem med hans Søns egen fuldkommen safftige oc krafftige Bøn / naar vi tilforn haffver paakaldet den hellig Aand / med denne vor sædvanlige Kircke Sang; Nu bede vi den Hellig Aand / rc. Lader os nu hierteligen bede oc sige; Fader vor / du som est i Himelen / rc. 

Texten, som til denne Inaugurations eller Indvielses Prædicken saare vel beqvemmer sig / findes beskreffven i første Kongernes Bog / udi det ottende Capitel / v. 17. 18. 19. 20; hvor Salomon taler om David oc siger saaledis:  

MIn Fader David haffde vel i Sinde at bygge HERrens Israels Buds Nafnet Huus. Men HERren sagde til min Fader David / at du haffuer i sinde / at bygge mit Nafn et Huus / der udi giorde du vel / at du togst dig det fore.  

Du skal dog icke bygge det Huus / men din Søn / som skal udgaa aff dine Lender / hand skal bygge mit Nafn et Huus.  

Oc HErren hafver stadfest sit Ord / som hand talede: Thi jeg er opkomen i min Faders Davids Sted / oc sidder paa Israels Stoel / som HErren sagde / oc jeg haffver bygt HErren Israels Buds Nafnet Huus.  

Indgangen. 

DAvid en Konge / taler til Kongerne paa Jorden / udi den 24. Psalme, sigendis; Giører Portene viide / oc Dørrene høie i Verden / at Ærens Konge kand inddrage. Huo er den Ærens Konge? Det er HErren sterck oc mectig / HErren mectig i Strid.  

Giører Portene viide / oc Dørene høje i Verden / at Ærens Konge kand inddrage. Huo er den Ærens Konge? HErren Zebaoth / hand er Ærens Konge / Sela. Udi disse Ord indholdes baade en Spaadom oc en Formaning. Thi David der spaaer om Christo / som er Ærens Konge / oc hans Naades Rige / eller hans Kircke / at den i det ny Testamente skulde udviies og udbredes offver den gandske Verden.  

Oc derhos formaner hand Konger / Førster / Potentater oc store Herrer udi Verden / at de udi deris Lande oc Riger / Byer oc Steder / skulle annamme Christum med sit Evangelio, oc Evangelij Prædicken; paa det Christus, som er Ærens Konge med sine Aandelige oc Himmelske Velgierninger kunde ligesom inddrage / icke alleniste udvortis i Lande oc Steder / men oc saa / ja fornemmeligen indvortis i Menniskens Hierter / dennem til ævig Salighed.  

Konger oc Førster paa Jorden giøre Portene vide / oc Dørrene høje i Verden / at Ærens Konge kand inddrage / naar de opbygge Kircker / Skoler / oc Gymnasier, ja opretter Academier eller Universiteter, huilcke ere offentlige oc universal eller almindelige Skoler / som staaer aabne for alle oc en hver; ved huilcke Christi, Ærens Kongis / Rige eller Kircke kand forfremmes. 

Davids trohiertig Raad oc Formaning haffver adlydet oc vel effterkommet de fremfarne høiløfflige Konger og Førster udi Sverriges Rige / huilcke haffve giort Portene vide oc Dørrene høje i Verden / at Ærens Konge kunde inddrage / der med / at de paa adskillige Tider oc Steder haffve opbygget Kircker / Skoler / Gymnasier / ja endoc oprettet herlige Academier eller Universiteter: Saa som Anno 1476. Bleff det herlige oc stattelige Academie udi Upsal funderet oc stifftet aff Steen Stuure / som paa den tid var en Regentere udi Sverrige efter Kong Carl Knudsøns Død; Saa at samme Academie nu haffver været oc varet nesten to hundrede Aar.  

Anno 1632. Haffver Kong Gustaff Adolph, den store / funderet oc stifftet det Academie, som er til Dorp udi Liffland; huilcket nu haffver været oc varet hen ved 35. Aar. Anno 1640. Hafver hendes Majestet Dronning Christina oprettet det Academie, som er udi Aboe i Findland / huilcket nu haffver været oc varet offver 27. Aar.  

Derved er det icke blefvet / men udi vor Tid haffver vor Naadigste Herre oc Konning / Kong CARL / oprettet dette Giøthe Riges nu Academie eller Universitet, udi Hertugdommet Skaane / her udi Lund; Hvorudi ligesom udi andre højpriselige Actioner oc Bedriffter / hans Majestat haffver trædet udi sin højloffligeste Herr Faders Caroli Gustavi Fodspor; Hvis Majestet først conciperede oc fattede Tancke om et Universitet at stiffte oc oprette i dette Land / oc udi denne Stad.  

Huilcket forset bleff / formedelst høystbemelte Majestetes tilig oc højsørgelig Affgang / eller Henkaldelse aff denne Verden forhindret; Men nu aff højstbemelte Majestetes Høybaarne Herr Søn / vor naadigste Konge / Kong Carl / er fuldkommet oc i Verck stillet. 

Saa at vi vel kunde ligne højstbemelte Her Fader oc H. Søn / med Kong David oc Kong Salomon; Effterdi David haffde satt sig forre at bygge HErren et Huus / eller en Tempel / men hans Søn Salomon samme Tempel fuldkommede / opbygde / oc forfærdigede; Hvor om vi siden udi Textens Forklaring ville meere saa at høre.  

Vi maae vel nu sige om Sverriges Rige / saa vidt det er continua terra med Skaane Land / eller saa vidt dette Hertugdom aff Naturen er til Sverriges Rige annecteret; nemlig / ligesom der i gammel Dage sagdes om Græckeland / at det haffde to Øyne; Hvor ved forstodes de tuende Academier eller Universiteter, som vare i Græckeland / det eene til Athenen, det andet udi Sparta: Saa kand ocsaa nu siges / at Sverriges Rige haffver faaet to Øyne / eller / at det nu / som aldrig tilforn / haffver in continua terra med dette Land / tuende Academier eller Universiteter.  

Ligesom Microcosmus eller den liden Verden / det er / Mennisket / haffver to Øyne at see med: Saa oc Sverriges Rige / hvilcket for sin Storheds oc vide Begrebs skyld kand kaldes Macrocosmus eller en stor deel aff Verden / det / siger jeg / nu haffver ligesom to Øyne at see med / det er / in continua terra med dette Land / som sagt er / haffver det nu tuende Academier eller Universiteter, det eene udi Ubsal / det andet her udi Lund: Huilcke tvende Academier, ligesom tvende Luminaria magna, eller som to store Lius skulle her efter giffve voris Ungdom Forstands opliuste Øyne udi boglige Konster oc i adskillige Videnskaber. 

Samme Giøthe Riges nu Academie eller Universitet her udi Lund / paa denne Dag / som aff CAROLO haffver sit Naffn / eller er Caroli Dag / er een Deel allerede bleffvet inaugureret, oc een Deel skal videre inaugureres eller indvies.  

Thi enddog intet findes udi den hellig Skrifft om Skolers oc Academiers Inauguation med solennitet oc synderlige Ceremonier, saasom vi læse om Kirckers Indvielser; nemlig om Tabernackelens Indvielse / udi anden Mose Bogs det 7. Cap. Om Salomons Tempels Indvielse udi første Kongernes Bog i det 8. Cap. Oc om den anden Tempels Indvielse udi Jerusalem / under den Persiske Konge Cyro, udi Esdræ Bog i det 6. Cap.  

Saa dog alligevel er det skielligt / sømmeligt / oc vel riimeligt / at saa vel Skoler oc Academier, som Templer oc Kircker / inaugureres solenniter, ja med de samme Ceremonier, som Templer eller Kircker pleyer at indvies med.  

Thi Skoler oc Academier hafver stor Convenientz med Kircker / effterdi de ere Seminaria Ecclesiæ; det er / ligesom Plantebidder eller Plantehaffver / udi huilcke Ungdomen ligesom Plantes / i det den der præpareres eller beredes til at eller beredes til at tiene Gud i fremtiden udi hans Kircke.  

Hvorledes kand oc skal da et Academie eller Umiversitet inaugureres, eller indvies / udi hen seende til den Maneer / som udi Templers eller Kirckers Indvielser brugeligt haffver været? Vi læse / at der fundamentet eller Grundvollen bleff lagt til den anden Tempel effter de 70. Aars Fengsel udi Babylon / da hørdes der Liud oc Klang aff Intrumenter, Trommeter oc Cimbler. Saasom vi oc læse / at / der Judas Macchabæus haffde reperareret oc renoveret Jeusalems Tempel / effter at den aff Hedningene var bleffvet ruineret, oc ved Affguderi prophaneret oc vanhelliget / da bleff den paa ny indviet med Sang / Sither / Harper oc Cimbler.  

I ligemaade haffve vi i dag begynt at celebrere vort Universitetes Inauguration med Music oc Instrumenter, med Sang oc Klang / med Trommeters oc Herpauckers Liud oc Skiald / huilcket endnu fremdelis continueret skal.  

Det siunes vel for den gemeene Mand oc de uforstandige at være gieckeligt oc forfengeligt / ja prophan oc verdsligt; Efftersom mand pleyer paa same Maneer at gaa til Bryllup oc til Dantz. Oc sige / hvad Hellighed kand der være hos saadan Middel / hos Hærpauckens oc Trometers Liud oc Skiald / som pleyer at bruges end oc udi Krig / oc til anden verdslige Bedriffter? 

Saaledis var Michol / Sauls Daatter / spodsk offver David; Hun udloe hannem / der hand aff Glæde dantzede hoppede oc spranck / hos HErrens Arck. Men David gaff hende ret Svar / der hand sagde til hende: Det giorde jeg for HErrens Ansict. Udi samme Meening kand svares de uforstandige / at enddog det siunis for Verden oc gemeen Mand / gieckeligt oc forfengeligt / vort Academie at inaugurere eller indvie med Music oc Instrumenter, med Sang oc Klang / med Trommeters oc Hærpauckers Liud oc Skiald; saa er det dog for Gud eller for hans Ansict / helligt / teceligt oc behageligt; effterdi Gud selff udi sit Ord haffver befalet / at vi skulle ære oc løffve hannem endocsaa med Instrumenter; Saasom David i den hundrede oc halfftrediesinds tiffvende Psalme, besluttendis Psalmebogen / siger; Loffver HErren med Basuners Klang: Loffver hannem med Psaltere oc Harper: Loffver hannem Trumme oc Dantz: Loffver hannem med Stenge oc Piber: Loffver hannem med klingende Cimbler, loffver hannem med fryde Cimbler. Dog alligevel skulle vi icke Indvielse bestaar fornemmeligen udi saadant.  

