Det er jo mærkeligt, ik?
En skoleuge på 37 timer burde være nok, men det er det ikke
Med 1-2 timers lektier om dagen forventes det, at vi tager skolearbejde med hjem, som om vores tid hjemme ikke er vores egen.
Jeg husker en aften i 9. klasse, med lektier jeg havde været i gang med i flere timer.
Jeg stirrede blankt på skærmen.
Og jeg kunne ik komme videre. der brød sammen og kom ikke i skole i en hel måned.
Men på en eller anden måde. Var det hvad jeg havde brug for, jeg følte ikke jeg røg bagud, tværtimod.
Der kunne jeg endelig trække vejret og tænke.
Jeg stilte spørgsmålet.
Lærer jeg egentlig noget af lektierne? eller er det unødvendig pres, efter en lang dag i skolen, skal det nu gå så vidt før man får den ro man har brug for.
Lektier tager vores tid. Tid vi kunne bruge på, hvad vi synes er vigtigt, kreativitetstid, hviletid, tid med venner og familie.
Vi bliver fortalt, at lektier hjælper os med at lære bedre. Men noget tyder andet. Lektier lægger pres på os, så vi ik får den ro og hvile vi har brug for.
Det fylder vores aftener. vores weekender og endda vores ferie. Vi lærer ikke bare fagene, vi lærer at vi ikke kan give os selv fred.
En skoleuge på 37 timer burde være nok, men det er det ikke
Med 1-2 timers lektier om dagen forventes det, at vi tager skolearbejde med hjem, som om vores tid hjemme ikke er vores egen.
Jeg husker en aften i 9. klasse, med lektier jeg havde været i gang med i flere timer.
Jeg stirrede blankt på skærmen.
Og jeg kunne ik komme videre. der brød sammen og kom ikke i skole i en hel måned.
Men på en eller anden måde. Var det hvad jeg havde brug for, jeg følte ikke jeg røg bagud, tværtimod.
Der kunne jeg endelig trække vejret og tænke.
Jeg stilte spørgsmålet.
Lærer jeg egentlig noget af lektierne? eller er det unødvendig pres, efter en lang dag i skolen, skal det nu gå så vidt før man får den ro man har brug for.
Lektier tager vores tid. Tid vi kunne bruge på, hvad vi synes er vigtigt, kreativitetstid, hviletid, tid med venner og familie.
Vi bliver fortalt, at lektier hjælper os med at lære bedre. Men noget tyder andet. Lektier lægger pres på os, så vi ik får den ro og hvile vi har brug for.
Det fylder vores aftener. vores weekender og endda vores ferie. Vi lærer ikke bare fagene, vi lærer at vi ikke kan give os selv fred.
Tænk på os der har det svært derhjemme, svært socialt.
Os, der ikke har et stille sted at være,
Os som kæmper Hver Eneste dag.
For os er lektier ikke en læringsproces, men en daglig påmindelse om at vi ikke er gode nok.
Og det er der, det går galt.
Vi frygter det værste,
Deltager ikke i timerne,
Pjækker og ryger bagud. Alt for ikke at blive udstillet.
Os, der ikke har et stille sted at være,
Os som kæmper Hver Eneste dag.
For os er lektier ikke en læringsproces, men en daglig påmindelse om at vi ikke er gode nok.
Og det er der, det går galt.
Vi frygter det værste,
Deltager ikke i timerne,
Pjækker og ryger bagud. Alt for ikke at blive udstillet.
Vi har brug for en ny måde at tænke lektier på.
Hvor vi fokuserer på kvaliteten over kvantiteten.
Der hvor vi kan spørge og forstå.
Hvor der effektivt bliver arbejdet med de vigtigste punkter, så vi slipper for at tage arbejde med hjem, man ikke har forstået.
Så lys fra skærmen, sved på panden, tårer der triller ned, ikke er nødvendigt.
Så man undgår at sidde ved spisebordet og føle sig Uduelig.
Jeg syntes bedst om fag, Hvor der ikke er lektier til hvert modul. hvor jeg trygt kan gå ind i timen, og vide at jeg kan følge med.
Uden at skulle huske lektierne fra dagen før, uden at skulle aflyse planer for at læse op på lektierne, uden at frygte at blive sat i en situation hvor jeg ikke kan forstå, eller huske materialet.
Timer hvor undervisningen er struktureret så, alle kan forstå og følge med.
Det er sådan det burde være.
For når vi bliver voksne, forventes det ikke, at vi tager arbejdet med hjem hver eneste dag. Det skaber mistrivsel og stress.
Alligevel lærer vi det som unge.
Hvorfor forbereder vi os på et liv, som føles som et konstant hamsterhjul, hvor man aldrig kan slappe af.
Så Forestil jer. Fritid uden lektier.
