Paulus

Paulus, eller som på fx engelsk og fransk: Paul, 1. årh. e.Kr., jøde, formodentlig født i Tarsos i Kilikien ved Lilleasiens sydkyst. Forud for sit virke som forkynder af Kristus-troen for ikke-jøder var han farisæer (se farisæisme). Paulus er den tidligste Kristus-troende, hvis skrifter (breve) har overlevet, og den eneste i den første generation, som det er muligt at få et personligt kendskab til. Også derved er Paulus den det mest betydningsfulde skikkelse i kristendommens første tid.

Tidligere blev senere skrifter som Apostlenes Gerninger og de pseudonyme paulinske breve mere eller mindre kritikløst inddraget i forsøg på at skildre Paulus' liv og virksomhed. I dag skelner kritisk forskning dog her skarpt, mellem på den ene side hvad vi kan vide ud fra de paulinske breve, der stammer fra ham selv, på den anden side hvad der fortælles i Apostlenes Gerninger og i breve, der i hans navn er forfattet af Paulus-disciple måske helt op til firs år efter hans død. For disse forskellige skrifter er ikke kilder til "den historiske Paulus", men til en Paulus-reception, dvs. eftertidens mere eller mindre tendentiøse tolkning og brug af denne apostelskikkelse. Allerede mens han levede, var Paulus omstridt i mange af de kristne menigheder, derunder den i Jerusalem. Og det fortsatte efter hans død, ikke mindst da den hurtigt kætterstemplede Markion fra omkring 120 e.Kr. erklærede, at Paulus var den eneste sande apostel. Således er den eneste omtale af Paulus' breve i Det Nye Testamente i Andet Petersbrev 3,16 (se Petersbrevene) nærmest en advarsel.