Thi de fornemste Middeler / ved huilvke et Academie eller Universitet kand oc skal indvies / er Guds Ord oc Bønnen; Efftersom Apostelen S. Poffvel skriffver til Timotheum, at alle Guds Creatuur helliges formedelst Guds Ord oc Bønnen. 

Belangendes det første Middel / nemlig Guds Ord; Da ville vi aff den hellige opleste Text noget raktere og forhandle: Hvor aff vi fornemmer / at det / som David siger udi bemelte Psalme / Giører Portene vide oc Dørrene høje i Verden / at Ærens Konge kand inddrage; Det / siger jeg / haffver David selff / saa velsom oc saa hans Søn Salomon / practiceret os i Verck stillet: Efftersom David haffde udi Sinde at bygge HErren et Huus / eller en Tempel: Men Salomon samme sin Faders forset fuldkommede / eller Tempelen opbygde oc fuldfærdigede: Oc saaledis haffve de begge tractet effter at giøre Portene vide oc Dørrene høje i Verden / at Ærens Konge kunde inddrage. Denne Inaugurations Prædicken skal befattes udi trende Parter. 

Først ville vi ligne Kong Carl Gustaff / glorværdigst i Amindeles / med Kong David; Oc vor naadigste Konge / Kong Carl med Kong Salomon. Ja vi tillige med ville ligne andre Potentater med K. David oc K. Salomon, hves berømmelige Exempler oc Dyder de bør at efterfølge.  

For det andet ville vi ligne dette Caroliniske Academie, saa velsom et hvert loffligt Universitet, med Salomons Tempel.  

For det Tredie / skal dette Universitetes Inauguration lignes med Salomons Tempels Indvielse / huilcken beskriffves udi det samme Capitel som vor Text er tagen aff; nemlig udi første Kongernes Bogs det ottende Capitel. Hves Lærdom / Trøst oc Formaning / der aff / kand udflyde / skal nest Guds Hielp paa sine tilbørlige Steder bliffve andraget.  

Gud her til giffve Eder Andacts / oc mig Krafft oc Styrcke. Gud staa os bie paa begge Sider / med sin gode Aand / den værdige Hellig Aand / for Jesu Christi skyld. 

Textens Forklaring.  

Den første Part. 

EFterat David hafde ført Krig med adskillige Fiender / icke alleniste med Saul oc hans Anhang / ey heller alleniste med sin egen Søn Absolon, oc hans Sælskab; Men ocsaa med Amalechiterne, Ammoniter, Gesuriter, Gesiter, Isbositer, Moabiter, Philisterne, oc andre fleere; Oc Gud haffde giffvet hannem Seyervinding offver dennem / oc hand nu var kommen til nogen Rolighed; Da aff et tacknemmligt Hierte fick hand i Sinde at bygge HErren et Huus eller en Tempel / hvor om Salomon i vor opleste Text siger saaledis: Min Fader David haffde vel i Sinde at bygge HErren Israels Guds Nafnet Huus.  

I ligemaade / effterat Kong Carl Gustaff glorvyrdigst i Aminnelse / haffde ført Krig med adskillige Fiender udi Tyskland / Polen / oc Danmarck / ja med mange Fiender tillige paa een Tid; oc ved Guds Velsignelse haffde erlanget herlige Victorier eller Seyervindinger offver dem alle / oc omsider fick en god reputerlig Fred med dem alle; Oc der effter kom først hid til dette Land; da til at bevise sin Tacknemmelighed mod vor HErre / satte højstbemelte Majestet sig for oc giorde det Løffte / at vilde Gud til Ære oprette et Academie i dette Land oc i denne Stad.  

Propheten Nathan i Begyndelsen styrckede David udi det Forset / at hand skulde bygge HErren et Huus eller en Tempel; I ligemaade haffver Jeg uværdig / som en ringe Nathan, allerførst paa det underdanigste anholdet oc andraget / at højstbemelte Majestat vilde Gud til Ære stifte oc oprette et Universitet udi dette Hertugdom / oc her i Lund; Huilcket høistbemelte Majestat gierne samtycke / efftersom hans Majestat allerede tilforn aff Gud i sit Hierte haffde fornumet Indskiudelse der til; Men ligesom Nathan siden blef af HErren advaret om Natten / at David icke skulde bygge hannem en Tempel; Saa haffver baade jeg / som een ringe Nathan / oc andre fleere / siden formercket oc erfaret / at det icke var Guds Villie / at høistbemelte Majestat skulde selff immediate oc udi sin Tid bemelte sit høipriseligt Forset fuldkomme oc i Verck stille.  

Men ligesom HErren vilde at Davids Søn / Salomon / skulde opbygge Tempelen / hvor om HErren selff taler til David udi vor opleste Text oc siger; Du skal dog icke bygge det Huus / men din Søn / som skal udgaa aff dine Lender / hand skal bygge mit Naffn et Huus: Saa seer vi nu skinbarligen / at det hafver været Guds Villie / at høistbemelte Majestetes Høibaarne Herr Søn / vor naadigste Konge / Kong CARL, skulde sin Her Faders bemelte høipriseligst Forset fuldkome oc i Verck stille / saasom hans Majestet det nu lycksaligen oc berømmeligen hafver fuldkommet oc effterkommet.  

Hvorfor / ligesom Salomon udi vor Text siger; HErren hafver stadfest sit Ord / som hand talede: Thi jeg er opkommen i min Faders Davids Sted / oc sidder paa Israels Stoel / som HErren sagde / oc jeg haffver bygt HErrens Israels Guds Naffn et Huus: Saa kand vor Naadigste Konge / Kong CARL, sige; HErren haffver stadfest sit Ord / som hand om mig udi sit ævig Raad haffver sluttet oc talet; HErren haffver stadfest min Her Faders Forset / som nu ved mig er fuldkommet: Jeg er kommen i min Her Faders Sted / oc sidder paa hans Kongelig Stoel: Jeg haffver oprettet et Academie eller Universitet effter min Her Faders Forset oc Villie / Gud til Ære. 

Nu maa mand vel spørge ad / hvad Aarsag var der til / at David icke maatte bygge Tempelen som hand haffde sat sig forre at opbygge? Var icke saadant Davids Forsæt got oc gudeligt? Var det icke HErren teckeligt oc behageligt?  

Jo / visseligen. Det bekiender HErren selff udi vor Text / hvor hand siger til David; At du haffver i Sinde / at bygge mit Naffn et Huus / der udi giorde du vel / at du togst dig det fore; Aff huilcke Ord vi nocksom kunde eracte os forstaa / at Davids Forsæt / om een Tempel at opbygge / vaar i sig selff HErren behageligt.  

Aarsagen / hvorfor David icke maatte fuldkomme sit Forsæt / eller Tempelen opbygge / giffvis klarligen tilkiende / udi den første Krønickes Bog i det 22. Capit. Hvor David siger til Salomon sin Søn; Jeg haffde i Sinde at bygge HErrens min Guds Naffn et Huus.  

Men HErrens Ord kom til mig / oc sagde: Du haffver udstyrt meget Blod / oc ført store Krig; Du skalt icke bygge mit Naffn et Huusz; Thi du udstyrte meget Blod paa Jorden for mig. Meeningen vaar icke / at David syndede oc fortørnede Gud der med / at hand førde Krig imod Guds oc sine Fiender / oc deris Blod udstyrte.  

Thi Guds Aand klarligen vidner / at de Krig / som David haffver ført / vaare Herrens Krig; Efter som HErren selff haffver befalet at føre Krig / oc haffver forskreffvet Lower / hvor effter Krig skulle føres. 

Israels Børn hafde HErrens udtrycte Befalning / at de formedelst Krig skulle ødelegge de ugudelige Cananiter, men om end skiønt David icke syndede dermed / at hand førde Krig imod Guds oc sine Fiender / oc at hand deris Blod udstyrte: Saa dog alligevel vilde HErren icke / at hand effter de blodige Krig / som hand haffde ført / eller effter det meget Blods Udstyrelse oc Ugydelse / skulde strax / immediate, oc i sin Tid / opbygge hannem en Tempel effter sit Forsæt / paa det Menniskene icke aff deris Uforstandighed skulde vrangeligen dømme der om / oc kalde Tempelen / aff David opbygt / Blods-Tempel.  

Dertil med burde den Mand / som skulde opbygge Tempelen / at være en Figur eller Forbillede til Messiam eller Christum, hves Legeme var Guds Tempel / saasom hand det selff haffver kaldet; Som oc ved sit Evangelium, eller Evangelij Predicken skulde bygge Guds Templer udi Menniskernes Hierter.  

Nu kunde icke David, saa vidt hand var en Krigs-Mand eller førde Krig / betegne Christum, som er den rette Freds Første. Men der udi var Salomon Christi Forbillede / effterdi hand var eeen fredelig Konge / oc aff Fred haffde sit Naffn; huilcket vi ret nu videre ville saa at høre. 

Hvorfor icke David Salomon burde oc skulle opbygge HErren en Tempel. Hvad sig nu belanger / underdanigst at tale om Kong CARL Gustaff glorvyrdigst i aminnelse / at Gud ey heller haffver vildet / at hand / effter de blodige Krig / som hands Majestat haffde ført / skulde selff immediate oc udi sin Tid / oprette her udi Hertugdommet Skaane oc udi denne Bye / et Academie eller Universitet, effter sit høistpriseligst Forsæt; der aff / siger jeg / maa vi icke slutte oc dømme / at de Krig / som høistbemelte Majestat førde / skulde haffve været syndige / o-skiællige / eller uretmessige; O ney / ingenlunde / det være langt fra.  

Den rette Aarsag der til var / at Gud vilde tilligen oc betimeligen affordre eller henkalde høistbemelte Majestat aff denne onde uroelige Verden fra ald Travaille, molest oc Uroe / til evig Fred oc Rolighed udi sit Rige.  

