Materialets opbygning
Materialet er struktureret så hver lektion indledes med en beskrivelse af læringsmål, forslag til struktur, og herefter følger selve lektionsbeskrivelsen. Det materiale, der er knyttet til lektion, fx historisk kontekst, taler og øvelser, findes umiddelbart under hver lektionsbeskrivelse.
Emne A: Danmark som kolonimagt
Emne A fungerer som en introduktion til forløbet og giver eleverne et overblik over Danmarks kolonihistorie. Eleverne skal blandt andet beskæftige sig med taler af nulevende danskere, der har rødder i Danmarks tidligere kolonier i Caribien og Ghana, og talere fra Grønland og Færøerne.
Emne A fungerer som en introduktion til forløbet og giver eleverne et overblik over Danmarks kolonihistorie. Eleverne skal blandt andet beskæftige sig med taler af nulevende danskere, der har rødder i Danmarks tidligere kolonier i Caribien og Ghana, og talere fra Grønland og Færøerne.
Emnet skal vække elevernes nysgerrighed på Danmarks kolonihistorie og Rigsfællesskabet og vise, hvorfor emnet er vigtigt og relevant i 2026.
Emne B: Grønland og Danmark
Under emne B beskæftiger eleverne sig med Grønlands historie og tilknytningen til Danmark. Eleverne skal beskæftige sig med udvalgte taler fra Grønlands historie frem til i dag, der viser udviklingen i forholdet til Danmark – fra koloni til amt, og fra hjemmestyre til selvstyre. Forløbet præsenterer eleverne for det komplicerede forhold mellem Grønland og Danmark og spørgsmålet om selvstyre.
Under emne B beskæftiger eleverne sig med Grønlands historie og tilknytningen til Danmark. Eleverne skal beskæftige sig med udvalgte taler fra Grønlands historie frem til i dag, der viser udviklingen i forholdet til Danmark – fra koloni til amt, og fra hjemmestyre til selvstyre. Forløbet præsenterer eleverne for det komplicerede forhold mellem Grønland og Danmark og spørgsmålet om selvstyre.
Emne C: Færøerne og Danmark
Under emne C beskæftiger eleverne sig med Færøernes historie og tilknytningen til Danmark. Eleverne bliver præsenteret for udvalgte taler fra Færøernes historie frem til i dag, der viser udviklingen i forholdet til Danmark – fra tiden som dansk amt til hjemmestyreordningen. Et gennemgående tema er spørgsmålet om Færøernes selvstændighed og tilknytningen til Danmark.
Under emne C beskæftiger eleverne sig med Færøernes historie og tilknytningen til Danmark. Eleverne bliver præsenteret for udvalgte taler fra Færøernes historie frem til i dag, der viser udviklingen i forholdet til Danmark – fra tiden som dansk amt til hjemmestyreordningen. Et gennemgående tema er spørgsmålet om Færøernes selvstændighed og tilknytningen til Danmark.
Emne D: Dansk-Vestindien
Under emne D beskæftiger eleverne sig med Dansk-Vestindiens historie og tilknytning til Danmark – fra koloniseringen i 1600-tallet til salget til USA i 1917. Eleverne bliver præsenteret for udvalgte taler af repræsentanter fra befolkningen, der blandt andet beskriver forholdet til kolonimagten Danmark og forholdene på øerne frem mod salget af øerne til USA i 1917.
Under emne D beskæftiger eleverne sig med Dansk-Vestindiens historie og tilknytning til Danmark – fra koloniseringen i 1600-tallet til salget til USA i 1917. Eleverne bliver præsenteret for udvalgte taler af repræsentanter fra befolkningen, der blandt andet beskriver forholdet til kolonimagten Danmark og forholdene på øerne frem mod salget af øerne til USA i 1917.
Emne E: Kampen om historien
Under emne E beskæftiger eleverne sig med, hvordan historie bruges, fortolkes og debatteres i nutiden. Eleverne arbejder med en tale til indvielsen af statuen ’I am Queen Mary’ i København, der er en hyldest til Mary Thomas, der var en af kvinderne bag arbejderoprøret på St. Croix i Dansk-Vestindien i 1878. Eleverne bliver introduceret for begrebet historiebrug og beskæftiger sig med, hvordan Danmarks kolonihistorie bliver forstået og debatteret i nutiden.
Under emne E beskæftiger eleverne sig med, hvordan historie bruges, fortolkes og debatteres i nutiden. Eleverne arbejder med en tale til indvielsen af statuen ’I am Queen Mary’ i København, der er en hyldest til Mary Thomas, der var en af kvinderne bag arbejderoprøret på St. Croix i Dansk-Vestindien i 1878. Eleverne bliver introduceret for begrebet historiebrug og beskæftiger sig med, hvordan Danmarks kolonihistorie bliver forstået og debatteret i nutiden.