Arbejdernes Internationale Kampdag i nordisk perspektiv
Fællesskab og faglig kamp i Skandinavien
Første maj er arbejdernes internationale kampdag. Fra USA i vest til Kina i øst, fra Brasilien i syd til Norge i nord fejres og markeres arbejdernes kampdag den 1. maj. Røde faner med politiske slagord bæres i lange rækker af demonstranter, og solidaritet står højt på dagsordenen. I Sverige er 1. maj en national helligdag, mens fridagen i Norge og Danmark i stedet er indbygget i overenskomster. Bortset fra den forskel har Skandinavien haft en nært forbundet og ensartet arbejderbevægelse.
Første maj er arbejdernes internationale kampdag. Fra USA i vest til Kina i øst, fra Brasilien i syd til Norge i nord fejres og markeres arbejdernes kampdag den 1. maj. Røde faner med politiske slagord bæres i lange rækker af demonstranter, og solidaritet står højt på dagsordenen. I Sverige er 1. maj en national helligdag, mens fridagen i Norge og Danmark i stedet er indbygget i overenskomster. Bortset fra den forskel har Skandinavien haft en nært forbundet og ensartet arbejderbevægelse.
Arbejdernes kampdag har en 130 år lang historie. Siden den allerførste fejring af den internationale arbejderdag den 1. maj 1890 har 1. maj været en fast og central del af fagbevægelsens årlige manifestation for arbejderes rettigheder.
Oprindeligt var formålet med 1. maj at forene arbejdere i alle lande i kampen for en otte timers arbejdsdag. Datoen 1. maj blev vedtaget som demonstrationsdag i 1889 på en arbejdskongres i Paris, og året efter samledes titusindvis af mennesker for at demonstrere i Stockholm, Kristiania og København. Kampen for en otte timers arbejdsdag fortsatte under parolen "8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile" frem til 1919, hvor arbejdernes krav blev imødekommet i hele Skandinavien.
Efter at det oprindelige mål var nået, fortsatte 1. maj-traditionen med nye politiske kampe, for eksempel retten til betalt ferie og løn under sygdom.
I dag er 1. maj blandt andet et samlingspunkt for fagforeningsmedlemmer og et forum for faglige kampe. 1. maj-talen er både en epideiktisk (højtidelig) og en deliberativ (politisk) tale. Med tiden har 1. maj-talen nemlig udviklet sig fra at være en demonstrationstale med specifikt formulerede politiske mål til i lige så høj grad at være en hyldest til arbejderbevægelsens historiske kampe og landvindinger fra et nutidigt perspektiv. Talen har til formål at bekræfte og styrke fællesskabets værdier – solidaritet og lige rettigheder – ved at knytte dem til aktuelle politiske spørgsmål.
Repræsentanter fra både fagbevægelsen og politiske partier indtager talerstolen og mindes de sejre, som bevægelsen har opnået, hvilket normalt bruges som udgangspunkt for at argumentere for og opfordre til politisk handling.
I dette temarum har vi udvalgt nogle vigtige 1. maj-taler fra både arbejderbevægelsens aktører og fremtrædende politikere i hele Skandinavien. Vores samlinger indeholder mange flere 1. maj-taler, så hvis du vil fordybe dig i genren, er der rige muligheder i databaserne svensktal.se, dansketaler.dk og virksommeord.no.
Repræsentanter fra både fagbevægelsen og politiske partier indtager talerstolen og mindes de sejre, som bevægelsen har opnået, hvilket normalt bruges som udgangspunkt for at argumentere for og opfordre til politisk handling.
I dette temarum har vi udvalgt nogle vigtige 1. maj-taler fra både arbejderbevægelsens aktører og fremtrædende politikere i hele Skandinavien. Vores samlinger indeholder mange flere 1. maj-taler, så hvis du vil fordybe dig i genren, er der rige muligheder i databaserne svensktal.se, dansketaler.dk og virksommeord.no.
Det dröjde länge – alltför länge innan proletariatets föraktade söner och döttrar vaknade upp – kände skammen af att bära de bojor som sedan århundraden nedtryckt dem till jorden – fjättrat anden vid gruset och hindrat dem att varda fria till själ och kropp.
Vi vil et samfunn der alle er velkommen og ingen støtes ut.
Der alle får brukt sine muligheter.
Et samfunn med mer rettferdighet og mer fellesskap!
Et der alle er med!
Atter idag rejser vi kravet paa en 8 timers arbejdsdag, og vi samler stigende mandat om vort krav. Der demonstreres idag flere steder i landet end nogensinde før i denne sag. Og det skal hvert aar bli flere, det skal enhver nok faa se. Indtil denne store sag har fundet sin lykkelige løsning.
Israel har självklart rätt att försvara sig mot terrorister. Men övervåld, nya bosättningar och ständig förödmjukelse av palestinierna är inte rätta vägen.
Hela vår ideologi bygger på övertygelsen om att samhället faktiskt blir bättre om alla får vara med – att ingen ska behöva lämnas efter på vägen mot framtiden.
Kvinders og Børns Arbejde bliver brugt for at modarbejde Mændene, og derfor er det i alles Interesse, naar vi fordrer lige Betaling for lige Arbejde.
.jpg)
Det er nu 30 Aar siden, det i Paris blev besluttet hvert Aar at samle alle Verdens Arbejdere. Der var Helligdage nok for de andres Guder, for alle de blodige Krige, men vi savnede en, vor egen.
Idag går 400 000 människor arbetslösa. Vi kan bara ana hur många krossade drömmar det finns bakom de siffrorna. Hur många brustna självförtroenden. Hur mycket outnyttjad potential och förslösad energi.
Vänner! Mötesdeltagare! Det enda sättet att på allvar bekämpa rasism och högerextremism är att bekämpa arbetslöshet och växande klassklyftor. När kampen mot arbetslöshet och kampen för en rättvisare fördelningspolitik kommer i första hand – då upphör den sjukliga fixeringen vid etniska skillnader och vi kan se världens maktsammanhang klarare.
Vi KAN ikke forme fremtidens stærke fagbevægelse, hvis vi ikke først er nutidens. For den danske model har vist sit værd mange gange.
Det är lätt att bli dyster, men jag brukar försöka komma ihåg vad Joe Hill sjöng om. ”Sörj inte, organisera er!”.