Skip to content
Hør min historie (Historie)

Emne B: Grønland og Danmark (4)

Naja Lyberth er talsperson for ofrene i spiralsagen.
Foto: Gedion Jeremiassen

Naja Lyberth er talsperson for ofrene i spiralsagen.

Hvad lærer vi i dag? 

Under emne B beskæftiger eleverne sig med Grønlands historie. I denne lektion arbejder de med spiralsagen og FN's menneskerettigheder. 

Forslag til struktur 

1. Introduktion
2. Historisk kontekst: Spiralsagen og FN's menneskerettighedserklæring (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen (15-30 min.)
4. Øvelse: Spiralsagen (20-40 min)
5. Perspektivering

Beskrivelse af lektion

1. Introduktion til dagens emne, læringsmål og struktur

2. Historisk kontekst: Spiralsagen og FN's menneskerettighedserklæring (10-20 min.)
Læreren spørger ind til elevernes viden om spiralsagen og FN's menneskerettigheder, fx:
  • Hvad er spiralsagen?
  • Hvorfor igangsatte man spiralkampagnen?
  • Hvornår blev FN's menneskerettigheder vedtaget?
  • Hvad indeholder FN's menneskerettigheder?
Læreren gennemgår kort spiralsagen og hovedtrækkene i FN's menneskerettighedserklæring. Eleverne læser 'Historisk kontekst' og orienterer sig i artiklerne om spiralsagen og FN's menneskerettigheder på Lex.dk. 

3. Læs og forstå talen
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet i mindre grupper (2-3 pers.).

4. Øvelse: Spiralsagen
Eleverne besvarer spørgsmålene til øvelsen ’Spiralsagen’.

5. Perspektivering
Eleverne læser evt. Statsminister Mette Frederiksens undskyldningstale til ofrene i spiralsagen.

____________________________________________________________________________________________

Historisk kontekst: Spiralsagen og FN's menneskerettighedserklæring

Spiralsagen
I perioden fra 1966–1970 fik over 4000 grønlandske kvinder og piger (ned til 12 år) opsat spiraler - i flere tilfælde uden samtykke. Familieplanlægningskampagnen (eller spiralkampagnen) blev iværksat efter opfordring fra Sundhedsstyrelsen og det daværende Grønlandsministerium. Formålet var at begrænse befolkningstilvæksten i Grønland. Spiralkampagnen førte til, at Grønlands fødselsrate inden for få år blev halveret.

Men der var ikke lovhjemmel til at sætte spiraler op på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, og desuden oplevede flere problemer efter indgrebet, fx med kraftige blødninger, smerter, infektioner, barnløshed, sterilitet og psykiske traumer.

Der er siden rettet hård kritik af Danmarks rolle i spiralkampagnen, og det førte til, at Statsminister Mette Frederiksen i 2025 gav en officiel undskyld til ofrene for spiralkampagnen.

FN's menneskerettigheder
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget i 1948 og blev primært udformet for at beskytte det enkelte menneske mod statslige overgreb og for at sikre, at de ufattelige grusomheder under 2. Verdenskrig ikke skulle gentage sig. 

Erklæringen indeholder 30 artikler med universelle rettigheder, der gælder for alle mennesker, blandt andet:
  • Ret til liv, frihed og sikkerhed
  • Ret til ikke at blive udsat for tortur
  • Ret til privatliv og egen krop
  • Ret til familie og til selv at bestemme over sit liv
  • Ret til ligebehandling
____________________________________________________________________________________________

Talen

Naja Lyberths tale til Mette Frederiksen

Uddrag af talen
Den første type spiral, var så stor, at den gjorde permanente skader for mange af os, både psykisk og fysisk. Jeg følte den i min egen krop som 13-14-årig som jomfru. Det føltes som et torturlignende overgreb.
____________________________________________________________________________________________

Øvelse: Spiralsagen

Eleverne besvarer spørgsmålene til talen i øvelsen 'Spiralsagen'. 

____________________________________________________________________________________________

Perspektivering

For at give perspektiv på spiralsagen kan eleverne inddrage Statsminister Mette Frederiksens undskyldningstale til ofrene i spiralsagen. 
Eleverne læser talen (eller et uddrag) og sammenligner med Lyberths tale. 
Mette Frederiksens undskyldningstale til ofrene i spiralsagen
Spiralsagen er et kapitel i vores fælles historie, som aldrig skulle have være skrevet.
Vi ved desværre, at den ikke står alene.
At vores fælles fortid rummer andre historier. Om systematisk forskelsbehandling. Og manglende respekt. 
I dag siger vi undskyld til jer, det er gået ud over.