Angel Nakitende
28. sep 2000 (25 år)
Profil
Angel Nakitende kommer oprindeligt fra Uganda. Hun har boet i Danmark i omkring seks år og er elev på Kolding HF & VUC, hvor hun går i DSA‑klassen. Angels liv er præget af både mod, målrettethed og stor kærlighed – især til hendes toårige datter, Dream, som spiller en central rolle i både hendes hverdag og hendes fortællinger. I sin tale sætter Angel netop ord på den betydning, Dream har for hende, og hvordan hun er blevet hendes største motivation i livet.
Angel drømmer om at blive folkeskolelærer i fremtiden – et ønske, der udspringer af hendes lyst til at gøre en forskel, skabe trygge rammer og være med til at forme børns muligheder, sådan som hun selv arbejder for at forme sin egen og sin datters fremtid.