![](https://www.dansketaler.dk/storage/representations/proxy/eyJfcmFpbHMiOnsiZGF0YSI6MjAyLCJwdXIiOiJibG9iX2lkIn19--8f8fa3bf96396628acc3e97b34370868cd893acb/eyJfcmFpbHMiOnsiZGF0YSI6eyJmb3JtYXQiOiJqcGciLCJyZXNpemVfdG9fZmlsbCI6WzMwMCwzMDBdfSwicHVyIjoidmFyaWF0aW9uIn19--4d5e80b063b2cf9b28141242ba4bf8d412891fbf/Johanne_Meyer_1909.jpg)
Johanne Marie Abrahammine Meyer
Redaktør, kvindesagsforkæmper, socialdemokrat, pacifist og logeforkvinde
1. jul 1838 - 4. feb 1915 (76 år)
Wikimedia Commons
Profil
Da Johanne Meyer, en af kvindevalgretskampens mest kendte veteraner, i 1915 lagde sig til at dø, var det i bevidstheden om, at en af hendes største drømme var ved at gå i opfyldelse: kvinders stemmeret og valgbarhed til Rigsdagen. Det mål havde hun første gang slået til lyd for i 1888 på det nordiske kvindesagsmøde i København. Derefter var hun altid at finde i forreste række af valgretsbevægelsen.
Johanne Meyers tilværelse indebar en serie af opbrud og ukonventionelle valg. I 1858 giftede hun sig med en mosaisk jøde, Emil M., der ved vielsen konverterede til kristendommen. 1858-67 var parret bosat i Nyborg, hvor ægtefællen havde etableret en kolonial- og manufakturhandel, og hun drev sin egen lille friskole. I det beskedne hjem med Johanne Meyer som centrum fandt fynske grundtvigianere og friskolefolk et mødested. Da Christen Kold i 1863 som den første herhjemme åbnede sin højskole i Dalum for unge kvinder, blev han Johanne Meyers vigtigste pædagogiske inspirationskilde.