Det er højsæson for hvide huer med farvede bånd, røde bær og løsslupne fester for ungdommen. Og hvor der er fest, er der som bekendt taler.
Hvis du skal holde fest for en hvid hue, hvis du er rektor, eller den stolte mor, far, søster, bror, onkel eller kæreste til festens midtpunkt, hvis du har brændende lyst til at tage ordet og give den unge et par kloge ord med på vejen, som den unge faktisk husker, når rusen har lagt sig, og hvis du helst vil undgå for mange udslidte klicheer og de hændervridende drys af onkelhumor, som får hovedpersonen til at rødme dybere end båndet på huen, så er du kommet til det helt rette sted.
Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at Jennie Sejr Junghans per 14. juni 2021 indtræder i Danske Talers sekretariat. Jennie er uddannet cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og snart også ph.d. i historie fra European University Institute i Firenze. Jennie er desuden tilknyttet censorkorpset for historie.
Jennie har speciale i kulturhistorie og skal med sin brede historiefaglige baggrund og sin indgående erfaring med arkivarbejde kvalificere de historiske taler i Danske Talers samling.
Danske Taler har fået støtte af Augustinus Fonden og Kvindernes Bygnings Fond til to nye indsamlingsprojekter, der skal øge samlingen af historiske taler og indgå i forskellige formidlingsprojekter. Bevillingerne gør det muligt for Danske Taler at gøre endnu flere væsentlige taler fra Danmarks historie frit tilgængelige for alle.
Augustinus Fonden støtter indsamlingsprojekt, der styrker bevidstheden om talens betydning i Danmarks demokratihistorie
Politiken bragte for nyligt en rigtig fin artikel om den unge snedker Anny Berntsen. Navnet klinger nok ikke særlig bekendt for de fleste, for kvinden, der står bag tilblivelsen af den vel nok mest berømte og eftertragtede talerstol i landet, fik et tragisk endeligt og gik mere over i glemmebogen end i kulturhistorien.
Inspireret genfortæller vi her historien om, hvordan Folketingets talerstol blev til og anbefaler samtidigt varmt journalisterne Sidsel Welten og Inger Christine Løwes avisfortælling om den personlige tragedie, der blev den unge snedkerkunstners skæbne kort tid efter, stolen stod færdig i 1917. Den kan stadig læses i Politiken.
Kvindernes Internationale Kampdag er en af de helt store datoer i talekalenderen, og den skal ikke gå upåagtet hen i år, selv om forsamlingsforbuddet forhindrer en analog fejring af mærkedagen. Der er nemlig masser af kvindekamp at finde online. Nedenfor finder du en lille guide til, hvor der bliver holdt taler i år.
Inden du finder vej til de digitale kamppladser vil vi dog varmt anbefale dig at trykteste din viden om kvindesagens store mærkesager, formødre og landvindinger i vores spritnye quizformat, som vi naurligvis indleder med ti skarpe spørgsmål om ligestillingsdebattens historie. Test din viden her.
Retoriklærerforeningen og Danske Taler indbyder hermed alle elever, der enten har eller har haft retorik som valgfag, til at deltage i en landsdækkende konkurrence, hvor Danmarks bedste retorik-elev 2021 kåres.
Sådan deltager du Skriv en ”hold ud”-tale med udgangspunkt i coronakrisen og den aktuelle nedlukning. Talen skal italesætte den krise, vi står i på grund af corona, men dit fokus i talen skal være at tale som ung til andre unge og indgyde dem håb i en vanskelig tid.
Uanset hvor stramt coronaspændetrøjen bliver knappet om os, når årets sidste dage går på hæld, vil retten til at slå på glasset for at holde en nytårstale forblive fri. Her på Danske Taler forestiller vi os, at behovet for at sætte ord på det år, der gik, bliver ualmindeligt stort. Vi tror med andre ord, nytårstalen vil blomstre som aldrig før.