Videre bør vi icke at randsage effter Aarsagen / som Gud vil haffve sig selff forbeholden; efftersom Guds Domme er aldelis urandsagelige / oc hans Veye uspoorlige. Vi skulle heller betencke dette / som er trøsteligt oc glædeligt for alle Sverrigis Riges Indbyggere; nemlig / at ligesom HErren sagde til David om Salomon / See den Søn / som dig er sød / hand skal være en rolig Mand / oc jeg vil giffve hannem Ro for alle hans Fiender trint omkring. 

Salomon skal være hans Naffn. (Forstaa aff huilcket Ord bemercker Fred.) Thi / sagde HErren / Jeg vil gifve Fred oc Rolighed offver Israel i hans Dage. Saa kunde vi oc med Glæde sige om vor naadigste Konge / Kong CARL, at hans Majestat hidindtil haffver været en rolig oc fredsommelig Herre / oc at Gud hidindtil haffver giffvet hans Majestat Ro for alle sine Fiender trint omkring; Saa at vi med Hiertens Glæde kunde kalde vor Naadigste Konge en Salomon, det er / Freds-Første eller Konge.  

Thi Gud hidindtil udi hans Majestates Dage haffver gifvet Fred oc Rolighed offver Israel / det er / offver sit Folck i dette Rige eller i disse Lande; huorfor hans Naffn være loffvet oc benedidet. Gud endnu fremdelis oc her efter udi alle hans Majestates Dage gifve Fred oc Rolighed offver Israel / eller offver sit Folck udi disse Lande / for Jesu Christi skyld.  

Vi skulle holde det for et got omine, at hans Majestat haffver oprettet dette Academie hos os udi sit Riges rolig oc fredelig Tilstand. Det siunes / at Fred oc Rolighed her effter skal bliffve oc hvile offver dette Universitet; huilcket Gud giffve for Christi skyld.  

Nu ville vi aff Kong Davids oc Kong Salomons Exempler uddrage trende fornemme oc synderlige Dyder / som pleye at opvecke Potentater til at opbygge Kircker / Skoler oc Gymnasier / ja til at oprette Academier eller Universiteter: Huilcke ere (I) Pietas, Gudfrygtighed. (2) Liberalitas, Rundhed / eller Gaf-Mildhed. (3) Heroica animositas & constantia, et Heroiske uforsagt Mod oc Standhaftighed. Belangendis den første Dyd / da vidner Skrifften om David, som haffde sat sig for at bygge HErren een Tempel / at hand var gudfryctig / ja en Mand efter Guds Hierte.  

Davids Forset / om Tempelen at opbygge / var et Stycke aff Gudfryctighed som hafver Forjettelse / oc er nyttelig til alle Ting. Salomon / som opbygde oc forfærdighede Tempelen / vaar ocsaa gudfryctig: Hans Gudfryctighed beskriffves udi dette samme Capitel, som vor Text er tagen aff.  

Der formeldes / at Salomon stod for HErrens Altere / oc udbridde sine Hænder mod Himelen / oc bøjede sine Knæ for HErren. Her aff seer oc lære vi / at Gudfryctighed er Aarsag der til / at Potentater kunde resolvere sig til at opbygge Kircker / Skoler / oc Gymnasier, ja til at oprette Academier eller Universiteter; Saa at vi aff Skolers oc Academiers Stifftelse oc Oprettelse kunde apodictice, oc ufeilbarligen dømme oc slutte / at Fundator sampt hans Raadgiffvere ere Gudfryctige / at de tro paa Christum udi deris Hierter / oc at de elske Guds Ord / huilcket udi Universiteter, oc ved Universiteter forsvares oc forfremmes. 

Men tuert imod / aff Skolers / Academiers, oc boglige Konsters / Had oc Foract / kand apodictice eller ufeilbarligen sluttes oc dømes / at der er ingen Guds Fryct paa færde. Huor aff kom det / at Julianus Apostata, Nero, oc Antiochus Epiphanes, icke kunde udi deris Lande lide oc fordrage Skoler oc Academier, ja at de ruinerede oc ødelagde dem / som aff gudfryctige Forfædre vaare oprettede?  

Aarsagen der til var / at der ingen Guds Fryct var udi deris Hierter / at de icke troede paa Christum, at de foractede den Christelige Tro oc Lærdom. De Undersaatter maa prise sig lycksalige / de haffve Aarsag at glæde sig oc tacke Gud / som haffve en Gudfryctig Konge / Første / eller Øffrighed. De skulle effterfølge deris Konges Gudfryctighed / efter det gammel Ordsprock; Qvalis Rex, talis Grex, saadan som Kongen er / bør oc hans Hiord eller Folck at være. Det er slemt / at en Søn / som haffver en gudfryctig Fader / icke Slecter paa hannem / men vanslecter oc et ugudelig; lige saa slemt er det / at Undersaatter / som haffve en gudfryctig Landsens Fader / icke træder udi hans Fodspoor / oc ey effterfølger hans Gudfryctighed. 

(2) Ville vi acte oc andsee Davids oc Salomons liberalitet oc Rundhed mod Gud oc hans Huus. David vaar liberal oc rund der udi / at hand samlede Materialia oc stor Foraad til Tempelens Bygning. Hand gaff der til hundrede tusinde Centener Guld / oc tusinde gange tusinde Centener Sølff / foruden Kaaber / Jern / Steen / Tømmer oc andet.  

Salomon vaar ocsaa liberal oc rund: Der hand bygde Tempelen / da / foruden den store Forraad / som hans Fader haffde samlet / lagde hand endda meere til; oc der Tempelen skulde indvies / da til Tackoffer bekostede hand mange tusinde stycker Øxen oc Faar; Ja saa mange Stycker / at de icke kunde telles eller regnes for mangfoldighed.  

I ligemaade haffver vor Naadigste Herre oc Konge / Kong Carl / ladet see sin Kongelig Liberalitet oc Rundhed mod dette Academie. Thi hans Majestat icke alleniste haffver det med herlige Privilegier oc Friheder naadeligen oc mildeligen begaffvet / men ocsaa gode oc anseenlige Stipendia eller Befoldninger rundeligen oc rigeligen deputeret oc forordnet for dennem / som udi dette Academie skulle profitere, læse / oc disputere.  

Hans Majestat icke alleniste haffver til dette Universitet lagt oc giffvet / alt det Jordegotz / alle de prælaturer, præbender, oc vicariater, som tilforn aff Arilds Tid haffver ligget til Lunde Dom-Capitel; Men dersom aff sit Skattekammer naadigst afsigneret en stor sum Penge / nogle tusinde Daler / aarligen at opbærges oc annames til Academiens Fornødenhed.  

Hans Majestat hafver saa vel forsiunet oc forsørget dette Academie, at det icke haffver behoff at cedere eller vige andre Universiteter; Men det i fremtiden kand / om Gud vil / offvergaa mange andre Academier udi Europa. 

Udi saadan maade haffver vor Naadigste Konge beviist sig at være Christi Kirckes Foster-Fader / saasom Konger oc Førster kaldes Kirckernes Foster-Fædre / oc Dronninger deris Ammer. Vi maa vel ligne vor Naadigste Konge med det store / høje oc tycke Træ / som Daniel beskriffver udi sin Propheties Bogs det 4. Cap. Huilcket udbredde sig til Landsens Ende / hves Greene bare megen Fruct; hvor aff alle haffde at æde: Diurene paa Marcken haffde Skugge der under: Himmelens Fugle bode paa Greenene; oc alt Kiød nærede sig der aff.  

Hvorved betegnedes den Faderlig Omsorg / som Potentater bør at hafve for deris fattige Undersaatter / til at underholde / hielpe / oc undsette dennem; i synderlighed den Omhu / som de skulle haffve for Kirckens / Skolers oc Academiers Ophold. De udi den hellig Skrifft kaldes Guder / icke alleniste for deris høje Stands skyld i Verden / men ocsaa fordi de med liberalitet oc Rundhed skulle lade kiende / at de Slecte paa Gud / som giffver alle / oc tager aff ingen.  

Ligesom Solen paa den høje Himmel / meddeeler de andre Stierner oc Planeter aff sin Glantz oc Skin / oc aldelis ingen Skin aff dennem igien bekommer: Saa bør een Potentat at lade sin liberalitetes oc Rundhed skulle lade kiende / at de Slecte paa Gud / som giffver alle / oc tager aff ingen.  

Ligesom Solen paa den høje Himmel / meddeeler de andre Stierner oc Planeter aff sin Glantz oc Skin / oc aldelis ingen Skin aff dennem igien bekommer: Saa bør een Potentat at lade sin liberalitetes oc rundheds Straaler udgaa til sine Undersaatter udi Landet / endoc naar hand intet aff dennem igien kand haffve at forvente. 

Det var at ønske / at fleere / som Gud haffver sat højt i Sædet / oc velsignet med denne Verdens Godtz / vilde effterfølge vor Naadigste Konges Liberalitet oc Rundhed. Gud bedre det / der findes de Potentater, som deris store Indtrader alleniste anvender paa deris egen Hoffhaltung / oc intet sørger for Josephs Skade / huilcket Propheten Amos beklager; Ja de unytteligen anvender deris store Indkomst til Guds Fortørnelse / paa Fux svantzere / paa mange Heste / Hunde oc Jægere / som de holdet fleere end de hafve behoff; Item paa adskillige rare oc Ulendiske Diur / saa som Løver / Biørner / Leoparder / Tigres / Losser / Feelfratzere / oc andre saadanne flere; til huilcke de om Ugen / lader slacte mange stycker Faar oc Øxen / huilcke var bedre at anvende paa Guds Lemmer udi Kircker / Skoler oc Hospitaler. 

Ja der findes de Potentater, som om Aaret spendere mange Penge paa Horer at holde ligesom paa Stald; hvor udi de ligner meere Tyrcker end Christne. Mange Helder oc meere nedbryder oc forderffver Kircker / Skoler oc Academier, end dennem opbygger / eller forbedrer.  

Det er saa langt fra / at de der til noget skulle giffve / at de heller fratager det som de gudfryctige Forfædre haffve tillagt / huilcken de ligesom opsluger i sig; Men HErren skal støde det ud aff deris Bug igien / saaledis / at de skulle udspye det; Som HErren udi sit Ord truer.  

