Dagmar Nielsen

Dagmar Nielsen er født 2. januar 1869 i Odder som datter af manufakturhandler, senere gasværksbestyrer og bankdirektør Peter Silius Thomsen (1835-1922) og hustru Elisabeth Dorothea Bang (1836-1913).

Kort efter sin konfirmation blev hun, 15 år gammel, huslærerinde i en præstegård ved Vejle. Derefter gik hun i 1887-88 på N. Zahles Privatlærerindekursus i København, og efter afgangseksamen herfra var hun lærerinde ved Sorø Pigeskole 1888-89, privatlærerinde i en præstegård ved Randers 1889-93, og lærerinde ved Aarhus højere Pigeskole 1893-96. I Aarhus forberedte hun sig som privatist til lærerindeeksamen, som hun bestod i 1895. Fra 1896 var hun seminarielærerinde (i dansk) ved N. Zahles Seminarium, en stilling hun beholdt til 1922. 

Hun blev 28. marts 1899 gift med cand. mag. Holger Nielsen (f. 12. Jan. 1868), der var dansklærer samme sted. Holger Nielsen var fra 1898 tillige tilknyttet Provinsarkivet (Landsarkivet) for Sjælland, hvor han senere blev arkivar. Familien, der blev forøget med 3 børn, født henholdsvis 1901, 1902 og 1904, boede fra 1907 i villa “Helle”, Mariendalsvej 5, Frederiksberg. Alle 3 børn kom til at gå i skole på Hanna Adlers Fællesskole på Sortedams Dossering, en privatskole, hvor drenge og piger blev undervist og opdraget sammen. Dagmar Nielsen var formand for skolens forældreforening fra 1913 til 1924. (Det er i denne forbindelse interessant at bemærke, at lederen af N. Zahles seminarium, Henriette Skram, der var en stærk modstander af fællesskolen, fordi hun mente, den tilsidesatte det individuelt kvindelige, netop havde trukket sig tilbage i 1913.)

Dagmar Nielsen var politisk aktiv i det radikale Venstre indtil 1929, hvor hun umiddelbart før folketingsvalget d. 24. april brød med partiet i anledning af forsvarssagen og gik over til de konservative. Som radikal var hun valgt til Frederiksberg Kommunes Hjælpekasse 1917-29. Som konservativ var hun medlem af partiets kvindeudvalg 1932-42, af bestyrelsen for Bagsværd konservative Forening og af Gladsakse menighedsråd. 

Dagmar Nielsen agiterede i skrift og tale for kvindesagen som medlem af Dansk Kvindesamfund. Hun var formand for D. K.’s Københavnskreds 1923-34, medlem af fællesstyrelsen for D. K. 1926-36 og næstformand i D. K. 1931-33. Hun drev en livlig foredragsvirksomhed med talrige rejser, der til dels kan følges gennem Holger Nielsens efterladte optegnelser. Første gang han nævner en foredragsrejse er i 1924, hvor hun i oktober holdt foredrag i Kolding, Korsør, Nakskov, Nykøbing F. og Maribo. I de følgende år er hun hyppigt på foredragsrejse, således er hun f. eks. i februar 1928 i Struer, Herning, Holstebro og Viborg, og i juni samme år er hun på turné i Sønderjylland. Sidste gang en sådan rejse registreres er i 1938.

I 1937, da Holger Nielsen gik på pension, flyttede ægteparret til Bagsværd til en mindre villa “Helle”. Holger N. døde i 1950 og Dagmar N. i 1955.