Emne C: Færøerne og Danmark (3)
Færøske lagtingsmedlemmer m.fl. i et stort kor foran Lagtingshuset på den nationale festdag Ólavsøka (dansk: Olaj) d. 29. juli.
Hvad lærer vi?
Under emne C beskæftiger eleverne sig med Færøernes historie. I denne lektion arbejdes der med spørgsmålet om løsrivelse fra Danmark efter årtusindskiftet.
Forslag til struktur
1. Introduktion
2. Historisk kontekst: Den moderne selvstændighedsbevægelse (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen (15-30 min.)
4. Øvelse: Den moderne selvstændighedsbevægelse (20-40 min)
5. Perspektivering
2. Historisk kontekst: Den moderne selvstændighedsbevægelse (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen (15-30 min.)
4. Øvelse: Den moderne selvstændighedsbevægelse (20-40 min)
5. Perspektivering
Beskrivelse af lektion
1. Introduktion til lektion emne, læringsmål og struktur.
2. Historisk kontekst: Den moderne selvstændighedsbevægelse
Læreren spørger ind til elevernes viden om Færøernes historie og Rigsfællesskabet, fx:
2. Historisk kontekst: Den moderne selvstændighedsbevægelse
Læreren spørger ind til elevernes viden om Færøernes historie og Rigsfællesskabet, fx:
- Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
- Hvorfor er Færøerne og Danmark knyttet til hinanden?
- Hvornår blev Færøerne knyttet til Danmark?
- Hvilket år blev hhv. Hjemmestyreloven og Overtagelsesloven vedtaget?
Læreren gennemgår kort Færøernes historie med fokus på selvstændighedsbevægelsen i nyere tid omkring årtusindskiftet og Færøbanksagen. Eleverne læser 'Historisk kontekst' og orienterer sig i artiklerne om Færøernes historie og Færøbanksagen på Lex.dk.
3. Læs og forstå talen
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet i mindre grupper (2-3 pers.).
3. Læs og forstå talen
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet i mindre grupper (2-3 pers.).
4. Øvelse: Den moderne selvstændighedsbevægelse
Eleverne besvarer spørgsmålene til øvelsen 'Den moderne selvstændighedsbevægelse'.
Eleverne besvarer spørgsmålene til øvelsen 'Den moderne selvstændighedsbevægelse'.
5. Perspektivering
For at give et andet perspektiv på forholdet mellem Færøerne og Danmark kan eleverne arbejde med en tale af Jóannes Eidesgaard, der – modsat Hoydal – ikke ønsker, at Færøerne skal løsrives fra Danmark. Eleverne læser talen (eller et uddrag) og sammenligner med Hoydals tale.
____________________________________________________________________________________________
For at give et andet perspektiv på forholdet mellem Færøerne og Danmark kan eleverne arbejde med en tale af Jóannes Eidesgaard, der – modsat Hoydal – ikke ønsker, at Færøerne skal løsrives fra Danmark. Eleverne læser talen (eller et uddrag) og sammenligner med Hoydals tale.
____________________________________________________________________________________________
Historisk kontekst: Den moderne selvstændighedsbevægelse
I 1948 blev hjemmestyreloven vedtaget, som gav Færøerne status som et selvstyrende folkesamfund inden for det danske rige og etablerede en færøsk forvaltning (Landsstyret) med lovgivende og administrativ magt over færøske anliggender.
I 1990'erne led forholdet mellem Danmark og Færøerne et knæk i forbindelse med den såkaldte Færøbanksag, der fulgte i kølvandet på en økonomisk krise. Den gav fornyet opbakning til selvstændighedstilhængerne, og ved lagtingsvalget i 1998 havde det republikanske parti Tjóðveldisflokkurin markant fremgang, og der blev dannet et Landsstyre, der arbejdede for løsrivelse fra Danmark og oprettelse af en suveræn færøsk republik.
Men på trods af langvarige forhandlinger med den danske regering gik forhandlingsprocessen helt i stå i løbet af år 2000.
____________________________________________________________________________________________
I 1990'erne led forholdet mellem Danmark og Færøerne et knæk i forbindelse med den såkaldte Færøbanksag, der fulgte i kølvandet på en økonomisk krise. Den gav fornyet opbakning til selvstændighedstilhængerne, og ved lagtingsvalget i 1998 havde det republikanske parti Tjóðveldisflokkurin markant fremgang, og der blev dannet et Landsstyre, der arbejdede for løsrivelse fra Danmark og oprettelse af en suveræn færøsk republik.
Men på trods af langvarige forhandlinger med den danske regering gik forhandlingsprocessen helt i stå i løbet af år 2000.
____________________________________________________________________________________________
Talen
Uddrag fra talen:
Vi vil arbejde for, at vi i fællesskab kan sige et pænt og værdigt farvel til hjemmestyret, og at vi samtidig siger et pænt goddag til et nyt og bedre samarbejde mellem ligestillede folk og lande. (…)
Færøerne vil være selvstændigt om meget kort tid. Det er på tide at erkende det og at finde de samarbejdsformer, som kan skabe fortsat gode og stærke relationer mellem vore nationer.
____________________________________________________________________________________________
Øvelse: Den moderne selvstændighedsbevægelse
Eleverne besvarer spørgsmålene til talen i øvelsen 'Den moderne selvstændighedsbevægelse'.
____________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________
Perspektivering
.jpg)
Uddrag fra talen:
Vi opfatter ikke i vores hverdag forholdet til Danmark som en trussel mod vores overlevelse eller eksistens, således som nogle prøver at give udtryk for. Og selv om det ihærdigt bliver forsøgt at piske en stemning op imod Danmark for alt mellem aftalebrud og rendyrket imperialisme, så er sagen den, at den almindelig færing ikke opfatter rigsfællesskabet som en belastning, tværtimod. Almindelige færinger opfatter ikke selvstændigheden som et enten/eller spørgsmål - eller som et sort/hvidt billede.