Ligesom tvert imod / de Potentater / som ere liberal oc runde mod Guds Lemmer / Kircker / Skoler / Gymnasier oc Academier, haffve sig i forvente god oc stor Belønning i de Retfærdigis Opstandelse / hvor deris Lius skal frembryde som Morgenstiernen / oc HErrens Herlighed skal tage dennem til sig.  

Icke alleeniste Potentater oc store Herrer / men ogsaa Undersaatter udi Landet / skulle formanes oc opmuntres til at lade see deris Liberalitet eller Rundhed mod Kircker / Skoler oc Academier. Ligesom det gick til der Tabernackelen i Moses Tid bleff bygt / da gaffve Israels Børn der til rundeligen; de bare frem der til Guld / Sølff / Jern / Kaaber / Silcke / Skarlagen / Purpur Olie / oc adskillige dyrebare Urter; de bare frem deris Øreringe oc andre kostelige Vare; Ja de gaffve til Tabernackelens Bygning saa offverflødeligen / at Moses omsider maatte bede dennem holde op / oc intet meere giffve. 

Saa skulle Undersaatter / fornemmeligen de som ere formuende / contribuere til det Academie, som deris Herre oc Konge haffver oprettet for dennem i Landet. Thi om end skiønt Hans Maiestat saa rigeligen oc vel haffver forsiunet oc forsøget dette Academie, at det icke hafver behoff at tigge noget aff nogen; saa dog alligevel bør Undersaatterne med Liberalitet oc Rundhed mod bemelte Universitet at lade see deris underdanigste Velvillighed oc Liberalitet mod deris Herre oc Konge.  

(3.) Ville acte Davids oc Salomons Heroiske uforsagt Mod oc Standhafftighed til at stiffte oc giøre got. Der er ingen tuiffl / at der jo fantes udi Davids Hoff de / som raade hannem / at den store Forraad / oc de mange tusinde Centener Guld oc Sølff som hand samlede til Tempelens Bygning / skulde hand heller anvende paa Krig at føre / paa mange Soldater at antage / oc paa Krigs Folck at underholde / effterdi hand stedtze haffde Fiender at stride med; Men David intet actede saadant Raad; hand ligefast bleff ved at samle materialia oc Forraad til Tempelens Bygning jo meere oc meere. 

Ey heller er der tuiffl paa / at jo Salomon haffde udi sit Hoff dennem / som raade hannem / at hand paa sin egen Hoffhaltung / oc paa sin store Magnificentz oc Herlighed / skulde anvende bemelte sin Faders efterlatte Forraad oc Skat / som til Tempelens Bygning vaar deputeret, oc afflagt; Men Salomon intet attede saadant Forregiffvende; Hand ligefast bleff ved at bygge paa Tempelen det eene Aar effter det andet / oc icke lod aff bygge der paa / indtil den gandske vaar bleffvet færdig.  

Saadan Davids oc Salomons Standhafftighed / skulle Christne Potentater effterfølge / at / naar de haffve sat sig forre noget stort oc synderligt at stiffte eller forrette i Verden Gud til ære / Christi Kircke til Forfremmelse / deris Lande til Velferdt oc beste; i synderlighed naar de faar i Sinde at oprette Academier eller Universiteter, da skule de intet acte de unyttige objectiones, som nogle Aulici eller Politici kunde optencke oc forrevende / til at forhindre saadant gudeligt oc priseligt Verck.  

Men de skulle med et Heroiske uforsagt Mod / blifve standhafftige udi deris gode Forsæt / i huad som helst der imod kand optenckes oc forrevendes. Der findes de / som tør sige / at den store Befolkning som anvendes paa et nyt Academie eller Universitet at stiffte oc oprette / burde heller at spenderes paa Krigs Udrystning / paa Soldatesqven at underholde / oc paa Garnisoner at holde ved lige / til at forsvare Lande oc Riger.  

Der til svarer en Christen Potentat; Jeg vil holde mig effter Christi Regel / adspørger først Guds Rige oc hans Retferdighed / saa skal alt det andet eder tilfalde. Jeg vil først haffve Omsorg / for Kircker / Skoler / oc Academier, ved huilcke Guds Rige adspørges / befordres oc forfremmes / siden skal alt det andet mig tilfalde / siden skal Gud velsigne mit Skatkammer saaledis / at det / som der udi øffrigt er / skal vel kunde forslaa til mine Soldater at lønne oc underholde / til Garnisoner at holde ved lige / til mine Lande at forsvare / oc til all anden Landsens Fornødenhed.  

Somme lyster at sige / at der ere alt for mange Academier eller Universiteter udi Europa; eftersom de ere hen ved 98; huilcke her at specificere oc i styckeviisz at opregne / vilde bliffve for langt oc kiedsommeligt; derfor / sige de / giøris det icke behoff / et nyt Academie eller Universitet med stor Bekostning at oprette; Landsens Ungdom maa reise til en aff de gamle Universiteter. 

Der til svarer en Christen Potentat saaledis; Det koster Landsens Ungdom for meget / at reise til de udlendiske Universiteter; derfor vil jeg oprette et Academie udi Landet hos dennem / at du kunde haffve et Universitet ligesom for Dørren nær hos sig.  

Jo fleere Academier der ere udi Verden / jo bedre er det / og jo forfremmes Guds Ære. Jo fleere Lius der optendes udi et Huus om Natten / jo meere bliffver der liust / oc bedre kand alting sees oc beskues udi Huuset: Saa ocsaa / jo fleere Academier der ere omkring Christi Kircke udi Europa, jo meere og klarere skinner Guds Ordes lius udi denne Verdens mørcke Nat / eller udi denne sidste onde Tid.  

Det er saa langt fra / at de Christelige oc Evangeliske Universiteter skulle hindre hver andre / at de langt meere hielper hver andre / oc ligesom recker hin anden Haanden. Thi de alle sicter ligesom til et Maal / oc de alle med felles Hielp coopererer til et / nemlig til Guds ære / oc Christi Kirckes Forfremmelse.  

Andre tør vaage at sige / at Academier eller Universiteter ere meere skadelige end gaffnlige / oc at det derfor icke er raadeligt at stiffte oc oprette et nyt Academie eller Universitet; Efftersom Ungdommen pleyer at miszbruge den Libertet oc Frihed / som de hafve paa Universitetet, til adskillige Synder og Laster / til Ørckeløszhed / Druckenskab / Letfærdighed oc Gallenskab.  

Hvo veed icke / hvorledis den forbandet diefvelske Pennalism endnu tager offverhaand paa adskillige Universiteter udi Tydskland / Gud til Fortørnelse / oc denem / som haffver stifftet Academier til Fortred oc Fortrydelse? Der til svarer een Christen Potentat saaledis.  

Accidens personæ non tollit rem aut reiusum; For Misbrugs skyld / bør icke een Ting at casseres, oc affskaffes / som i sig selff er god oc lofflig. Mand icke affhugger oc opbrender et Træ / dersom der paa findes nogle Ormstuckede Ebler eller Pærer. En Viinhandler icke spilder oc udøser sin Viin paa Gulffvet / fordi mange miszbruger den til Druckenskab / oc til at forkorte sit Liff.  

Dersom der findes et skabet Faar / eller nogle faa sturrede Faar udi een Hiord; da derfor icke offvergiffves den gandske Hiord Ulffvene til Roff oc Bytte. Ey heller bør Academier eller Universiteter at fordømmes / foractes oc affskaffes / for den uskickeligheds skyld / som der undertiden per accidens sig kan tildrage.  

Der er jo Magistratus Academicus, der ere Leges Academicæ, som kunde holde styr paa den rasende Ungdom. Der er Carcer eller Fengsel / oc andre Middeler / hvor ved den modtvillig Ungdom kand straffes oc tuinges.  

Christne Portentater skulle intet acte de unyttige objectiones, som nogle Aulici eller Politici kunde optencke oc forrekaste til at forhindre deris gode / gudeligt oc priseligt Forsæt. Men de der udi effter Davids oc Salomons Exempler skulle med et Heroiske uforsagt Mod bliffve fremturende oc standhafftige / sigendis med David, HErren forfremme vore Hænders Gierning hos os; Ja HErren forfremme vore Hænders Gierning.  

Icke alleniste Potentater oc store Herrer / men ocsaa privat Personer / ja alle Christne skulle formanes oc opmuntres til at blifve bestandige i det gode. Naar du faar udi Sinde eller setter dig for / at stiffte eller giøre noget got i Verden / da lad dig icke derfra affvendes eller affskreckes aff Dieffvelen oc hans Lemmer / i hvadsomhelst de derimod kunde optencke oc forrevende; Men bliff du i dit gode Forsæt varactig oc bestandig / betenckes det som Christus siger til dig / vær tro (/ eller bestandig / indtil Døden / oc jeg vil giffve dig Liffens Krune.  

Dersom sit gode Forsæt forhindris udi en eller anden maade / end oc ved Guds Tilladelse / da skal du derfor icke holde dig fra alt got at giøre; Men ligesom David, der hand haffde sat sig for at bygge HErren et Huus eller en Tempel / oc HErren vilde icke at hand skulde opbygge Tempelen / da lod hand derfor icke aff at giøre got / men hand til Tempelens Bygning samlede Materialia, oc stor Forraad / som hand effterlod til sin Søn Salomon / oc saaledis hialp hannem at bygge Tempelen.  

Saa ocsaa / dersom du fornemmer / at Gud icke vil haffve din Tieniste udi et stycke / eller udi en maade; da hielp en anden dertil / saa vidt du kanst / oc tien du vor HErre udi andre Stycker / eller udi andre Maader. Du maa vel bruge Davids Mundheld oc sige; Dersom jeg icke maa bygge vor HErre et Huus / da skal jeg dog bære Steen oc Træ til Bygningen.  

Den anden Part.  

NU ville vi ligne dette Academie med Salomons Tempel / vel actendis / hvor udi de icke komme offvereens med hver andre. Saa vidt er der forskel oc Skilmisse imellem dennem / at for Salomons Tempel haffver der icke været tilforn udi Verden opbygt HErren den sande Gud nogen Tempel; Men for denne høje Skole eller Academie, haffve været oc endnu ere mange Universiteter i Verden.  