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad der vil blive sagt. Vil alle nytårstalere italesætte året som et sandt annus horribilis, eller var 2020 faktisk et lille mirakel, et annus mirabilis for nogle? Hvordan har den danske folkesjæl det egentlig på toppen af coronapandemiens bølge? Hvad tager vi med os? Har vi lært noget? Hvad har vi mistet, og hvad håber vi på?
De sidste uger har der verseret en debat om den kønsfordeling, der tegner sig på listen af kanoniserede forfattere. Med stillingen 13-1 i de mandlige forfatteres favør er Karen Blixen p.t. den eneste kvinde på listen. Hvor er alle de andre kvindelige forfattere, der debuterede under det moderne gennembrud, spørges der? Her, svarer vi.
At Karen Blixen er ene kvinde blandt 14 navne på listen over kanoniserede forfattere i dansk litteratur er i øjeblikket til debat, for hvor er alle de andre bemærkelsesværdige kvinder, der var med til at gøre det moderne gennembrud moderne? Hvor er den kanoniserede Johannes V. Jensens søster og storsælgende forfatter, Thit Jensen? Hvor er Emma Gad?
Sofie Linde modtager i dag prisen Årets Danske Tale for det brag af en tale, hun holdt ved Zulu Comedy Galla den 26. august i år. I sin takketale fortæller hun for første gang om, hvad der motiverede hende til at holde netop den tale. Og motivationen. Ja, den er faktisk meget enkel.
"Det kan også være, at der ikke sker en skid, men så prøvede du," sagde Sofies Linde far beroligende til hende, dagen inden Zulu Comedy Galla skulle løbe af stablen. "Og derfor, med det argument in mente, gjorde jeg det," fortæller Sofie Linde: "Fuldstændig og aldeles uvidende overfor det gigantiske efterspil, som den ville have. For der skete en skid.
Det kan godt være, at corona har været på alles læber, og at vi næsten har glemt, hvad vi ellers skal tale om. Og det er uomgængeligt, at statsministeren og myndighederne har haft ekstraordinært meget taletid. Alligevel er det langt fra givet, at Årets Danske Tale går til en coronatale eller til en solidt etableret taler.
Vi skal langt tilbage i historien for at finde en periode, hvor den siddende statsminister har haft så meget taletid, som Mette Frederiksen har nu. Men det betyder ikke, at spørgsmålet om, hvem der skal modtage Årets Danske Tale er afgjort. Langt fra, faktisk, hvis man spørger den nyudnævnte professor i retorik og medlem af det panel, som skal træffe afgørelsen, Lisa Villadsen:
Den første tale gjorde indtryk, og de fleste roste hende til skyerne. Nu har vi vænnet os til en lind strøm af sindige opfordringer og påbud, og spørgsmålet er, om hun stadig gør så stærkt indtryk. For hvordan taler Mette Frederiksen egentlig til os? Er hun en stor talekunstner, eller taler hun ned til nationen med sit stavepladesprog? Danske Taler har spurgt to fremtrædende danskere, der står stejlt på hver deres side af de delte vande.
Om to måneder uddeler Danske Taler en pris til den dansker, som har talt bedst og med størst aftryk i det forgangne år. I den forbindelse har Danske Taler spurgt en række erfarne talere om, hvem, de mener, skal have æren. Mogens Lykketoft smed prompte Mette Frederiksen på bordet. Sørine Godtfredsen fejede hende lige så hurtigt af.
Bertel Haarder kunne ikke drømme om at udeblive fra Folkemødet, hvis ikke det lige var for en pandemi. Men år efter år har partiledernes taler skuffet, og selv prædiker han hellere i Allinge Kirke, end han taler fra hovedscenen på torvet. Op til det aflyste folkemøde i år har Danske Taler snakket med Bertel Haarder for at tage temperaturen på den danske talekunst.
