Som vi nærmer os påskedagene i et land, der ligger øde hen, uden udsigt til fuldfede frokoster og andre fornøjelser i flok, er det oplagt at spørge sig selv, om krisen efterhånden kradser. Lidt?
Hvis svaret er ja, foreslår vi at tage et kig 100 år tilbage i tiden, for der befandt Danmark sig også i krise. Dengang gjaldt det bare en af de største forfatningskriser nogensinde i landets historie og ikke en pandemi.
“Der er noget særligt ved sammen med andre at følge begivenheder, mens de udspiller sig. Store sportsbegivenheder, månelandingen, murens fald. Det handler om at være en del af en større, kollektiv oplevelse. At kunne sige, at man var der, befæster tilhørsforhold og lægger grunden til en fælles erindring”.
Sådan indledte Niels Grønkjær, præst i den grundtvigske valgmenighed Vartov i København, sin prædiken palmesøndagfor et år siden.
Mette Frederiksen gør det. Dronning Margrethe II gør det. Og Poul Hartling og Thorvald Stauning gjorde det.
I krisetider bliver der appelleret kraftigt til danskernes samfundssind, når landets ledere skal tale til befolkningen. Stærkt værdiladede ord som fællesskab, ansvar og sammenhold tages i brug igen. Og igen.
En ny uges isolation truer, og behovet for kvalificeret tidsfordriv stiger støt.
På Danske Taler har vi alletiders bud på et halvdagsprojekt, du kan kaste dig over, når samtlige Netflixserier er streamet, og kongerækkerne er memoreret.
Mogens Lykketoft husker ikke den allerførste gang. Den første gang, han holdt en tale. Hvor den blev holdt. Hvem den var tilegnet. Eller hvad den omhandlede. Til gengæld mindes han tydeligt den første gang, han skulle træde op på en talerstol og frygten for at stå dér skulle overvindes.
Det var dengang, den purunge Lykketoft, som formand for elevforeningen på Frederiksberg Gymnasium, blot skulle introducere den egentlige hovedperson og taler; den socialdemokratiske politiker og minister K.K. Steincke. Men aldrig før og aldrig siden har Lykketoft forberedt sig så grundigt på at tage ordet. Hver en formulering blev endevendt, nedskrevet og indøvet foran spejlet i dagene op til den store debut. For selv om det egentlig ikke var en tale, Lykketoft skulle præstere, så føltes det sådan. Og iblandet ærefrygten for den egentlige taleholder var skrækken for at stå på talerstolen.
FOKUS: Genforeningsjubilæet 2020 I foråret 2020 bliver 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark markeret med forskellige events og aktiviteter landet over. Danske Taler har indgået et samarbejde med Genforeningen 2020 om at indsamle taler og skabe opmærksomhed omkring vores projekt.
NYE TALER: Nytårstaler, juleprædikener og borgmestertaler Nytårsaften 2019 talte en forkølet Dronning Margrethe om klimakrise, ensomhed og antisemitisme. Dagen efter satte Statsminister Mette Frederiksen fokus på udsatte børn i sin nytårstale. Begge taler er at finde i vores arkiv.
Mette Frederiksen har netop vundet prisen Årets danske tale 2019 for sin tale til Godhavnsdrengene. I sin takketale understregede hun, at prisen skulle deles med Poul Erik Rasmussen fra foreningen Godhavnsdrengene samt hendes taleskrivere. Prisen blev overrakt af Danske Taler og Rhetor på den årlige taleskriverkonference Logograf.
Her takkede hun både Godhavnsdrengene og sine taleskrivere. Hun sagde bl.a. "(...) I er rigtig, rigtig vigtige. Jer, der skriver taler i dag. (...) I bærer historierne i jer og med jer og den kunstform og det håndværk, det er at skrive en god tale. Og taler overlever. Altså gode taler overlever vores tid og vores historie, og derfor er det vigtigt."