Vel var udi Mosis Tid Tabernackelen ligesom en Tempel / hvorudi Guds Dyrckelse oc den hellige Tieniste forrettedis; Men den var icke fixum eller een urørlig Tempel / efftersom den kunde transporteres eller forflyttes / oc tit bleff forflyttet / fra et sted til et andet / huilcket Israels Børns idelige Keiser udskreffvede. At der icke haffver været nogen Tempel / førend Salomons Tempel bleff opbygt; det vidner HErren selff / som ved Nathan sende David saadant Bud; skulde du bygge mig et Hus / (en Tempel/) at jeg skulde boe udi?  

Effterdi jeg hafver icke boet i et husz fra den Dag / jeg opførde Israles Børn aff Egypten / oc indtil denne Dag / men jeg vandrede i Paulun oc i Tabernackel. At der haffver været for dette Academie eller for denne høje Skole / mange andre Skoler / oc endoc Universiteter udi Verden; det kand erfares icke alleniste aff vore Tiders Historier / men end ocsaa aff den hellige Skriftes / baade det gammel oc ny Testamentes Bøger.  

Udi det gammel Testament haffde HErren forordnet / at hos Tabernackelen udi Mosis Tid / saa vel som oc siden hos Salomons Tempel / skulle lade sig finde / ligesom udi et Universitet, adskillige Personer / hver med sin Bestilling. Leviter oc Præster skulde icke alleniste slacte Fæ til Offer / men endocsaa / ligesom Theologi, forklare HErrens Low for Folcket.  

Andre skulde / som Jurister, svare til tuifflactige oc tuilfraadige Spørgszmaale / som iblant Guds Folck kunde forrekomme. En deel skulde som Medici, dømme om Spedalskhed oc andre Siugdomme iblant Guds Folck. Der fandtes oc de / huilcke som Philosophi, oc Philologi, skulde informere Ungdommen udi adskillige Scientiis eller Videnskaber; eftersom Guds Aand vidner om Mose, at hand var oplærdt udi alle Egypters Viiszdom / eller Videnskaber oc Konster.  

Udi den tapper Heltes Josvæ Tid var der et Academie; som kaldtes Debir eller Chiriatsepher, det er / Civitas literarum, een Stad udi huilcken boglige Konster dyrckedis. Samuel bleff udi sin Ungdom aff sine Forældre forsend til Tabernakelen udi Silo / ligesom til een høj Skole; hvor hand var under Præstens Eli disciplin.  

Hos Jøderne i det gamle Testamente icke alleniste vaare smaa Skoler eller Gymnasia, huilcke kalledes Battre Midas, saasom Elias haffver holt saadan en Skole udi Bethel oc Gilgal, men siunes; at der ocsaa haffver været nogen Academie eller Universitet; huilcket kand sluttes der aff / at der Elisæus haffde udi sin Skole i Jericho mange Discipler, huilcke kalledes Propheternes Børn / saa at den sted var dennem for trang / da flyttede hand med dennem derfra oc begaff sig til en Sted hos Jordanen / hvor der var videre oc større Platz; Oc der ligesom oprettede et Universitet.  

Siden udi det ny Testamente / nesten udi alle Byer oc Steder / vare hos Jøderne Synagoger, huilcke paa adskillige Steder i det N. T. nefnes / oc vaare ligesom vore Skoler eller Gymnasier. Udi dennem icke alleniste forklaredis Lowen oc Propheterne / som Guds Aand vidner her oc der / men Ungdommen bleff ogsaa udi Philosophia oc fri boglige Konster informerede, eller underviiste; huilcket Philo Judæus vidner.  

Offver bemelte Synagoger var ligesom et Academie eller Universitetet udi Jerusalem; hvor der vare adskillige Doctores oc Lærere / sampt adskillige Collegia; huilcket kand eractes aff Bøgen som aff Luca er skreffvet om Apostlernis Gierninger. Thi der formeldes / at nogle aff de Libertiners, oc Cyrenæers, oc Alexandriners Synagog, sampt deris / som vaare aff Cilicia oc Asia, opstode oc disputerede med Stephano.  

Udi samme Jerusalems Academie haffver vor HErre Jesus udi sit Alders det tolffte Aar profiteret oc disputeret med Læremestere; Huilcket giffver vore Professorer temelig Høyhed oc Værdighed. Effter Christi oc Apostlernes Tider / ere paa nogle hundrede Aards Tid udi Europa stifftede oc oprettede mange oc adskillige Academier eller Universiteter; huilcke allesammen jeg haffver opregnet udi min Latinske Oration, som jeg effter Befalning hafver sammenskreffvet.  

Endog udi bemelte maade er forskiæl oc skilszmisse imellem Salomons Tempel oc dette Giøtha Riges Academie; Saa dog alligevel kommer de offvereens / saaledis / at udi Skaane Land udi Lundebye aldrig tilforn for dette haffver været noget Universitet; Ligesom for Salomons Tempel udi Jerusalem aldrig tilforn nogen Tempel været haffde.  

Fremdelis ville vi ligne dette Academie med Salomons Tempel udi henseende til deris Brug / Nytte oc Gaffn / paa begge sider. Der David satte sig forre at bygge een Tempel / oc der Salomon opbygde samme Tempel / da saae de begge hen til den Brug / at HErren der udi skulde dyrckes oc tilbedes; saa som HErren selff haffver sagt hos Propheten Esaiam, mit Husz er it Bedehusz; Huilcket i det Ny Testamente aff Christo selff repeteres oc igientages.  

De saae oc hen til de mange Offringer nemlig Brendoffer / Slactoffer / Madoffer / Syndoffer oc Tackoffer / saa vel som oc til andre Gudfryctigheds Øffvelser / som udi Tempelen eller hos Tempelen skulle forrettes.  

I ligemaade / til at oprette dette Academie hos os / haffver beveget vor Naadigste Konge den store oc mangfoldig Nytte oc Gaffn / som Academier eller Universiteter haffve med sig at føre. De gamle Græcker haffve kaldet Skoler oc Academier, det er / Kilder / ja Springekilder / for den store oc mangfoldig Nytte oc Gaffns skyld / som aff dennem ligesom opvelder eller opspringer / oc udflyder.  

Hvorfor vi oc vel kunde ligne et Academie eller Universitet med den fructbare Paradises Hawe. Thi ligesom der vare fire Floder / nemlig / Pison / Gihon / Hiddekel / oc Phrat / hvor aff den gandske Hawe kunde vandes / huilcke oc gaff aff sig Guld oc Edelsteene. Saa ere der udi et Academie eller Universitet firre Faculteter, nemlig / den Theologiske / Juridiske / Medicinske / oc Philosophiske; huilcke ligesom fire Floder / med deris store oc manfoldig Nytte oc Gaffn / ligesom offverskyller oc vander et heel gandske Land eller Rige / sampt alle Stater der udi.  

Landsens Indbyggere kunde aff et Academie eller Universtet, som er stifftet hos dennem / hafve meget got / megen Nytte oc Gaffn / baade paa Sielens oc Legemens vegne; saa vel som oc til at nyde oc beholde Godtz oc Formue / som Gud haffver giffvet; Item til Fred at niude med Nabo oc Genbo.  

Til Sieleus Salighed at befordre oc forfremme tiener den Theologiske Facultuet, efftersom Guds Ord aff Theologis paa Universiteter retsindeligen læres oc forklares / fra vrang Fortolckning befries / oc imod Kiertteri eller falsk Lærdom forsvares. Dersom den Theologiske Facultet var borte / da maatte Religionen endeligen periclitere oc skicke i højeste Fare.  

Til at niude oc beholde Godtz oc Formue / som Gud haffver giffvet / oc til at niude Fred udi Landet for een oc anden / tiener den Juridiske Facultet, eftersom Jurister udi Academiet lærer baade Jus Civile oc Canonicum, oc derhos forklare Lands Lowene / til at conservere oc ved lige holde Justitiam, huilcken ellers snart skulde sige gode Nat / oc ligesom bliffve Landflyctig.  

De Fromme oc Uskyldige i Landet skulle aff de onde oc vanartige slet undertryckes / dersom der icke var nogen / som med Mund oc Pen kunde forsvare Kætten. 

Til Legemens Sundhed oc Helbred at beholde eller igien at bekomme / tiener den Medicinske Facultet; efftersom der udi Academiet læres aff Hippocrate, Galeno, oc andre fornemme Lægers Bøger / oc Skriffter / hvorledis mand skal forstaa sig paa Siugdommer / oc paa Urternes Kraffter / saavel som oc paa Medicamenter der imod at bereede. Vel findes der i Landet adskillige Empirici oc Bondedoctere / som aldrig haffver været paa Universiteter, ey heller haffve studeret, oc dog understaar sig at curere Siuge; Men de curere saaledis / at de hielper fleere til Døden end til Liffvet. 

At Patienter retteligen oc vel kunde cureres, da maa dennem endeligen hentes oc kaldes nogen / som paa Academier haffve studeret Medicinam. Der ere to ting / som fornemmligen skillier Menniskene fra Bæsterne / nemlig / Ratio & Oratio, Fornuften oc Talen. De begge perficeres paa Academier. Thi Fornuften ecvoleres ved Philosophiam, oc Talen ved Philologiam.  

De som in Aula eller til Hoffve skulle være Cancellarij, Consiliarij, Secretearij &c: Maa endeligen tilforn haffve studeret paa Academier. Hvorledis skulle mand saa gode oc dyctige Prædickantere / dersom Studiosi icke paa Universiteter dertil skulle præpareres oc bereedes?  

Det kand icke gaa vel til udi verdslig Politie eller udi Byer oc Steder / dersom ingen aff Magistraten eller Raadet / oc ey Syndicus paa Academier haffver studeret. En Krigs Officerer kand icke vel oc retteligen forrestaa sin Charge, dersom hand icke haffver været paa Universiteter oc der studeret.  

Hand skal jo forstaa sig paa fortification; der til tjener hannem Mathesis, fornemmeligen Geometria oc Arithmetica. Hand skal kunde minere, oc forstaa sig paa de naturlige Ting under Jorden; hand skal bruge adskillige stragemata oc Krigs Pusz / huilcke tit forrettes ved de naturlige Ting offver Jorden oc udi Luften / der til tiener hannem Physica.  