Hvor folk er engangeret, og friske i timerne,
Hjemmet er tiden hvor vi kan slappe af med venner og familie.
Tiden til at dyrke vores egne interesser.
Tiden til at være unge, før vi skal arbejde til vi bliver 70.
Dog vil nogen mene lektier er Det der lærer os ansvar og selvdisciplin.
Og det er også rigtigt nok. Men vi lærer ansvar på en måde, der presser os til bristepunktet. Hvorfor ikke gennem gruppearbejde, nysgerrighed, og motivation. Hvor vi i fællesskab hjælper hinanden, og udvikler vores styrker og lærer af vores svagheder. Hvor frygten for at blive udstillet ikke sker.
Folk siger skolen klargør os til voksenlivet, arbejdslivet.
Det er skræmmende, men også forkert, for sådan er det ikke.
Vi har så travlt med at komme videre, at vi glemmer det gode ved at lære vi vil gerne lære. Som mennekser vil vi forstå verden omkring os men samtidig leve vores liv.
Leve vores liv med god motion, god søvn og egne interesser der gør os glade og lærer os selvdiciplin.
Ægte selvdiciplin.
Vi skal stoppe hamsterhjulet. Vi skal sige farvel til stressende lektier og sige goddag til et liv hvor skolen og hjemmet ikke presses sammen.
Hvor læring er inspirerende, ikke en byrde.
Hvor folk er friske, motiveret og ikke er bange for at stille spørgsmål.
Hvor nysgerriheden og kvaliteten tager plads.
Sammen kan vi få de 1-2 timers lektier lavet om til 1-2 timers frihed.
Sammen kan vi skabe denne forandring. Sammen får vi en sund udvikling.
Det ville jo være fantastisk. Ik?
Hvor vi fokuserer på kvaliteten over kvantiteten.
Der hvor vi kan spørge og forstå.
Hvor der effektivt bliver arbejdet med de vigtigste punkter, så vi slipper for at tage arbejde med hjem, man ikke har forstået.
Så lys fra skærmen, sved på panden, tårer der triller ned, ikke er nødvendigt.
Så man undgår at sidde ved spisebordet og føle sig Uduelig.
Jeg syntes bedst om fag, Hvor der ikke er lektier til hvert modul. hvor jeg trygt kan gå ind i timen, og vide at jeg kan følge med.
Uden at skulle huske lektierne fra dagen før, uden at skulle aflyse planer for at læse op på lektierne, uden at frygte at blive sat i en situation hvor jeg ikke kan forstå, eller huske materialet.
Timer hvor undervisningen er struktureret så, alle kan forstå og følge med.
Det er sådan det burde være.
For når vi bliver voksne, forventes det ikke, at vi tager arbejdet med hjem hver eneste dag. Det skaber mistrivsel og stress.
Alligevel lærer vi det som unge.
Hvorfor forbereder vi os på et liv, som føles som et konstant hamsterhjul, hvor man aldrig kan slappe af.
Så Forestil jer. Fritid uden lektier.
Hvor folk er engangeret, og friske i timerne,
Hjemmet er tiden hvor vi kan slappe af med venner og familie.
Tiden til at dyrke vores egne interesser.
Tiden til at være unge, før vi skal arbejde til vi bliver 70.
Dog vil nogen mene lektier er Det der lærer os ansvar og selvdisciplin.
Og det er også rigtigt nok. Men vi lærer ansvar på en måde, der presser os til bristepunktet. Hvorfor ikke gennem gruppearbejde, nysgerrighed, og motivation. Hvor vi i fællesskab hjælper hinanden, og udvikler vores styrker og lærer af vores svagheder. Hvor frygten for at blive udstillet ikke sker.
Folk siger skolen klargør os til voksenlivet, arbejdslivet.
Det er skræmmende, men også forkert, for sådan er det ikke.
Vi har så travlt med at komme videre, at vi glemmer det gode ved at lære vi vil gerne lære. Som mennekser vil vi forstå verden omkring os men samtidig leve vores liv.
Leve vores liv med god motion, god søvn og egne interesser der gør os glade og lærer os selvdiciplin.
Ægte selvdiciplin.
Vi skal stoppe hamsterhjulet. Vi skal sige farvel til stressende lektier og sige goddag til et liv hvor skolen og hjemmet ikke presses sammen.
Hvor læring er inspirerende, ikke en byrde.
Hvor folk er friske, motiveret og ikke er bange for at stille spørgsmål.
Hvor nysgerriheden og kvaliteten tager plads.
Sammen kan vi få de 1-2 timers lektier lavet om til 1-2 timers frihed.
Sammen kan vi skabe denne forandring. Sammen får vi en sund udvikling.
Det ville jo være fantastisk. Ik?
