Skip to content

Paulus

Apostel

Public Domain

Profil

Paulus var en jøde i det 1. århundrede e.Kr., formodentlig født i Tarsos i Kilikien ved Lilleasiens sydkyst. Han var først farisæer, men blev siden forkynder af Kristus-troen for ikke-jøder. Paulus er den tidligste Kristus-troende, hvis skrifter (breve) har overlevet, og den eneste i den første generation, som det er muligt at få et personligt kendskab til. Også derved er han den mest betydningsfulde skikkelse i kristendommens første tid.
Førhen blev senere skrifter som Apostlenes Gerninger og de pseudonyme paulinske breve mere eller mindre kritikløst inddraget i forsøg på at skildre Paulus' liv og virksomhed. I dag skelner kritisk forskning dog her skarpt, mellem på den ene side hvad vi kan vide ud fra de paulinske breve, der stammer fra ham selv, på den anden side hvad der fortælles i Apostlenes Gerninger og i breve, der i hans navn er forfattet af Paulus-disciple måske helt op til 80 år efter hans død. For disse forskellige skrifter er ikke kilder til "den historiske Paulus", men til en Paulus-reception, dvs. eftertidens mere eller mindre tendentiøse tolkning og brug af denne apostelskikkelse.

Taler