Een Krigs-Mand skal kunde definere fortitudinem eller Mandhafftighed / sampt andre Krigs-Dyder; der til tiener hannem Ethica. Dersom Alexander Magnus icke haffde studeret, oc aff den lærde Mand Aristoele ey haffde været informeret udi boglige Konster / da haffde hand icke været saa god en Krigs-Mand / som hand var.  

Vel maa bekiendis oc kand icke nectes / at der findes mange / som med naturel Judico, Vittighed oc Skarpsindighed ere saa begaffvede / at de i Feides oc Freds Tid / til høje Bestillinger in Aula oc in Republica, siunes / foruden Studering paa Academier, at være nocksom dyctige oc beqveme / ja dennem icke ilde at forrestaa oc forvalte.  

Men der aff følger det icke / at Academier eller Universiteter icke ere nyttige oc ey fornøden. Thi endoc de som frem for andre haffve naturlig Viszdom oc Forstand haffve behoff at studere paa Universiteter, eller ved Studeringer der at Perficeres. Ligesom mand seer vel ved et Lius / men bedre ved to Lius; eller mand meere oc bedre kand see med to Øyne / end med it Øye / effter det gammel Ordsprock / Oculi plus vident, qvam ocolus: Saa ocsaa den / som tillige med naturlig Vittighed oc Forstand haffver formedelst Studeringer paa Academier forhverffvet oc forskaffet sig Kundskab oc Forfarenhed udi boglige Konster / hand er meere dyctig oc beqvem til offentlige Bestillinger udi Geistlig oc Verdslig Stand at forrestaa oc betiene / end den som icke hafver Skarpsindighed kand exellere, eller i hvor stor den kand være.  

Thi det er / som Plutarchus hafver sagt; At Naturen eller Naturens Lius oc Vittighed foruden Lærdom oc Underviszning er blind; Ligesom / tuert om / Lærdom oc Underviszning i boglige Konster foruden Naturen eller foruden Ingenio oc Judicio, er til forgieffves.  

Hvorledis kand nogen aff Naturens Lius oc Vittighed alleniste / dersom hand icke haffver studeret / vide Constitutiones Imperiales oc være en god Jurist? Hvorledis kand nogen være eller bliffve en god Medicus, eller forstaa sig paa Siugdomme oc Urternes Kraffter / aff sig selff eller aff naturlig Skarpsindighed / foruden Experientz oc Forfarenhed / oc foruden Studeringer paa Universitetet?  

Meget mindre kand nogen bliffve eller være en god Theilogus; eller lære at forstaa Troens Artickler oc Guds Hemmeligheder / i hvor vittig oc skarpsindig hand aff Naturen monne være; med mindre hand udi Skoler oc Academier tracterer studium Theologicum, eller aff Guds Ord der undervises; efftersom det naturlige Menniske fatter icke de ting / som høre Guds Aand til: de ere hannem til Daarlighed. 

Verdslig Politie oc Regiering kand icke vel oc med Berømmelse administreres, dersom Magistraten icke haffver studeret, eller icke hafver lærde Mend hos sig / i hvor forstandig oc vittig den aff Naturen kand være.  

Udi de ulærdes actionibus oc decifionibus letteligen findes det / som aff de Lærde kand lastes oc straffes / materialiter eller formaliter.  

En klog oc skarpsindig / dog ulærd Aulicus, som aff sin Konge eller Første i Legation forsendes til en anden Potentat, som haffver lærde Aulicos eller Confiliarios, at tractere om højvictige tuistige Sager / som aff Pactis, statutis, privilegus oc lærde Mends Skriffter / endeligen maa decideres; Hand udi Conversation oc Collation med de Lærde ved sin naturlig Forstand / foruden Lærdom / intet kand udrette sin Herre til Ære oc Fordeel.  

Saa er det da vist oc sandt / imod bemelte Objection, at Academier eller Universiteter, ere som før bleff andraget / meget nyttelige oc gaffnlige. Jeg vil nu intet tale om den store Baade oc Fordeel / som Borgere oc Handvercks Folck kunde hafve aff Studenter, som sig paa Academiet opholde. Ey heller vil jeg nu meget tale om den store Heder oc Ære / som de Byer hafve / huor der er Academier, frem for andre Stæder / hvor der icke ere Universiteter.  

Vi ville formode / at vor liden Lund her i Skaane / udi fremtiden skal formedelst dette Academie blifve saa berømmelig oc kundbar udi Verden / som London udi Engeland. In summa, et heelt gandske Lands eller Riges Velferdt oc Velstand dependerer aff et Academie eller Universitet; huilcket Salomon vidner udi Viszdommens Bog; sigendis / de Vises Mangfoldighed er Verdens Salighed; det er / naar mange vise oc lærde Mænd forsamles / oc sticker Hoffderne sammen / da kand et heelt Land eller Rige der aff haffve sig Velferdt oc Velstand at forvente.  

Thi det Grædske Ord, som Guds Aand der bruger / icke alleniste bemercker Siælens Salighed / men endocsaa timelig Velferdt oc Velstand / saasom samme Ord bruges hos de Grædske Scribenter. En heel gandske dag kunde icke være nock til at fortelle oc beskriffve Academiers eller Universiteters Nytte oc Gaffn. Hvorfor vi udi denne materie icke lengere vilde lade os opholde.  

Men vi videre ville ligne vor Academie med Salomons Tempel / udi henseende til deris fornemmeste endelig Aarsag paa begge Sider. David hafde i Sinde at bygge Tempelen / oc Salomon opbygde den / til Guds Naffns Ære; huilcket udi vor opleste Text fire gange repeteres oc igientages; Oc ydermeere forklares udi den første Krønickes Bog / hvor David siger / at hand haffde i Sinde at bygge Tempelen / paa det HErrens Naffn oc Prisz kunde ophøyes i alle Land. 

I ligemaade haffver vor Naadigste Konge stifftet oc oprettet dette Academie, icke alleniste for den store oc mangfoldig Nytte oc Gaffns skyld / som tilforn bleff beskreffvet / men oc saa ja fornemmeligen til Guds Naffns ÆRE. 

Thi Potentater oc store Herrer skulle udi deris høje Actioner oc Bedriffter icke see hen til deris egen ære / at deris Naffn kand bliffve stort; Saa som Nabuchodonosor af sit Kongelig Slot stoltzerede oc sagde / Monne denne icke være den store Babylon / som jeg hafver bygt til et Kongelige Huus / ved min stercke Mact / oc til min Herligheds Ære.  

Men de udi høje oc store Ting / som de sig forretage / skulle alleniste søge Guds Naffns Ære / sigendis med David; Icke os HErre icke os / men giff dit Naffn Ære. Icke alleniste Potentater / men ocsaa privat Personer / ja alle Christne skulle formanes oc opmuntres / til at søge Guds Naffns Ære udi alle ting / eller at giøre alle ting til Guds Ære.  

Naar du lader dine gode Gierninger som Lius skinne for Menniskene i Verden / effter Christi Befalning; da skal du see hen til Guds Naffns Ære / nemlig at din Himmelske Fader kand prisis / som Christus selff det forklarer. Du maa icke giøre got i Verden for din egen æres skyld / at dit Naffn kand æres / eller at du kand roses af Menniskene / hvormed du haffver din Løn borte / som Christus siger. 

Der ere et slags aromata eller Uter / huilcket i sig selffve haffve en god Luct / men naar de antendes oc bluffer / da stincker de oc lucter ilde; Saa haffver det sig ocsaa med gode Gierninger; de udi sig selfve hafve en sød Luct for HErren oc ere hannem behagelige / efftersom hand selff haffver befalet dennem: Men naar et Menniskes Hierte der hos optendes oc brender aff Ærgierighed eller Hoffærdighed / da strax blifve de stinckende oc vederstyggelige for Gud; Saa som / til Exempel / at giffve Almysse / at bede Gud / oc faste / ere i sig selffve Gud behagelige; men naar der til kommer egen æres Begierlighed eller Hycklerij / da miszhager de Gud / saasom Christus selff det haffver forklaret. 

Den Tredie Part. 

OMsider skal dette Universitets Inauguration lignes med Salomons Tempels Indvielse / som beskriffves udi dette same Capitel, som vor Text er tagen aff. Dog ville vi her om gandske korteligen oc Summariske Viis handle. Salomons Tempels Indvielse / effter hans udgangen Mandat, skeede paa en ny / der til forordnet / Fest oc Høitid / udi Ethanim Maanet / som svarer til vor September Maanet.  

I ligemaade hafver det naadigst behaget Kongelig Majestat / at dette Academies Inauguration skulde højtideligen holdes udi nerværende Januarij Maanet / paa den 28. Dag / som aff CAROLO haffver sit Naffn / eller er Caroli Dag; at vi skulle erindre os de høje Velgierninger / som baade CAROLUS vor naadigste Konge / oc hans Maytsz: Her Fader Carolus Gustavis os i disse Lande bevist haffver; huilcke paa denne Dag / saa vel som oc her effter stedsze oc altid bør priseligen at ihukommes / thi vi endoc udi saadan maade / nest at frycte Gud / skulle ære Kongen.  

Til Tempelens Indvielse lod Kong Salomon forskriffve oc forsamle alle Israels Elske / alle Stammers Øffverster / ja alle Israles Mend oc Stender; særdelis alle Præster oc Leviter: Saa haffver vor Naadigste Konge til dette Academies Invielse med sin milde Placat inviteret oc hidkaldet aff dette gandske Land / oc nest hos liggende Lander alle Stender / Ridderskabet oc Adelskabet / Præsteskabet oc Borgerskabet; huilcke nu med Lydighed oc Underdanighed udi stor Mangfoldighed ere her tilstede / udi den Meening oc til den Ende / at de alle tilsammen ville gratulere dette ny Academie, eller ynke det Lycke; Ja at de eendrecteligen oc andecteligen ville udøse deris Bønner til Gud for dette Universitet, at hand vilde det velsigne.  

Thi dersom en eeniste Retfærdiges Bøn kand formaa meget / naar den er alvorlig / som S. Jacob skriffver. Meget meere maa da mange retfærdigis andectelige / endrectige / oc alvorlige Bønner være krafftige til at forhverve Velsignelse aff Himmelen offver dette Universitet. Paa en Cither eller Luth kand en eeniste Streng klinge vel udi Menniskens Ørne; men naar alle Strenge der paa tilhaabe harmonice klinger / da meere opfyldes Ørnene / oc Hiertet detz kraftigere bevegis.  

