Skip to content

Klaus Rifbjerg

Forfatter

15. dec 1931 - 4. apr 2015 (83 år)
Wikimedia commons

Profil

Klaus Rifbjerg var en dansk forfatter, den mest synlige og produktive i anden halvdel af 1900-tallet. Han arbejdede som journalist i årene 1957-1971, var medredaktør af tidsskriftet Vindrosen fra 1959-1963 og litterær direktør for Gyldendal i perioden 1984-1991. Klaus Rifbjerg har foldet sig ud i og eksperimenteret med alle litterære genrer, foruden bidrag til samfundsdebat, essayistik, anmeldelser og polemik.
Velstandssamfundet får med Klaus Rifbjerg en vigtig stemme, som både kunne tale tiden imod og indfange vigtige mentale, sociale og kulturelle tendenser i det moderne Danmark. Titlen på hans debutdigte, Under vejr med mig selv (1956), kunne stå som overskrift over hele forfatterskabet, som han selv har kaldt "en fortsat udviklingsroman". Med sin iagttagelses- og erindringsevne kunne han fastholde skiftende tiders stemninger og skildre mangfoldige miljøer i ind- og udland. Klaus Rifbjerg fik ikke skrevet sine erindringer, omvendt bestilte han ikke andet end at skrive erindringer, som vennen og kritikeren Torben Brostrøm gjorde opmærksom på i sin anden bog om forfatteren.

Taler