H.C. Ørsted
Fysiker og kemiker
14. aug 1777 - 9. mar 1851 (73 år)
Wikimedia Commons
Profil
H.C. Ørsted var en dansk fysiker og kemiker, der blev verdensberømt for opdagelsen af elektromagnetismen. Han var bror til A.S. Ørsted.
H.C. Ørsted voksede op i Rudkøbing på Langeland, hvor hans far var apoteker. Ørsteds skoleuddannelse var tilfældig og mere eller mindre autodidaktisk; bl.a. blev han undervist i tysk og religion af en tysk parykmager og dennes kone. Et nært forhold til den et år yngre bror, A.S. Ørsted, fik stor betydning, idet de indbyrdes vejledte hinanden i forskellige fag. Som 11-årig begyndte han at assistere sin far i apotekets laboratorium, hvor han fik en grundig træning i praktisk kemi. Derudover nærede han stor interesse for poesien.