Saa klinger vel udi Guds Ørne et eeniste troendis Guds Barns Bøn / men manges sammenstemmende Bønner / som kommer aff Hiertet oc aff Troen / meere beveger oc opvecker Gud til at hielpe.  

En Stad eller Festning bestormes oc indtages / naar mange Soldater der til anløbe: I ligemaade / naar mange Retfærdige med deris Tro oc alvorlige Bønner eendrecteligen anholde hos Gud i Himmelen; da ligesom bemectiges Himmelen; saasom det formeldes udi Guds Ord / at Himmeriges Rige, lider Vold / oc de som giøre Vold (ved Troen / Bodfærdighed oc Bønnen) rycke det til sig. 

Særdelis beretter Guds Aand / beskrifvendis Tempelens Indvielse; at Præsterne oc Leviterne / huilcke der til / som sagt er / vaare forsamlede / bare oc førde alle Helligdommens Redskaffver / som vare i Paulunet eller Tabernakelen / ind for HErrens Ansict i Tempelen: I ligemaade de udvalde Guds Kare oc Redskaber / nemlig Professores oc Lærere / som aff Gud oc Kongen synderligen er udvalde oc beskickede til at tiene udi dette Academie, oc til at bære HErrens Naffn her effter for alle Nationer udi Verden / eller for Mennisker udi alle Lande.  

De nu formedelst Bønner ligesom frembæres for HErren oc offres hannem til behagelig Tieniste / aff dette stifftis alle Prouster oc mange Præster / som her ere forsamlede / at de udi Helligdommen / eller udi den helligste Christo kunde helliges oc velsignes. Thi Præsternes Bønner / naar de ere allvaarlige / ere i synderlighed krafftige til at velsigne. 

Ligesom Aaron i det gammel Testamente / giorde Røgelse for HErren aff det Røgelseskar / som stod paa det gyldene Altere / huilcket var sat for Forhenget oc for Naadestolen udi Helligdommen: Saa ocsaa de Retfærdiges / særdelis Aarons Sønners / eller Præsternes i det ny Testamente / deris Bønner ere Røgelse aff det gyldene Røgelsekar paa det gyldene Altere / som er for Stolen; Det er / de ere krafftige / oc som een velluctende Røgelse / behagligere for Gud / formedelst den rette Naadestols Christi Jesu, Værdskyld oc Fortieniste. 

Der Salomons Tempel indviedis / da kom der een tyck oc mørck Skye / som oplyste Tempelen; dermed betegnedes HErrens Præsentz oc Nærværelse / efftersom HErren udi det gammel Testamente pleyede at aabenbares udi en Skye / eller ved en Skye / hvorom kand læses paa adskillige steder. Thi / effterdi Gud boer udi et Lius som ingen kand komme til / huilcket intet Menniske haffver seet / oc ey kand see; oc ingen nogen tid haffver seet Gud; Da for den Aarsages skyld pleyede HErren i det gammel Testamente at aabenbare sig oc sin Nerværelse udi een Skye / ja ved en mørck Skye.  

Men udi det ny Testamente / hafver HErren aabenbaret sig udi en klar Skye / som vi læse / at der Christus aabenbaredis oc forklaredis paa Thabor Bierg / da offverskyggede en klar Skye Disciplene. Thi nu er det gammel Testamente / Sky / Skygge oc Mørckhed udi Christo affskaffet; efftersom Christus er det sande Lius / oc Retfærdigheds Soel.  

Dette er trøsteligt for Professorerne udi dette Academie; Thi effter detz indvielse skal deris Hiertes Tempel opfyldes icke med en mørck Skye / men med idel Lius oc Klarhed / aff Retfærdigheds Soel / oc det sande Lius Christo.  

Præsterne oc Leviterne i det gammel Testamente / oc udi Tempelens Indvielse / kunde icke staa oc giøre deris Embede for den tycke oc mørcke Skye / som opfylte Tempelen; Men effter dette Academies Indvielse / skulle Professores, oc Lærere der udi / letteligen oc retteligen kunde giøre oc forrette deris betroede Embede; fordi Christus der til skal giffve dem Forstands opliuste Øyne.  

Oc Liusens Fader skal her offveneder aff Himmelen gifve dem der til gode oc fuldkomne Gaffver. Der Salomons Tempel bleff indviet / da skeede der Tackoffer / hvor til mange tusinde Faar oc Øxen bleffve slacted. I ligemaade skulle oc ville vi paa denne Indvielses Fest oc Højtid ret nu effter Prædicken med vor Mund oc Læber offre Gud Tacksigelses Offer. Kong Salomon / udi Tempelens Indvielse velsignede alt Folcket: Saa er der ingen tuifl paa / at jo vor Salomon eller vor Naadigste Konge udi sine Bønner velsigner sit Folck eller sine Undersaatter.  

Jeg i dag paa vor Naadigste Konges vegne / oc effter hans Majestates naadigste Ordre oc Befalning skal velsigne all Folcket i denne Forsamling oc i dette Land / ja all Folcket udi gandske Sverrigis Rige. Det formeldis / for det sidste / udi Historien om Salomons Tempels Indvielse / at Folcket igien velsignede Kong Salomon: Saa skal paa denne Indvielses Fest oc Højtid all Folcket / som her er forsamlet / tillige med mig velsigne vor Salomon / eller vor Naadigste Konge / som er vel værd / at vi velsigne hans Majestat.  

Ligesom Jødernes Elske sagde til Christum om Høffviszmanden udi Capernaum, som haffde der opbygt Synagogoen; Hand er vel værd / at du giør hannem det; (som hand begierer; ) thi hand elsker vort Folck; oc hafver opbygt os Synagogen.  

Saa maa vi i dag sige til Christum om vor Naadigste Konge; Hand er vel værd / at du bønhør oc hielper hannem; thi hans Majestat elsker vort Folck i dette Land oc i denne Bye. Hans Majestat elsker os fattige Skaaninger / oc icke haffver forsmaaet denne liden Stad / som icke kand lignes med Capernaum, men hid indtil haffver været lige som en foractet Nazareth.  

Den haffver nu Kongl: Majestat formedelst dette ny Academie ophøyet / saasom der formeldis om Capernaum. Vi maa i dag sige til Christum om vor naadigste Konge; Hand er vel værd / at du bønhører oc hielper hannem; thi hand haffver opbygt os een Synagoge / ja en stor Synagoge / eller en Høy Skole; det er / hans Majestat haffver stifftet oc oprettet hos os et herligt Academie eller Universitet. Hvorfor vi ville velsigne Hans Majestat udi Bønnen / som nu i den HErres Jesu Naffn tillige med Tacksigelse skal forrettes. 

Thi effterat vi til dette ny Academies Inauguration oc Indvielse haffver brugt det første Middel / som Apostelen S: Poffvel der til haffver os commenderet, nemlig Guds Ord / huilcket vi med Andact hørt haffver; da følger nu det andet Middel hvorved alle ting kunde helligis / efter samme Apostels Underviszning / som er Bønnen; under huilcken forstaaes ocsaa Tacksigelse; som bør at være Indgang oc Begyndelse til vore Bønner / effter bemelte Apostels Exempel oc Formaning / saa liudendis / giører Tacksigelse udi alle Ting.  

Da ville vi nu paa denne vor Christelige Indvielsis Fest oc Højtid med vor Mund oc Læber offre Gud Tacksigelsis Offer / oc prise hannem for sine store og herlige os beviste Velgierninger; at vi icke / som David siger / skulle som ufornuftige Mule oc Esler være utacknemmelige.  

O du højværdigste Trefoldighed / Gud Fader / Søn oc hellig Aand / vi tacke dig / vi loffve dig / vi prise dig / fordi du haffver hidindtil undt os dit saliggiørende Ord reent oc uforfalsket med Sacramenternes rette Brug / du haffver sat dit Ordes Lius hos os saa høyt paa Stagen / at det klarligen skinner for os i disse Nordiske Lande oc Riger; vel haffver de vildfarende oc vildførende Lærere med Listighed vildet sig her indsnige oc indtrenge / men de hid indtil deris arglistig Anslag intet hafver formaaet.  

Dit Naffn være derfor æret ævindelig. Vi tacke dig / at du lader Blomstre det skiønne oc grønne Daniels Træ / vor Naadigste Herre oc Konge / saa vi under hans Majestates Skugge beskiermes oc opholdes; vi tacke dig / at du udi denne onde urolige Tid / oc udi de farlige Conjuncturer, som nu ere nesten udi alle Lande trint omkring os / haffver saa underligen bevaret os fra Krig og Feide / oc forleent os hid indtil god oc ønskelig Fred i disse Lande.  

Vi tacke dig at du haffver hidindtil velsignet Landet oc Vandet / sampt dette Riges Berckverck / at du os indtil denne Dag saa naadeligen haffver sparet / at vi icke ere omkomne i vore Synder. Særdelis tacke vi dig / at du dette Land oc Hertugdom / denne liden Bye oc Stad / som hidindtil haffver været ligesom een foractet Nazareth / haffver ophøyet / velsignet oc begaffvet med dette ny herlige Academie eller Universitet; huilcket vi din Faderlig providentz oc Godhed først oc fornemmeligen maa tilskrive oc tilregne.  

Saadan din store Gierning oc priselig Velgierning / skal saa lenge Verden staaer / icke forglemmes / men aff os / vore Effterkommere / Børn oc Børnebørn / stedtze ihukommes oc berømmes. 