”En god tale skal have et godt indhold. Den behøver ikke have en retning, men den skal rumme noget ubestrideligt. Noget viden. Mening. Den skal give noget indhold videre. Den kan ikke kun indeholde meninger.”
Selvom forbuddet ikke gælder politiske forsamlinger er grundlovsdag i morgen udfordret af slumrende smittefare og trusler om tordenbrud. Dagen fejres imidlertid stadig såvel digitalt som analogt rundt omkring i landet.
Som de eneste, der foreløbig har meldt ud om en analog fejring, inviterer De Radikale og Liberal Alliance til åbne, analoge grundlovsfester.
“Fineste ungdom, med drømme, ønsker og håb, som coronakrisen for nu har sat på dvaletilstand.” Sådan indleder Geeti Amiri den “tale”, hun som en ud af fire markante danskere for nylig blev opfordret til at skrive af Berlingske Tidende.
Geeti Amiris tale er, ligesom Knud Romers, Morten Albæks og Martin Thorborgs, spækket med omsorg, gode råd, og hyldestord til alle de danske unge, der har sat deres liv på standby for at passe på hinanden og os andre. Skønt talerne ikke er blevet holdt for det publikum, de er tiltænkt, har vi alligevel valgt at optage dem i vores samling for at slå på tromme for de stemmer, der husker ungdommen lige nu. Tak til Berlingske for, at vi måtte.
Kunstner Mogens Jacobsen har i mange år lavet netkunst og digital formidling af kunst. Nu svinger han luppen henover talekunsten og analyserer den på helt alternativ vis og ned i mindste detalje.
Krisetid er taletid, og talekunsten har også optaget Mogens Jacobsen, der har skabt et værk, han selv kalder et ufuldstændigt forsøg på at udtømme en politikers tale. Talen, Jacobsen tager under kærlig behandling, er den, statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned med ved et pressemøde den 11. marts 2020.
Den store Scene i Fælledparken er flyttet til FH's Facebookside, hvor formanden for Fagforeningens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, har inviteret til kampdag under sloganet 1. MAJ LIVE – stærkere sammen, hver for sig.
Det tætpakkede program afvikles fra 10-11.15 og byder foruden Risgaard selv på båndede og livestreamede taler af statsminister Mette Frederiksen, formand for SF, Pia Ohlsen Dyhr, politisk leder af enhedslisten, Pernille Skipper, og repræsentanter fra Fagbevægelsens Ungdom.
På fredag er det 1. maj, og skønt kampdagsarrangementer og ølkassetaler er aflyst på stribe, arbejdes der, trods forsamlingsforbud og bødetrusler, hårdt på, at danskerne kan fejre solidariteten sammen.
Det er kun anden gang i de danske arbejderes historie, at 1. maj bliver aflyst. Siden den allerførste markering af den internationale kampdag fandt sted herhjemme i Fælledparken i 1890, er arrangementet kun blevet skrevet ud af kalenderen én gang. Dengang var det udbruddet af 2. verdenskrig, der satte en stopper for festlighederne. Nu er det en pandemi.
Danske Talers sekretariat på Frederiksberg søger en studentermedhjælper til ca. 10 timer om ugen i perioden 1. maj-31. december 2020.
Danske Taler er et offentligt støttet online museum og arkiv, der indsamler, offentliggør og formidler retorisk og historisk betydningsfulde taler på dansketaler.dk. Til at indgå i sekretariatets arbejde søger vi en studentermedhjælper, hvis hovedopgave bliver at korrekturlæse og standardisere alle taler i Danske Talers database. Talerne, herunder metadata og tags, skal standardiseres ud fra Danske Talers Standard for registrering af taler.
På Danske Taler har vi lavet et stort temarum, der sætter fokus på retoriske figurer og deres funktion i danske taler.
Vi har samlet en buket af sprogligt sprudlende taler, lavet en top ti over de mest anvendte retoriske figurer i talekunsten og lavet en lille quiz, der sender eleverne ud på en figurjagt i vores talesamling.