Morten Pontoppidan
Præst, højskoleforstander og forfatter
3. jan 1851 - 21. sep 1931 (80 år)
Det Kgl. Bibliotek
Profil
Morten Pontoppidan var en dansk forfatter, præst og højskolemand; bror til Henrik og Knud Pontoppidan. Hele sit liv var han en ihærdig formidler af kristendommen, som han altid tolkede i relation til den politiske og kirkepolitiske situation og formulerede i et klart og umisforståeligt dansk.
Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj, som han mente var endt i dogmatisk stivnen; han selv viste stor sympati for den frembrydende liberalteologi.