Nest Gud i Himmelen vende vi os med vor Tacksigelse til hannem / som er een aff Guderne paa Jorden / nemlig til vor allernaadigste Herre oc Konge / Kong Carl / Sverrigis / Gottes / oc Vendes Konning etc: Hves Majestat / som en god Landsens Fader / saa vel haffver forsiunet oc forsørget sine tro Undersaatter udi dette Land oc i denne Bye / med alt det som dennem til Velstand tiene kand / oc særdelis med dette ny herlig Academie oc Universitet, huilcket hans Kongl: Maytt: ligesom den anden Salomon fuldkommeligen haffver i Verck stillet / effterat det først aff hans Her Fader / Carl Gustaff, højloffligt i Hukommelse / ligesom aff den anden David, haffde været betenckt oc begynt; Ja hans Maytt: haffver dette Academie med høye oc herlige Privilegier eller Friheder mildeligen oc naadeligen begaffvet; saa vel som oc dennem / som der udi skulle profitere oc lære gode stipendia eller Befoldinger rundeligen oc rigeligen til aarlig Underholdning / haffver deputeret oc forordnet; med den naadige Intention, oc til den Christelige Ende / at her effter dette Lands oc nest hosliggende Landers Ungdom / ja endoc Udlendiske Studenter, kunde udi boglige Konster oc gode Sæder / desz bedre oc meere forfremmes / til Guds Ære / Christi Kirckes Opbyggelse / oc vort kiere Fædrenelands ynkelig Forkofring oc Tiltagelse udi alle Stater.  

Det er tilbørligt / at vi ocsaa tacker Hans Majestates Frue Moder / vor naadige Dronning / Hedevig Eleonora, oc de høyvise Regierings Herrer / Rigens Hr. Drosten / Hr. Feldt-Herren / H. Ammiralen / H. Cacelleren / som udi hans Majestates umyndige Aar ere Tutores oc Regni Administratores, at de icke alleniste Rigens Gaffn oc beste i Allmindelighed med sunde Raad oc virckelige Daad søger oc efftertracter; Men udi sær / Kongl: Mayttz: høypriseligt Forsæt oc Anslag / anlangendis dette Ny Academie eller Universitet, at fundere, stiffte oc oprette / haffver med største dexteritet, Flid oc Iffver til en ynkelig effect oc Endelighed bract oc befordret.  

Vi tacke samptlige Rigens Raad og Herrer / som der til iligemaade haffve coopereret, oc saadant gudeligt Verck troligen affisteret.  

Effter Tacksigelse indfalde vi nu til den høyeste Guds Majestat med vore andectige oc alvorlige Bønner. O allmectige oc barmhiertige Gud / du endnu fremdelis indtil Verdens Ende / lad dit hellig Ord med de høyværdige Sacramenters rette brug hos os bliffve uforfalsket; Affvende oc forhindre alle vildførende Lærere / som med Listighed vilde sig i din Kircke hos os indsnige oc indtrenge; der imod udsend fremdelis tro / retsindige oc flittige Arbeidere i din Høst / giør dennem / som Ordet skulle fremføre oc tilhøre / krafftig Bistand med din Hellig Aand / at alting kand forrettes udi din Menighed hos os / retteligen / dit Nafn til ære / oc mange til evig Salighed.  

Du Kongernes Konge bevar oc velsigne nu oc altid / naadeligen oc vel / baade paa Legemens oc Siælens vegne / vor naadige Konge / Kong Carl / Sverrigis Gothis oc Vendis Konge etc: Lad hans Mayestat opvoxe i din sande Fryct / oc udi alle Christelige Heroiske Dyder tiltage oc forfremmes jo meere oc meere; Lad Hans Mayestat leffve / ja lenge leffve / disse Lande til Velfart / ja heele Christendommet til Trøst oc Glæde.  

HErren bønhør vor Konge i Nød; Jacobs Guds Naffn beskierme hannem / oc styrcke hannem aff Zion; Hand giffve hannem hvad hans Hierte begierer / oc fuldkomme alle hans Anslag.  

O Gud holt ocsaa din høje Guddommelig Beskiermelse offver hendes Mayestat / Enck-Dronningen / Hedevig Eleonora; bevare hende fra all Sorrig / oc ulycklig Tilfald / velsigne hende med all Aandelig oc timelig Velsignelse; und hendes Mayestat den Glæde / at hun i mange Aar maa see sin Høybaarne Søn sidde paa sin Kongelig Throne / oc fryde sig offver hans Mayestates lycksalig Regimente.  

Raadsens Engel oc Viszdommens Aand være stedtze hos de høje Regierings Herrer / oc samptlige Rigens Raad / at de i denne farlige Tid oc altid kunde raade oc giøre det / som HErren kand være behageligt / oc Undersaatterne tienligt eller gaffnligt.  

Forbarme dig O naadige Gud oc Fader / offver alle Indvaanere udi Sverrigis Rige / særdelis i dette Lands egn Adel oc U-Edel / Geistlig oc verdslig / Høye oc Laffve / Rige oc Fattige / Store oc Smaa / Gamle oc Unge. Forlad os alle vore Synder / oc straff os icke som vi haffve fortient / giff os din Velsignelse aff Landet aff Vandet aff Bergvercket; Velsigne Rigens Krigsmact baade til Lands oc Vands.  

Du mildeligen affværge oc affvende fra os de gruelige Landeplager / som din retfærdige Vrede truer os med / saasom Pestilentze oc andre farlige smitsomme Siugdomme / Hunger oc Dyrtid / utimelig Værlig / Jordskiæl / Ildskade oc Vandfloed; Ja Krig oc Blodstyrtning.  

Und os her effter oc fremdelis at niude oc beholde den gode Landefred / oc tillige med Kirckefred / Huus-Fred / Hiertens oc Samvittigheds Fred. Forleene os Fred udvortis / Fred indvortis; giff os den timelig oc Aandelig Fred her paa Jorden / oc siden den ævige Fred udi Himmerige.  

Særdelis oc i synderlig paa denne Dag som er CARLS Dag oc Indvielsens Fest / bede vi dig / O fromme oc trofaste Gud / at du vilde stadfeste din Godhed / oc lade dit milde Ansict her effter stedtze oc altid skinne offver dette Kongelige Giøthe Riges oc Caroliniske Academie, som saa vel er funderet oc oprettet / oc nu ved Ordet oc Bønnen / indvies / helliges / oc offres dig / vor Gud oc HErre / til ære oc velbehagelige Tieniste.  

De Huuse som ere udvalde oc beskickede til at være her effter Auditoria eller Collegia, udi huilcke Professores skulle læse oc disputere, nu confecerers, indvies / oc helliges / ved Ordet oc Bønnen / at de skulle her effter være affsondrede oc affskilte fra forrige prophan oc verdslig / til Geistlig oc Academiske Brug; Vi bede dig O helligste Gud / at du effter dit Løffte vilde der stiffte dit Naffns Ihukommelse / oc komme did med din Velsignelse.  

Fuldkomme det gode Verck som nu begyndis / oc lad velbemelte Universitet, som din Eyendom / ja som din Øyesteen / synderligen være dig befalet til Beskiermelse oc all Velsignelse. Ligesom du selff der til haffver været den første oc fornemmeste Fundator oc Stifftere / saa betee fremdelis oc her efter ydermere din Godhed mod dette Academie, til at conservere oc ved lige holde det indtil Verdens Ende.  

O høyeste oc Majestetiske Tre-Eenighed / velsigne oc bevare baade dennem / som der udi hereffter skulle profitere, læse oc disputere, saa vel som oc den studerende Ungdom / som der udi skulle læres oc undervises; Du lade dit Ansict skinne ofver dem oc giff dem Fred. O Gud Fader / du med din Faderlig Kierligheds oc omhues Arme omfaffne dennem. 

Du aff din Faderlig providentz altid forsiune dette Academie med gode / dyctige / vel qvalificerede / Gudfryctige oc Gudelskende / tro oc flittige Professorer eller Lærere; oc giff dennem til deris betroede Bestilling gode Gaffver her offven neder aff Himmelen / at de oc andre derfor kunde dig / som een god Liusens Fader / loffve oc prise.  

O Guds Søn Jesu Christe, du som est een Meglere imellem Gud oc Menniskene / giør altid Forbøn hos din Himmelske  Fader for dette Academie oc desz Forvante til all Prosperitet oc Lycksalighed. 

Du som est Retfærdigheds Soel / giff Maane oc Stierner Glantz oc Skin paa denne Academiske firmament oc Himmel. Du høyeste oc ypperste Rabbi, Mester oc Lærere / hielp alle dette Universitetes Magistros, Doctores oc Professores, at de retteligen oc vel kunde liuse oc skinne for deris Tilhørere oc Discipler / baade med Lærdom oc Exempel.  

Hielp ocsaa dette Academies studerende Ungdom / at den hereffter lycksaligen oc vel kunde forfremmes udi boglige Konster oc gode Sæder / jo meere oc meere. O hellig Aand / du søde Kierlighed / sammenbind / udi dette Academie, alles Hierter med Kierligheds Baand / at der kand være Fred oc Eendrectighed / imellem Collegas Indbiurdes / imellem Studiofos Indbiurdes / imellem Lærere oc Discipler tilhaabe.  

Du som i Gaffver est siufold / salve dette Academies Forvante med din Aandelige Salve / at de med dine Gaffver bliffve besætte. Lad dette Universitet her effter være dit Vercksted / Viszdoms oc adskillige Videnskabers / Gudfryctigheds oc alle Christelige Dyders Vercksted; Besøg dette Academie med din Miskund / at Satans Rige formedelst det kunde forstyrres / oc der imod Christi Rige opbygges oc forfremes / Guds Nafn til Ære / oc mange baade udi disse oc andre Lander til timelig Velfart oc ævig Salighed. 

Dette er alles voris Ynske i Jesu Christi Naffn / som vi slutte med HErrens Bøn / sigendis atter aff Hiertet; Fader vor / etc. 

Ydermere / efftersom det iblandt de Christne er brugeligt / naar nogen ny u-sædvanlig / oc stor Velgierning er et Land eller een Stad vederfaret / at mand da gierne Gud til Ære siunger udi vore Kircker Ambrosij oc Augustini Loffsang / Te Deum laudamus.  

Oc effterdi Gud oc Kongen dette Land oc denne Bye haffver beprydet / ophøyet / oc begaffvet med et nyt herligt Academie eller Universitet, som aldrig tilforn hafver været; Oc Gud til desz Inauguration eller Indvielse paa denne Tid haffver forleet Naade / Lycke oc Velsignelse; Item vi i dag / som er CARLS Dag / erindrer os / at Gud saa vel haffver hid indtil velsignet / sparet oc bevaret / vor Naadigste Konning / Kong Carl; da er det billigt oc tilbørligt / at vi for saadanne høye Velgierninger priser oc loffver vor HErre med bemelte Loffsang / huilcken vi nu ville siunge paa vor Moders Maal / saaledis liudendis; O Gud vi lofve dig rc.