Skip to content
Hør min historie (Historie)

Emne B: Grønland og Danmark (2)

Lars Chemnitz tager imod Dronning Magrethe og Prins Henrik, da de ankommer til Nuuk for at fejre indførelsen af Hjemmestyret i Grønland d. 1. maj 1979.  
Foto: Danmark på film (screenshot fra 'Grønland får hjemmestyre', 1979)

Lars Chemnitz tager imod Dronning Magrethe og Prins Henrik, da de ankommer til Nuuk for at fejre indførelsen af Hjemmestyret i Grønland d. 1. maj 1979.  

Hvad lærer vi i dag? 

Under emne B beskæftiger eleverne sig med Grønlands historie. I denne lektion arbejder de med historiske taler, der viser udviklingen i forholdet til Danmark – fra amt til hjemmestyre.

Forslag til struktur (45-90 min.)

1. Introduktion
2. Historisk kontekst: Grønland – fra dansk amt til hjemmestyre (10-20 min.)
3. Læs og forstå talen (15-30 min.)
4. Øvelse: Fra dansk amt til hjemmestyre  (20-40 min)
5. Perspektivering

Beskrivelse af lektion

1. Introduktion til dagens emne, læringsmål og struktur

2. Historisk kontekst: Grønland - fra amt til hjemmestyre
Læreren spørger ind til elevernes viden om Grønlands historie og Rigsfællesskabet, fx: 
  • Hvilke lande er med i Rigsfællesskabet?
  • Hvorfor er Grønland og Danmark knyttet til hinanden? 
  • Hvilke årstal blev Grønland en dansk koloni?
  • Hvilket år fik Grønland hhv. hjemmestyre og selvstyre? 
Læreren gennemgår kort Grønlands historie med fokus på overgangen fra amt til hjemmestyre. Eleverne læser 'Historisk kontekst' og orienterer sig i artiklen om indførelse af hjemmestyre i Grønland på Lex.dk.
3. Læs og forstå talen
Eleverne læser talen og diskuterer indholdet i mindre grupper (2-3 pers.).
4. Øvelse: Grønland: fra koloni til dansk amt
Eleverne besvarer spørgsmålene til øvelsen: ’Fra koloni til dansk amt'.

5. Perspektivering
Eleverne læser evt. Dronning Margrethe II's tale ved indførelse af hjemmestyre i Grønland. 

____________________________________________________________________________________________

Historisk kontekst 

I løbet af 1970'erne var der et stigende ønske i den grønlandske befolkning om at få større indflydelse på landets egne anliggender, men man ønskede fortsat, at Grønland skulle være tilknyttet Danmark. Tanken var, at det grønlandske samfund gradvist skulle overtage flere sagsområder og få mere ansvar. 

Den fælles grønlandsk-danske Hjemmestyrekommission (1975-79) udarbejdede derfor en plan for, hvilke sagsområder, der enten kunne forblive dansk ansvar eller blive overtaget af Grønland, og hvilket der kunne være delt mellem Grønland og Danmark.

Med indførelsen af Grønlands Hjemmestyre d. 1. maj 1979 blev ønsket om større indflydelse og ansvar en realitet for grønlænderne, og efter aftale med Danmark fik Grønland med hjemmestyreloven overflyttet kompetencer og ansvar fra Danmark til Grønland. 

____________________________________________________________________________________________

Talen

Eleverne læser talen og diskuterer indholdet:  
Lars Chemnitz’ nytårstale
Uddrag fra talen:
(…) nu står vi i det nye år overfor den vigtigste beslutning i Grønlands historie, som det grønlandske folk nogensinde har haft mulighed for at tage. Et ja den 17. januar vil ikke alene være et ja til hjemmestyreloven, men også et ja til den grundlov, som det grønlandske folk aldrig fik mulighed for at stemme om.
____________________________________________________________________________________________

Øvelse: Fra dansk amt til hjemmestyre

Eleverne besvarer spørgsmålene til talen i øvelsen 'Fra dansk amt til hjemmestyre'.

____________________________________________________________________________________________

Perspektivering

Eleverne kan inddrage Dronning Margrethe II's tale ved indførelse af hjemmestyre i Grønland. Eleverne læser talen (eller et uddrag) og sammenligner den med Chemnitz' tale. 

H.M. Dronning Margrethe II's tale ved indførelse af hjemmestyre i Grønland

Uddrag fra talen:
Med lov skal land bygges, står der som indledning til den ældste lov i Danmark. Med egen lov og egne hænder skal Grønland nu bygge sin egen fremtid. Det er Landstingets medlemmer, der som valgt af hele det grønlandske folk fra i dag er de hænder. 
Jeg ønsker for Dem alle, at De må vide at bygge med stærke hænder, der ikke ryster og ikke synker modløse ned trods de vanskeligheder, der kan melde sig.